Svar: Lære at falde i søvn alene - 7 år

---

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål - og velkommen tilbage, dejligt at høre fra dig igen:)

Du fortæller, at jeres datter aldrig har lært at falde i søvn alene. I har haft en rutine med, at en af jer forældre sidder hos hende, til hun sover, ligesom I har vænnet hende til at høre stille musik, imens I er hos hende. Det er hendes putteritual, og det har været sådan rigtig længe - men i sommerferien har hun været på koloni, og her har ingen kunne sidde hos hende, når hun skulle sove, og hun har måske heller ikke haft mulighed for at høre stille musik. Det har derfor været meget voldsomt for hende - og det reagerer hun naturligt nu på.

Der er ingen tvivl om, at hun har været rigtig ked af det, følt det meget utrygt, og hun har måske været rigtig bange. Den angst sidder naturligt i hende, og det forstærker naturligt hendes behov for at have jer nær nu. Det, er dog vigtigt, at I overvejer, hvorfor hun generelt har brug for denne nærhed - for en ting er, at hun har ekstra meget brug for det nu, hvor hun har følt sig alene på turen, noget andet er, at hun jo gennem de sidste mange år altid har søgt jeres nærhed, når hun skulle sove. Og hvad handler det om...

Har hun generelt svært ved at slippe jer og svært ved at være nogen steder, hvis I ikke er der. Hvordan har hun det f.eks. med at være i skolen og blive afleveret der om morgenen, går hun fint ind i klassen selv, eller har hun brug for jeres hjælp der? Du nævner, at hun ikke har mod på at sove ud - betyder det, at hun aldrig har prøvet at overnatte hos bedsteforældre, uden at I forældre var der? Har I forsøgt det, og hvordan er det i givet fald gået?

Virker hun generelt urolig og bekymret? Stiller hun spørgsmål som "Er du her også i morgen?", eller "Kommer du og henter mig igen?", "Lover du, at du kommer, når vi spiser frugt?".

Hvordan har hun det med at være til børnefødselsdag? Hvordan har hun det med at skulle med en legekammerat hjem efter skole? Vil hun helst lege hos jer, eller går det fint med at skulle være andre steder, når blot det er om dagen...

Hvordan har hun det med at være adskilt fra jer, når I er hjemme? Er hun okay med at være alene på sit værelse? Er hun okay med at være alene inde i huset, imens I andre er i haven? Eller vil hun helst have, at I er sammen hele tiden, så hun hele tiden har styr på, hvor I er...

Det kan også være en god idé at tænke tilbage og overveje, om der er ske noget i jeres familie, som har udløst et ekstra behov for jer. Har der været sygdom, dødsfald, stress i jeres familie - har I været ramt af en svær periode, som kan være med til at forklare, hvorfor hun søger jer så meget, når hun skal sove.

Det er også en god idé at tale med hende om, hvordan hun generelt har det. ...

---

---

... Trives hun i klassen, har hun nogle gode venner? Kan hun følge med i skolen og leve op til alle de krav, som naturligt stilles der? Når børn har svært ved at koble fra og falde i søvn, så kan det godt skyldes bekymringer for, hvad næste dag bringer, så derfor kan det være en god idé, at I taler med hende om hendes hverdag - ikke når hun skal sove, men generelt:)

Jeg tænker umiddelbart at med jeres datters alder, og det I fortæller, så er det vigtigt at gå bag om problemet, for at finde ud af, hvordan I bedst muligt hjælper hende. Hvis I kan finde ud af, hvad det handler om, så vil I naturligt bedre kunne skabe nye rutiner og arbejde på, at hun gradvist lærer at sove alene. Det skal gøres med små skridt, så hun gradvist får nogle succesoplevelser, som hun og I kan bygge videre på.

Små skridt er f.eks. at hun har en veninde på besøg, så de sover sammen - men hvor det foregår på hendes værelse, så hun stadig kan sove i sin egen seng og veninden måske sove på en madras på gulvet. I skriver blandt andet "hun fik først noget søvn, da hun gik ind i sin egen seng" - og det er netop vigtigt at udnytte den tryghed, som jeres datter har omkring sin seng - så det er på værelset de sover :)

---

---

Næste skridt kan så være, at hun f.eks. prøver at sove i et andet rum f.eks. stuen for at prøve dette. Og så kan næste skridt være, at hun f.eks. sover hjemme, men at det er bedsteforældrene som sover hos jer og mor og far er ikke hjemme - til at hun derefter prøver at sove hos sine bedsteforældre - måske sammen med jer og derefter så uden at I er der... Hele tiden små skridt, så hun som sagt får små succesoplevelser med sig på vejen og finder ud af, at det faktisk går fint hver gang :)

Hvis I med baggrund i mine tanker fornemmer, at det her nok stikker dybere - at det ikke "kun" er et søvnproblem, men at jeres datter generelt har svært ved at være uden jer, eller at hun generelt bekymrer sig meget, eller er bange for at noget skal ske - måske har hun også fysiske symptomer som ondt i maven, ondt i hovedet, virker måske stresset - så er det vigtigt, at I drøfter det med lægen. Nogle børn har angst og viser angstsymptomer, og det er naturligt vigtigt at tage dette alvorligt - og første skridt er, at I får talt om det og også drøfter det med jeres læge.

Jeg er helt enig med dig i, at I skal hjælpe jeres datter til at kunne falde i søvn alene, der kommer flere kolonier i fremtiden, og det er vigtigt, at hun er tryg ved at sove ude og sammen med andre. Det lyder dog som om, at I skal prøve at se lidt bagom søvnproblemet for at finde ud af, hvad det handler om og derigennem hjælpe hende - for måske er søvnproblemet et symptom på noget andet:)

Jeg håber, at du/I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---