Svar: Stor forskel på om det er mor eller far der putter

---

Kære skønne L's forældre :)

Hvor dejligt at høre fra jer igen, velkommen tilbage og tak for jeres brev:)

Det lyder som om, at L stortrives på alle måder, og også er godt i gang med en sund og god udvikling. Og når jeg læser jeres beskrivelse, så tænker jeg netop, at jeres datters reaktion nok handler om hendes alder og den store udvikling, som hun lige nu går igennem:)

4 års alderen er på mange måder en rigtig skøn alder. Men der er også nogen, som betegner det som en smagsprøve på teenageårene, for 4 årige kan virke som små teenagere nogle gange...;) Jeres datter har nu et rigtig godt sprog, hun kan svare for sig verbalt, og hun kan også sige sårende ting. Hun viser mere og mere selvstændighed og egen vilje, og hun kan efterhånden mange ting selv - og der kan let komme konflikter i hverdagen, fordi I ikke altid er enige om, hvordan tingene skal gøres eller i hvilken rækkefølge osv.

I den her alder, har hun rigtig meget brug for jeres anerkendelse. Hun har brug for at føle, at hun har en vigtig rolle i familien. Det er vigtigt for hende at føle sig betydningsfuld, og det lyder også som om, at hun faktisk er bevidst om, at hendes måde at reagere på om aftenen ikke er hensigtsmæssigt, for hun lover jer jo ofte at putte stille og roligt, fordi hun jo nok egentlig gerne vil have, at I begge putter, og hun også har det dårligt med, at aftenerne ænder med gråd, konflikter og frustration.

Når man er 4 år gammel, så vil man ofte også gerne føle sig som en del af fællesskabet, og man vil f.eks. ofte spørge ind til, hvad de voksne taler om, fordi det er vigtigt at følge med. I sådanne situationer kan hun f.eks. også finde på at tage enten mors eller fars parti, hun synes pludselig, at det er interessant at holde med den ene af jer.

At holde med den ene handler ofte også om, at hun nu er meget bevidst om sig selv og sit køn - at hun er en pige, ligesom mor er, og at far er en dreng. Dette kan nogle gange gøre, at børn i denne alder foretrækker deres eget køn, som en slags "pigerne holder sammen mod drengene", men ofte så sker faktisk det modsatte, at hun holder med far og holder mor udenfor. Nogle piger erklærer deres kærlighed til far højlydt i denne alder "når jeg bliver stor, vil jeg giftes med far".

Det er her rigtig godt, hvis I forældre kan signalere, at I er en enhed, som ikke kan spilles ud mod hinanden. Far skal højt og direkte sige, at mor også skal være der, at mor også kan hjælpe osv. Ligesom mor også skal sige f.eks. "jeg ved godt, at du gerne vil have far, men nu hjælper jeg dig" eller lignende og på den måde vise jeres datter, at du forstår hendes ønske, men samtidig holde fast i, at du også kan.

Det er på samme måde vigtigt, at I forældre husker at knuse, kramme, kysse hinanden, ligesom I skal holde i hånden, når I går tur, skal sidde tæt i sofaen osv. Fordi I på den måde signalerer, at I hører sammen. Har hun lyst til at være med, og I alle tre kan knuse og kramme, så gør I naturligt det. Men det er vigtigt, at I signalerer, at I har noget sammen og ikke kan spilles ud mod hinanden.

Hun vil naturligt i kraft af sin alder, også afprøve grænser og forsøge at finde ud af, hvad det hun gør - gør ved andre. ...

---

---

... Nogle gange sker dette på en rigtig hård måde, ved at hun f.eks. direkte siger "jeg gider ikke være sammen med dig", eller som hos jer "du kan bare flytte" eller lignende. Hun er som nævnt langt bedre til at bruge sproget nu, og nogle gange siger hun også ting, som hun f.eks. har hørt i børnehaven. I skal derfor være opmærksomme på, om hun siger ting til jer for at finde ud af, hvordan I reagerer. Hun kan godt gøre det for at lære og for at få teknikker til, hvordan hun skal reagere, hvis nogen siger sådan til hende...

Du skriver, at du har haft hjernerystelse, og du spørger, om hendes reaktion kan hænge sammen med dette. Jeg kan naturligt ikke udelukke, at L. godt har kunne mærke, at du har været påvirket af din hjernerystelse. Hun har måske oplevet, at du har været lidt mere "følsom", at overskuddet ikke har været helt så stort, og at der ikke skulle så meget til, før du måtte trække dig, du har haft brug for at være dig selv. Og måske afprøver hun nu, hvad der skal til, for at du trækker dig, forsøger at finde ud af, hvor du er overskudsmæssigt nu - ikke for at være ond eller på nogen måde efter dig, men som en naturlig afprøvning af verden... Men min umiddelbare tanke er, at det nok handler mere om alder og den udvikling, som hun lige nu går igennem.

Måske kan det hjælpe dig at tænke på, at når hun prøver ekstra grænser overfor dig, så er det fordi hun ved, at du elsker hende højt. At det særligt går ud over dig kan godt være, fordi hun helt grundlæggende har en følelse af, at selvom hun behandler dig dårligt, så vil du altid være der for hende - det der kaldes ubetinget kærlighed. Det er den største gave, vi kan give vores børn - at elske dem uden betingelser - og når hun afprøver grænser overfor dig, så kan det faktisk godt være udtryk for, at hun tør, fordi hun ved, at du elsker hende...:)

Og så til jeres egentlige spørgsmål omkring putning. Jeg synes, at I skal skiftes, så hver anden aften putter mor, og hver anden aften putter far. Det kan nærmest blive sat i skema. Måske vil det ligefrem hjælpe at hænge skemaet på køleskabet og så måske om aftenen kikke på skemaet og se, hvem putter i dag. Hvis I laver skemaet sammen med jeres datter, vil hun måske få lidt "ejerfornemmelse" og det kan være med til at gøre, at hun selv bedre accepterer, om det er den ene eller den anden...

---

---

I må naturligvis gerne begge komme ind på værelset, kysse og sige godnat til hende osv. men den der ikke putter går ud, og den anden forælder sætter sig og læser historie - og næste aften er det så modsat. Det kan også være, at den ene af jer starter med at putte, sætter sig og læser osv., og den anden så kommer ind efter lidt tid og siger godnat, og går ud igen, eller så er det der, hvor I så begge går ud.. I må her forsøge at gøre det, som I tænker, vil fungere bedst, og som kan passe med jeres aften i øvrigt.

Jeg tænker umiddelbart, at det vil være rigtig godt, hvis I kan skiftes til at være den der putter, og som I beskriver situationen, lyder det for mig som om, at det kan I roligt holde fast i.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre og at det giver lidt idé til, hvad der måske spiller ind hos jer :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---