Svar: Opdragelse - 23 mdr.

---

Kære mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af dine tanker og dejligt at høre fra dig igen:)

Din datter brager lige nu igennem selvstændighedsalderen, det man førhen i tiden kaldte trodsalder - og det er for mange en rigtig svær alder. På den ene side skal du naturligt anerkende din datters spirende selvstændighed og egen vilje, støtte op om, at hun gerne vil og også kan flere ting selv, og samtidig vil du naturligt også gerne lære hende, at der er visse regler, som man er nødt til at følge. Det kan være en rigtig svær balance at finde.

Hun forstår godt, når du siger nej. Hun ved godt, at når hun f.eks. kaster med maden, så vil du sige nej til dette, og hun er derfor bevidst om, at hun er i gang med at gøre noget, som du ikke vil have. Men hun har en alder, hvor hun naturligt er i gang med at finde ud af, hvordan verden reagerer på hende, og det hun gør - og derfor gør hun ting, selvom hun godt ved, at du siger nej, fordi det er måden, hun lærer det på. Og hun er nødt til at afprøve mange gange, før hun forstår, at sådan skal hun ikke gøre:)

Samtidig har hun også en naturlig indre udforskningstrang og en lyst til at afprøve ting - så hun vil nogle gange overhøre det nej, som hun ved kommer. Du kan se, at hun ved det - hun gør sig klar til at kaste med maden, kikker på dig, hun ved, at du siger nej og alligevel kaster hun maden. Det gør hun, fordi hun stadig er så lille, at lysten til at undersøge overmander det nej, som hun ved kommer. Man kan sige at lysten til at udforske tager overhånd, og det vil den kunne gøre i et godt stykke tid endnu.

Det kan hjælpe hende med at huske, at det hun er i gang med er forkert, hvis du lader en handling følge med dit nej. Når det drejer sig om maden ved middagsbordet, og hun ofte begynder at kaste med maden, når hun er ved at være færdig med at spise - så er det en god idé at afslutte måltidet. Din handling kan derfor være at tørre hendes hænder og sætte hende ned fra bordet, eller det kan være at fjerne hendes tallerken.

Når hun protesterer mod at gå på trapper, så er det måske fordi det grovmotoriske stadig er svært for hende - det kræver derfor rigtig meget at gå op og ned selv. Derfor er det godt, hvis du kan lave nogle grovmotoriske øvelser med hende, så hun bliver styrket her og får lidt mere mod på at prøve selv.

Det kan f.eks. være at trille og rulle med hende, du kan også gynge hende i en babygynge af den slags, som gynger frem og tilbage, måske vil hun have glæde af en tummelumsk eller lignende snurre. Du må også meget gerne danse med hende, ligesom det kan være rigtig godt, at du generelt i hverdagen lader hende gøre så mange ting som muligt selv - f.eks. selv kravler op i sin høje stol, selv hælder vand med en lille kande op i sin kop, selv tager sine sko af, selv trækker bleen op, tager blusen på osv. osv. Så du stille og roligt begynder at lade hende gøre så meget som muligt selv.

Selve trappegangen kan du prøve at motivere til ved at tælle trin, synge undervejs osv. så det bliver lidt sjovere at gå der. Eller du kan f.eks. bære hende et par af trinene, sætte hende ned og opfordre til, at hun så selv går lidt af vejen også. Mange trin kan naturligt være svære at overskue. Måske har hun ikke lært, hvordan hun bedst forcerer trappetrinene - så du skal lære hende at kravle op og ned i stedet for at gå - i hvert fald i begyndelsen:)

Det er også vigtigt at inddrage hende i bleskift. Hun kan selv være med til at finde bleen frem, hun kan selv løfte numsen, når bleen skal ind under hende, hun kan evt. prøve at tørre sig med en klud, få ...

---

---

... lidt creme på fingrene og prøve at komme dette på eller holde cremetuben, imens du hjælper hende. Netop fordi hun er i selvstændighedsalderen, så er det vigtigt at inddrage hende, og jo mere hun føler sig inddraget, jo mere vil hun deltage i det der foregår - og dermed ligge mere stille:)

Det er vigtigt, at du ved, at det er helt naturligt, at din datter ofte gør det modsatte af, hvad du gerne vil have hende til. Hun kan ikke udvikle sin selvstændighed, hun kan ikke finde ud af, hvem hun selv er, hvis hun altid skal være enig med dig og gøre det, som du vil have. Hun er nødt til at ville noget andet end dig - derfor vil der naturligt kunne opstå konflikter, det er dog vigtigt, at I kommer igennem konflikterne på en god måde.

Nogle gange er den bedste løsning at finde et kompromis. Det kan være, at hun går i skabet med kiks, og du ønsker ikke, at hun skal have kiks og siger derfor nej. Et kompromis kunne være, at hun i stedet blev tilbudt lidt frugt og vand at drikke. På den måde anerkender du, at hun har lyst til at få noget at spise, og at hun måske er tørstig, men du tilbyder noget, som du synes er sundere og bedre for hende.

Nogle gange er løsningen at aflede hende. Med den alder hun har, vil hun være styret af sin mellemhjerne, hvilket betyder, at hun reagerer ud fra lyst og reagerer impulsivt. Hvis hun har svært ved at komme væk fra dette, så kan afledning hjælpe hende ud af situationen. Hvis du derfor kan få hendes opmærksomhed drejet over på noget andet, så vil det ofte hjælpe. Hun glemmer, hvad det var hun havde fat i eller måske blev vred eller frustreret over, noget andet er pludselig mere interessant, og hun kan derfor bedre komme videre.

---

---

Der vil højst sandsynligt også opstår situationer, hvor hun bryder sammen og får det der kaldes fortvivlelsesanfald. Her har hun brug for, at du viser hende ro - så hun kan spejle sig i dig. Når du er rolig og hjælper hende med at håndtere de store følelser, som hun har, så viser du hende det, som du gerne vil lære hende. Du appellerer til hendes storhjerne og hjælper hende med at danne de forbindelser i hendes hjerne, som hun endnu ikke har, men som på sigt skal hjælpe hende med at bevare roen, selvom verden går hende imod.

Det kan være en god idé ikke at sige nej for meget, men i stedet holde fokus på, hvad hun må og kan i stedet. Det kan også være en god idé, at du formulerer dig med "jeg", når du gerne vil sætte grænser, fordi du på den måde bliver mere tydelig. I stedet for at sige "du må ikke..." eller "nu skal vi stoppe med...", så er det bedre at sige "jeg vil gerne have.." eller "jeg vil ikke have...". Det gør det lettere for hende at følge dig og gøre det, som du ønsker.

Det er generelt en god idé at holde fokus på det, du gerne vil have. Så vandet skal blive i koppen, man skal ikke smide med sit legetøj men lege med det, maden skal i munden og ikke kastes med osv. Så når hun f.eks. kaster med maden, så kan du sige "spise maden, ind i munden skat" eller "vil du smage min mad?", "må mor smage din mad?" - og ikke sige så meget "Nej!", "Spis pænt!", "Stop nu!" eller lignende :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og jeg vil også anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn". Den vil give dig et rigtig godt indblik med den alder, din datter har nu. Og i den kan du f.eks. læse meget mere om, hvordan du bedst muligt møder din datter, hvordan du kommunikerer, så hun hører og forstår, hvad hun siger, sætter grænser på en god måde osv. osv.

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---