Annonce

Annonce

Svar: Lange putninger - 19 mdr.


29. marts 2022

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Pernille

Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring putning af jeres dreng :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge:)

Min umiddelbare tanke, når jeg læser dit brev, er, at jeres dreng ikke er parat til at sove, når I putter ham allerede kl 18.30. Det dur ikke, at I bruger 1-1.5 time på at få ham til at sove, og det kan godt være en del af forklaringen på, hvorfor han får sværere og sværere ved at sove igennem. Det er rigtig vigtigt, at det at falde i søvn forbindes med noget trygt, dejligt og rart. Når han slipper dagen på en god måde og overgiver sig til søvnen, så vil han også sove mere roligt efterfølgende. Er putningen derimod forbundet med "kamp og gråd", så er der større sandsynlighed for, at han ikke vil kunne sove roligt og sammenhængende efterfølgende.

Samtidig så lærer jeres dreng ikke at overgive sig til søvnen, ved at I putter ham så tidligt. Han lærer derimod, at putningen skal være rigtig lang og skal bestå af et ritual, som trækker rigtig meget ud.. Du skriver ikke, hvad I laver, men det kan jo være alt fra at I putter ham, forsøger at gå, går tilbage, putter igen, går igen... Han rejser sig, smider med sin bamse, græder, vil op, protesterer mod at blive lagt ned, vil have sutten, vil ikke have sutten, er tørstig osv. osv. Og dette ritual forstærkes, jo længere tid I bruger på det. Derfor er det rigtig vigtigt, at I ikke putter ham, før han er parat til at sove. Det handler om at springe på søvntoget, når det kommer forbi, og lige nu lyder det som om, at det hos jer er kl 20 - og derfor skal han ikke puttes før kl 20 - og her skal I så putte ham med det ritual, som I gerne vil indføre: At I f.eks. putter ham med bamse, putteklud, sidder hos ham og taler lidt om dagen, læser en bog, viser ham billeder, synger godnatsang - og så sover han:)

Gradvist kan I så arbejde på at rykke puttetidspunktet lidt frem, så han puttes kl 19.45, 19.30, 19.15, 19.00.. men 18.30 vil nok være for tidligt under alle omstændigheder. I skal regne med, at det gennemsnitlige søvnbehov er godt 13 timer i døgnet, og at der er tale om et gennemsnit betyder, at nogle børn sover lidt mere og andre sover mindre. Måske har jeres dreng brug for ca. 12-12.5 timers søvn i døgnet, og det er helt okay og helt fint i en alder af 19 måneder...

Det betyder, at hvis han står op kl. 05 og sover 2-2.5 time til middag, så vil hans skulle puttes omkring kl. 19, så han om natten sover ca. 10 timer og samlet dermed når op på sine 12-12.5 time. Sover han mere om dagen eller længere om morgenen, vil det naturligt kunne påvirke puttetidspunktet om aftenen.

Det kan også sagtens være sådan, at hans søvnbehov lige nu er lidt mindre, og at det om et par måneder vil blive lidt længere igen - det kan godt variere, og den fleksibilitet er nødt til at være ...


Annonce

... der. Han gennemgår lige nu en stor udviklingsfase, som gør, at han kan have ekstra svært ved at overgive sig til søvnen og også ekstra svært ved at sove sammenhængende, når han endelig sover. Mange børn vil vægre sig mod søvnen i 18-20 måneders alderen og kan også vågne med skrig om natten. Det ændrer sig igen og er en periode, som I skal forsøge at komme igennem på bedste vis, så han stadig føler sig tryg og rolig ved at sove og ved at være i sin seng :)

Og nej - I skal ikke afkorte hans dagssøvn lige nu. Det er vigtigt, at han får sin middagslur, og han må meget gerne sove 2-2.5 times lur om dagen. Dagssøvnen kan reparere på den dårlige nattesøvn - det modsatte er ikke tilfældet. Og man kan derfor ikke fjerne dagssøvn og tro, at han vil sove bedre om natten, tværtimod. Han er så lille, at han stadig har meget stort brug for at få sin middagslur og det afbræk, som luren giver ham i løbet af dagen.

Så - prøv at putte ham senere, så han er mere parat til at sove, og putningen derfor ikke tager mere end ca. 15 minutter. Det handler om at springe på søvntoget, når det holder ved perron, og kommer I for tidligt til toget, så er det frustrerende at skulle vente og vente og vente...

Sæt jer ved sengekanten og indfør det ritual, som det lyder som om, at i gerne vil have - sidde hos ham, læse en bog, synge en godnatsang osv. Det kan være en god idé at tale dagen igennem med ham, da det kan hjælpe ham med at koble fra og bedre finde roen, når han skal sove. Det kan være at sige f.eks. "i morges, da du stod op, så fik du havregrød, hmmm det smager godt", "så kom du i vuggestue, hvor du..., det var sjovt", "så faldt du og slog dig, av, det gjorde ondt, men så fik du plaster på".. så I taler lidt om det sjove, det gode og det som måske har været lidt svært og på den måde får det bearbejdet og sluppet.

Sørg også for at jeres aftener leder op til sove tid, så I f.eks. har en rytme, der ser således ud:


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Aften 18: Aftensmad, spiser almindelig familiemad med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand eller mælk af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage osv. og hjælpes på den måde til at slappe af i kroppen. Hvis badet ligger ca. en time før putning, så vil det kunne have god effekt på søvnen.

Tilbydes en godnatgrød eller lignende godnatmåltid - det kan også være rester fra aftensmaden serveret sammen med et stykke rugbrød og et glas mælk. Lige nu serveres dette måske kl. 19.15-19.30...

Får børstet tænder og puttes så til natten ca. 19.45-20, altså kort før der, hvor han plejer at falde i søvn, og I derfor ved, at han er parat til at sove. I takt med at han får dette nye ritual ind under huden, så kan I gradvist begynde at rykke puttetidspunktet lidt frem.

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce