Svar: Skrig - 9 uger

---

Kære Pernille

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din drengs gråd og skrig :)

Små børns gråd kan variere meget - ikke blot fra barn til barn, men børn kan også græde forskelligt alt efter, hvad problemet er. Et barn, der f.eks. er sulten kan græde højlydt og virke meget ulykkeligt, fordi sult er en kraftig følelse, hvor et barn der f.eks. savner nærhed og trøst ofte vil græde mindre højt og samtidig også stoppe med at græde, når barnet tages op.

Den gråd, som du beskriver - at din dreng pludselig skriger meget højt og i skingre toner, at der kommer et højt gennemborende skrig, afbrudt af en pause, hvor han nærmest virker til ikke at trække vejret, til at han bryder ud i et nyt tilsvarende skrig - det lyder som om, at han har ondt. Smertegråd stopper ofte heller ikke med det samme, at han tages op, netop fordi det gør ondt, så vil han være lidt sværere at trøste. Det kunne f.eks. være smerter fra maven eller ørerne...

Når det så er sagt, så kan denne type gråd, hos så lille et barn, også være en "overtræt gråd", som ikke skyldes en fysisk smerte, men som snarere er udtryk for præcis det, du skriver, "nu er det nok, det var dråben, jeg kan ikke holde til mere". Din dreng har en alder nu, hvor han kan se længere og er langt mere bevidst om, hvad der sker omkring ham. Han kan holde øjenkontakt i længere tid, og han nyder at opleve verden - både pludre i dialog med dig, men også gerne med far, bedsteforældre og andre, som viser ham opmærksomhed. Det betyder dog også, at han skal forholde sig til rigtig mange stimuli, og en tur hos lægen eller besøg i mødregruppe, hos bedsteforældre osv. kan være så stort et sansebombardement, at han sidst på dagen ikke kan håndtere mere - og så kommer gråden.

Ofte går det meget godt, når I er ude, besøger andre osv. Men så snart I er hjemme, og han mærker, at han er tilbage i sine faste rammer, så bryder verden sammen for ham. Det er helt naturligt, at du bliver bekymret og bliver usikker - og de fleste forældre vil derfor også forsøge at gøre alverden for at få gråden til at stoppe: tjekker bleen, prøver med brystet, prøver med en sut, over til far, tilbage til mor, tjekker bleen igen, prøver med brystet igen, tilbage til far, gå rundt med ham, synge for ham, vugge ham, lægge ham under aktivitetsstativet, op igen, prøve med en rangle, så en sut osv. osv. I prøver naturligt 117 ting i håb om at finde en løsning, der virker, og som ...

---

---

... stopper gråden...

Men, det I gør er ofte blot at tilføre ham flere stimuli, som er det, han protesterer imod. Derfor er det ofte rigtig godt, hvis I hjemme blot kan være ham tæt i jeres favn, eller du f.eks. kan lægge dig med ham i dobbeltsengen og amme ham liggende der for nedrullede gardiner og i et lidt køligt mørklagt værelse - fordi det vil hjælpe ham med at koble fra og finde ro.

Derudover så skal du naturligvis være opmærksom på, at han nu kan reagere på denne måde og derfor prøve at vurdere, hvor mange stimuli han lige nu kan klare i løbet af en dag. Det kan f.eks. være godt, at ikke alt for mange holder ham, når I er ude - men at han hovedsageligt er hos mor eller far, ligesom det er vigtigt, at han får lov til blot at ligge lidt for sig selv, hvis han virker til at have behov for dette, at han ikke vækkes, når han sover osv. - og at bedsteforældre og andre respekterer dette... Netop fordi du ved, at han kan reagere med gråd, når I kommer hjem:) Lægebesøg skal naturligt gøres, men så ved du, at resten af dagen kan han måske ikke overskue så meget andet.

Jeg tænker også, at det er rigtig godt, at du er begyndt at stimulere ham med lidt "gynge-motoriske-øvelser". Selvom han ikke bryder sig meget om det, så må du gerne gøre det - blot i det små, og stille og roligt kan du så øge mængden af øvelser og også hvor "voldsomt du gynger" :) Det handler om at stimulere hans vestibulærsans.

---

---

Der er tre primære sanser, som har betydning for hans grundmotoriske udvikling: Vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans. Disse tre sanser sender nerveimpulser op til hjernen, som registrerer og bearbejder sanserne. Og det er netop vigtigt, at du gynger ham, triller med ham, drejer ham rundt om egen akse, svinger ham, hopper med ham, danser med ham osv. så hans vestibulærsans bliver stimuleret.

Hvis han ikke er vant til det, så vil han i begyndelsen ikke ret godt kunne lide det - han kan blive svimmel, få kvalme osv. Vestibulærsansen er vores ligevægt- og balancesans, og i takt med at han vænner sig til det, i takt med at hans balance bliver bedre, så vil han også synes, at det er sjovere med disse øvelser. Så selvom du har oplevet, at han er blevet ked af det, så er det godt, at du ikke stopper, men i stedet prøver igen, og øger aktiviteten gradvist:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Og rigtig god weekend! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---