Svar: Putning - kan nu rejse sig op
Kære du
Tak for dit brev :)
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med din datter lige nu. Hun brager igennem separationsfasen og det giver både en mentale og motorisk uro - og det er netop dette du mærker, og derfor du oplever at putningen fra den ene dag til den anden har ændret sig:)
Den mentale uro oplever du også om dagen. Hun vil f.eks. ofte reagere på, hvis hun ikke kan se dig. Hun kan blive ked af det, græde og protestere, hvis du går på toilettet eller går i køkkenet og lader hende blive i stuen. Hun kan også blive ked af det eller blive ekstra tryghedssøgende, hvis I har gæster, hvis bedsteforældre eller andre henvender sig til hende. Og hun har generelt brug for at kunne se dig, brug for at vide, at du er i nærheden, og brug for din favn.
Den mentale uro gør også, at hun kan have svært ved at slippe dagen, koble fra og overgive sig til søvnen. Der er mange oplevelser, mange stimuli, meget at bearbejde, som lige nu gør det ekstra svært for hende at falde i søvn. Og når hun endelig sover, så drømmer hun ofte mere, kan klynke, smågrine eller græde i søvne...
Den motoriske uro handler om, at hun måske er begyndt at kravle og motorisk bevæger sig mere og mere omkring på egen hånd. Måske er hun også så småt begyndt at ville rejse sig ved møblerne eller rejser sig ved tremmerne i sengen - et dejligt sted at øve sig - og hun øver sig både om dagen, om aftenen og om natten. Den store motoriske uro giver en rastløshed i kroppen. Det er rigtig svært for hende at ligge stille, det er svært at finde fysisk ro. Hendes krop, hendes arme og ben er hele tiden i bevægelse, og når hun om aftenen bliver puttet, så kan hun derfor have svært ved blot at lægge sig ned og sove, i stedet kan hun have behov for at brænde lidt overskudsenergi af, før hun er parat til at sove.
Også om natten påvirkes hun af den motoriske uro. Hun kan begynde at lægge sig op i kravlestilling, ligger og vipper frem og tilbage, imens hun klynker frustreret. Nogle gange kan hun få skubbet sig helt op i sengegavlen, hvor hun så ligger og banker hovedet ind i sengen. Hun kan også ligge og kaste hovedet fra side til side. Det kaldes henholdsvis headbanging og headrolling, og det hører også alderen og udviklingen til:)
Hun har derfor brug for din hjælp, når hun skal overgive sig til søvnen om aftenen, og også når hun vågner om natten. Hun har brug for, at du hjælper hende med at finde roen med dine hænder, nærhed, kærtegn, ligesom hun skal hjælpes med stillingsskift, hjælpes med at blive lagt ned igen, komme om den anden side, få dynen på osv. Nogle gange kan det måske hjælpe at putte hende på maven og så stryge hende med dine hænder ned over ryggen og blenumsen igen og igen.
Det kan også være, at hun har brug for at tumle omkring i sin seng, før hun er parat til at sove. Det er ...
... helt okay, hvis det kan give hende ro og hjælpe hende med at falde i søvn derefter, og du behøver ikke sidde hos hende, imens hun brænder lidt energi af. Hvis hun bliver ked af det, når du går, så skal du naturligt ikke gå fra hende, men hvis hun blot tumler rundt, pludrer med sig selv og egentlig hygger sig i måske 10 minutter, så er det helt fint, så kan du gå ind til hende og hjælpe hende med at finde ind i søvnen, når hun er mere parat til det.
Det er ofte også en god idé at indføre et bad om aftenen og afslutte dette med god frottering med håndklædet, smøre hende med lidt creme, give hende lidt baby- og trykmassage. Hvis badet ligger ca. 1 time før putning og afsluttes med massage, så kan det have en beroligende effekt på hendes krop og gøre, at hun bedre kan slappe af, når det er sovetid.
Især hvis du efter badet tilbyder hende et godnatmåltid. Det kan være en godnatgrød, eller en moset banan eller lignende, som hun får før hun skal sove. Det vil også være med til at give ro i kroppen og hjælpe hende med bedre at koble fra.
Det vil sige, at en aftenrytme kunne se således ud:
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, bulgur, sovs. Der skal være moset mad og også mad i stykker, som hun selv kan sidde med og gumle og gnaske på - og så kan du følge efter med lidt på gaffel eller ske. Vand af kop.
Kommer i bad ca. 18.30, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage osv. og gøres klar til natten.
Ca. 19.30 - Godnatmåltid f.eks. grød eller moset banan samt mme af kop. Får derefter børstet tænder.
Flaske og puttes til natten ca. kl 19.45-20
Sen aften: Drømmeflaske og sover videre...
Du skriver, at du giver hende flaske, og at hun nærmest sover, når hun får den, men når du lægger hende ned, så begynder hun at vende rundt og rejse sig. Jeg vil foreslå dig, at du giver hende flaske i sengen. Altså at du putter hende til natten og så giver hende flasken, imens hun ligger ned. Hvis hun har brug for at tumle rundt lidt, så lader du hende gøre det, og når hun så er parat, så giver du hende flasken der. Så hun får lov til at falde i søvn i sin seng og ikke oplever at blive flyttet fra din favn og ned i sengen bagefter. Flasken kan altså gives med det samme du putter hende, eller du kan vente og give den, når hun har tumlet omkring lidt og måske er mere klar til at overgive sig til søvnen.
Du bør elevere hovedgærdet i sengen lidt, så hun ikke ligger helt fladt. Det kan du gøre ved at komme et sammenrullet håndklæde, en lille pude eller lignende ind under madrassen, så selve madrassen løftes lidt op. Pandora Living har også lavet en kilemadras, som er beregnet til formålet:)
Jeg håber, at du kan bruger dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre











