Annonce

Annonce

Brev:

Søvn og rytme - 6 mdr. baby


30. juni 2022

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Søvn og rytme - 6 mdr. baby

Hej Helen,

Jeg skal bede om lidt input til vores mindste søns døgnrytme.

Han er 6 mdr. på søndag, og har egentlig altid haft en fint sovehjerte i den forstand, at han har sovet en 4-6 timer i løbet af dagen og gerne 10,5 time om natten.
Han har altid været meget urolig fra kl. 3.30-6.00, men vi har i starten tilskrevet det maven, der er gået igang.

Men da han blev 3 måneder blev det meget tydeligt, at hans søvnmønster ændrede sig, og han begyndte at få svært ved at komme fra én cyklus og videre til den næste. Han vågnede derfor konsekvent ca. 35-45 min. efter han var blevet lagt.

Han sover i barnevogn, og vi triller konsekvent videre med ham, hvis han vågner efter 40 min. Nogle gange sover han videre og andre gange ikke. Hvis han virker som om han stadig er træt, og ikke vågner rigtigt op, så kan vi også godt gå videre i op til 1,5 time, så han først vågner, når han er udhvilet.

Han falder hurtigt hen, når han puttes i sin vogn. Enten falder han i søvn af sig selv når han lægges, eller også skal jeg kun køre vognen frem og tilbage ca. 30 sek.

Han er netop kommet på eget værelse, da vi fik vækket hinanden om natten. Det går i udgangspunktet godt, men nu er han ind imellem begyndt at vågne op alt fra kl. 3.30 - 5.00. Vågner han 3.30-4.00, så får jeg ham videre i søvnen efter ca. 30 min ved at give ham lidt mælk, sætte lidt white noise igang, og så ligge mig på en madras med ham på hans værelse. Ind imellem kan det også lykkes ved at han bliver i sin seng, men jeg synes det er vigtigt, at han får noget søvn, så dagen ikke starter så tidligt, så oftest bliver det på madrassen. Ligger jeg med ham på madrassen med white noise på, så har det lykkes at få ham til at sove til kl. 6.30-7.00.

Vågner han kl. 5 og frem, så er det meget sværere at få ham videre, og så starter dagen tidligt. Han bliver hurtigt træt igen, og ind imellem må første lur allerede ligge kl. 8.

Han bliver puttet ca. 19.30-20, medmindre han får en sen powernap. Det ændrer dog ikke på hvornår han vågner om morgenen.

Jeg vil rigtig gerne, at der kommer lidt mere rytme i hans dag - også fordi vi har storebror på 4 år, og det ville gøre det meget nemmere for alle, hvis dagen starter for os alle 6.30-7.00. De sover på værelser op ad hinanden, og jeg vil ikke have lillebror får vækket den store kl. 5, så vi har tidligere taget ham med nedenunder, ...


Annonce

... siddet i sofaen med ham i armene og fået ham til at sove videre. Det er jo bare heller ikke hensigtsmæssigt at han lærer, at han skal sove videre i vores arme i de tidlige morgentimer, så vi forsøger nu at lade ham blive på værelset.

Derudover vil det også være rigtig rart at der kommer mere struktur på hvornår han sover, da det lige nu svinger rigtig meget.

Han får ikke konsekvent flaske før lur, da det ikke altid passer med hvornår han er sulten. Det har dog absolut ingen på indflydelse på længden af hans lure. Hvis der er gået mere end 1,5 time fra sidste flaske og lur, så får han tilbudt lidt ekstra mælk at sove på.

Dagen som den ser ud idag;

Vågner 5.30-7.00

Morgenmad kl. 7

Flaske ca. kl. 8

Lægges til første lur alt mellem 8 - 9.30 (kan sove alt fra 40 min til 3,5 time)

Frokost ca. kl. 11 - 11.30 (eller når han vågner fra en lang lur)

Flaske ca. kl. 12 - 13

Lægges til anden lur alt mellem 12.30 - 15.00 (kan sove alt fra 40 min til 2,5 time)

Flaske ca. kl. 16

Evt. powernap, lægges alt mellem 16-17. (ca. 30 min.)

Aftensmad ca. 17.30 - 18.00

Flaske ca kl. 19

Puttes ca. 19.30 - 20.00. Han har meget svært ved at overgive sig til søvnen, og vi har forsøgt flere forskellige ting. Selvom det er tydeligt at han er træt, så kan vi sidde med ham på yogabold, han falder hen, vi lægger ham, og så vågner han op igen når han rammer sengen. Vi har forsøgt at lægge ham lige inden han sover helt, men han skal som oftest være helt væk før vi kan lægge ham. Det er stor kontrast til hvordan han lægger sig til at sove i løbet af dagen.

Vi har ligeledes forsøgt at putte ham med en flaske, både i favn og i seng, men med det resultat, at han falder hen, sover ca. 30 min og så vågner han HELT op, og vi må vente med at putte ham til senere. Så vi er gået væk fra at putte med mælk.

Han bliver meget urolig mellem 22.30 og kl. 01 - her får han en flaske. Intet andet hjælper på at berolige ham. Hverken kærtegn, svøb, tage ham op etc.
Det er sket, at han har sovet videre fra flasken kl. 20 og til 3.30.

Han bliver igen urolig mellem 3.30 og 5 - her får han igen flaske, da vi ikke kan berolige ham ellers. Hvis flasken kommer allerede 3.30, så kan jeg risikere, at han vågner helt op ca. 5 - 5.30.

Kan jeg allerede nu begynde at påvirke hans rytme eller er det noget, der kommer med tiden??

Mor til Bassen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce