Svar: 9 måneder - er det en okay rutine i løbet af dagen?
Kære mor
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå, at du synes det er lidt svært at skulle starte på arbejde, men heldigvis har I fundet en rigtig god ordning. Det lyder helt perfekt, at far passer lillepigen om dagen, og at farmor og farfar tager over om eftermiddagen, de dage hvor far har aftenvagt. Så dejligt, at det kan lade sig gøre :)
De fleste børn har brug for 3 mælkemåltider i 8-9 månedersalderen og kan nøjes med to mælkemåltider, når de bliver 10 måneder. Jeres datter lyder umiddelbart til at klare sig rigtig fint med to mælkemåltider allerede, og det lyder super dejligt. Hun vil stadig have brug for modermælkserstatning i sin grød og mos, som I laver udelukkende til hende, men hun vil med den alder, hun har nu, også fint kunne spise ost, sovs og lignende, som I jo allerede giver hende - og det vil også være med til at sikre hende kalk:)
Hun må i 9-12 måneders alderen også gerne tilbydes lidt surmælksprodukt f.eks. neutral sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38 med 3.5% fedtindhold, som evt. kan sødes med lidt frisk frugtmos. Hun må dog kun få 50 ml lige nu, og dette kan så øges til 100 ml i takt med, at hun nærmer sig 12 måneder, så det kan også være en måde at sikre hende lidt ekstra mælk/kalk.
Jeg synes ikke, at der umiddelbart er grund til at introducere en flaske før middagsluren. Selvom hun er vant til at blive ammet her, så tænker jeg, at hun i stedet kan drikke modermælkserstatning (mme) af en kop på dette tidspunkt. Hun kan også tilbydes lidt frugtmos med mme på, serveret som en gammeldags frugtgrød med mælk. Hun må bare ikke få komælk, så længe hun ikke er ældre, men mme kan fint gives af kop, på eller i grød, og det kan fint gives koldt.
Når jeg ikke synes, at der er grund til at ...
... introducere en flaske, så er det fordi, at hun skal af med denne i 1 års alderen, så det er kun, hvis far oplever, at han slet ikke kan putte hende og få ro på hende, at flasken kan være en idé. Ellers synes jeg, at I skal forsøge uden, så I ikke om 3 måneders skal vænne hende fra den igen.
Umiddelbart tænker jeg ikke, at du behøver amme hende tidlig morgen. Hun er ikke vant til amningen her, og der er ikke grund til at give hende ekstra mælk, som evt. vil tage appetitten væk fra morgenmaden. Hvis du gerne vil give hende en ekstra amning, så kan det f.eks. være om eftermiddagen, når du kommer hjem fra arbejde og dermed være en måde I lige nu mødes på. Nogle gange er amningen om eftermiddagen med til at give glæde og ro, fordi I to samles omkring dette, og det er trygt og dejligt. Men stille og roligt skal denne amning også væk.
Som du kan se, så tænker jeg altså umiddelbart, at det vil være rigtig fint med mme af kop før middagsluren eller lidt frugtgrød med mme, - og så amning om aftenen. Derudover skal hun så sikres sit behov for kalk/mælk via grød, mos, sovs, ost - og også via kalkholdige fødevarer, som f.eks. broccoli, havregryn (f.eks. havregrynsboller eller havregrød), eller du kan give hende nødder og mandler (de kan hakkes meget fint og kommes i en grød), ligesom du kan give hende fuldkornsbrød f.eks. rugbrød (uden hele kerner), eller via f.eks. rejer og sild.
Husk også at give hende d-dråber dagligt, da d-vitamin også er vigtigt i forhold til optagelsen af kalk:)
Jeg synes, at jeres dagsplan ser rigtig fin og helt alderssvarende ud. Og tidspunkterne er meget fine. Ingen ændringer her - så bibehold endelig den gode rytme :)
Jeg håber, at det hele kommer til at gå rigtig fint - rigtig god tur tilbage på arbejde:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!







