Svar: Vil fortsat ikke spise…
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at jeres datter har fået en dårlig oplevelse omkring mad, da hun har været syg. Det er meget normalt, da sygdom naturligt gør appetitten mindre, og hun har måske haft ondt, haft kvalme og generelt bare følt sig så utilpas, at det med maden ikke var noget hun havde lyst til... og det har hun så stadig ikke - ØV!
Du skal være opmærksom på hendes mælkeindtag, da mælk meget hurtigt kan komme til at fylde for meget og være årsagen til manglende appetit. Med den alder hun har, vil det være passende med 4 amninger i døgnet, og hun skal ikke længere ammes midt nat. Det vil sige, at amningerne f.eks. ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften.
Det er helt naturligt, at amningerne kan blive sat op under sygdom. Brystet er ekstra tryghed og også en måde at sikre mad/mælk, når appetitten er lille, og mange børn vil derfor gerne ammes ekstra, når de har det fysisk dårligt. Det er naturligvis helt okay, men det gør, at mælkeindtaget godt kan være blevet sat op under sygdomsperioden, og du skal derfor være ekstra opmærksom på, at du ikke kommer til at tilbyde hende ekstra bryst, når hun afviser maden. Prøv om du kan holde fast i, at hun som udgangspunkt skal tilbydes mad, når hun vågner, skal tilbydes mellemmåltider og mad i hånden - vand af kop - og så først ammes, når hun puttes til sin middagslur.
Jeg tænker ikke, at hun bevidst har udvalgt madvarer, som hun ikke kan lide, men der vil naturligt være visse retter, som hun bedre kan lide end andre. Lige nu skal du give hende det, som du fornemmer, at hun er gladest for at spise, så hendes lyst til at spise kommer tilbage:) Det betyder også, at du gerne må variere med lidt færdiglavet babymad, selvom du gerne vil lave det hele selv, fordi det måske kan skabe lidt ...
... interesse for mad igen:)
Du har dog helt ret i, at for mange valgmuligheder og for mange smagsvariationer nogle gange kan blive for meget - og det kan derfor være en god idé, at du sørger for at tilbydes 1-2 kendte måltider dagligt, og så tilbyder nye fødevarer ved de øvrige måltider. Det er også en god idé, at du lader mindst en fødevare være genkendelig og tryg, hvis hun f.eks. godt kan lide kartoffelmos, så kan du bibeholde mosen, men variere tilbuddet om kød eller fisk. Eller du kan blande kartoffelmos med forskellige andre grøntsager, så basismosen er kendt, og noget hun føler tryghed ved og er glad for - og så varierer du smagen lidt ved at iblande lidt varierende grøntsager - så nogle dage er det f.eks. kartoffel/gulerod, så kartoffel/broccoli, så kartoffel/squash.
Det kan også være en god idé at lave lidt sovs - det kan være smørsovs eller grøntsagssovs, som du kan hælde på grøntsagsmosen eller på de kogte grøntsager, som du forsøger at give hende i hånden.
Du må også meget gerne give hende mad, som smager af noget. Du må gerne bruge løg, hvidløg og forskellige tørrede krydderier i maden (ikke salt) men f.eks. gerne lidt mild karry, lidt timian, oregano osv. Du kan også bruge soltørrede tomater i f.eks. en fars.
Det er også vigtigt, at du medtænker, hvordan I hygger omkring maden, og hvordan stemningen er, når hun skal spise. Jo mere I hygger jer, jo bedre vil appetitten ofte være, og jeres lille datter bliver naturligt mere og mere bevidst. Hun vil derfor godt kunne reagere med nedsat appetit, hvis der er meget uro omkring måltiderne eller hvis stemningen er presset. Så prøv at tage det roligt og prøv at signalere, at maden er super lækker, og det et skønt og hyggeligt at spise, når det er spisetid :)
Da hun var madglad før, så tænker jeg, at det nok skal komme igen. Ro på :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








