Svar: Hiver i bryst
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at jeres lille dreng stortrives og udvikler sig i rigtig fin retning, dejligt!
Netop i 3-4 måneders alderen oplever mange, at deres børns spise- og søvnmønster begynder at ændre sig. Jeres dreng er langt mere bevidst nu, han er derfor meget mere opmærksom, når han spiser, og han elsker at pludre med dig undervejs. Det er helt normalt, at han på den måde let lader sig forstyrre, når du ammer, og hvis far kommer ind i stuen, og du sidder og ammer, så er det langt sjovere at kikke efter far, end det er at spise...
Derfor får mange børn i 3-4 måneders alderen tendens til at sjatspise lidt for meget i løbet af dagen. Og da de samtidig også bliver fysisk større og derfor har behov for at få deres mælkebehov sat lidt op, så kan det give lidt udfordringer - ofte ved at han f.eks. begynder at vågne op og søge brystet flere gange om natten.
Derfor er det rigtig godt, hvis du kan hjælpe ham med at spise så effektivt ved brystet som muligt i løbet af dag og aften, for at sikre, at I stadig kan sove lidt sammenhængende timer om natten.
Nogle gange er det en god idé, at du lægger dig med ham i dobbeltsengen og ammer ham liggende der. Rul eller træk gardinerne for, så I ligger lidt mørkt - på den måde kan du skærme for lys og indtryk og hjælpe ham med at koble fra og dermed også bedre koncentrere sig om brystet.
Det kan ...
... også nogle gange hjælpe at skifte ammestilling undervejs. Hvis du starter med at lægge ham til i den traditionelle stilling og derefter lægger ham til samme bryst men i tvillingestillingen, så kan du nogle gange være heldig at få ham til at spise lidt længere tid og dermed få tømt brystet bedre.
Derudover er det, som du også selv nævner, en rigtig god idé at amme ham to gange mellem hver lur. Det sikrer, at du stadig bliver godt stimuleret, og du får ham samtidig fyldt lidt ekstra op. Han kan selv styre, hvor længe han vil die, men tilbuddet om begge bryster er der. Og når du så lægger ham til, når han vågner af en lur, så er det ofte en god idé, at du starter på det bryst, hvor han tog toppen, før han blev lagt til at sove, så han får tømt dette bryst rigtig godt - og før næste lur, så tilbyder du så modsatte bryst.
Og ja - du skal naturligvis også tro på, at han har en naturlig evne til at regulere sit behov, så hvis han siger fra og virker glad og tilfreds, så må du gå ud fra, at han har fået, hvad han har behov for - det lille men er dog, at han godt kan finde på at regulere sit behov ved at spise mere om natten, og den rytme har ingen af jer glæde af på sigt. Derfor er det rigtig godt, at du nu er bevidst om, at hjælpe ham med at spise lidt mere effektivt om dagen, når det kan lade sig gøre :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











