Svar: Gråd ved aflevering - 17 mdr.

---

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Jeg kan godt forstå, at du synes, det er svært. Jeres dreng er jo stadig så lille, at han ikke med ord kan sige, hvordan han har det og om noget går ham på eller er svært for ham, han kan kun vise det med sit kropsprog, sin mimik og sine lyde...

Du beskriver en dreng, som allerede når I kører ind på vejen, hvor dagplejer bor, begynder at klynke, og det udvikler sig mere og mere til gråd. Du fortæller også, at han prøver at holde fast i autostolen for at blive siddende... og så fortæller du, at det har været sådan siden han startede i dagpleje, og han var knap 11 måneder gammel. Det vil sige, at han på den måde har protesteret i 6 måneder, hvilket er længe...

Samtidig fortæller du, at han aldrig viser behov for at blive i dagplejen, når I henter ham, han viser jer ikke rundt, deler ikke oplevelser med jer eller lignende, men går med det samme hen for at hente sine sko, og han virker til nærmest ikke at kunne komme hurtigt nok ud af døren...

Du skriver, at du har svært ved at fornemme, om det er afleveringen, der er svær for ham, eller om det er fordi, han ikke kan lide at være der - og det er bare rigtig svært at vide. Jeg synes dog ikke, det lyder så godt, det du fortæller, og hælder måske til, at han ikke rigtig bryder sig om at være der - også fordi der er gået så lang tid, og han protesterer og græder stadig. Han har ikke rigtig fundet sig til rette og lyder ikke til at være særlig tryg eller glad ved dagplejer og stedet...

Har du mulighed for at være i dagplejen sammen med ham for på den måde måske at få lidt idé om, hvad der foregår, hvordan en dag fungerer, hvad de laver, hvordan der bliver talt til børnene osv. Og for måske også at vise din dreng, at der kan være hyggeligt og dejligt at være. Hvis du er der, og signalerer, at du synes det er et dejlig sted, så vil han jo kunne spejle sig i dette. Hvis du derimod oplever, at stemningen ikke er særlig rar, at flere af børnene græder eller lignende, og du måske på den måde kan få lidt fornemmelse for, hvad det er din dreng reagerer på - så kan du jo tale med dagplejer om det og måske få skabt nogle ændringer - eller du kan lede efter en anden løsning, som jeres dreng så forhåbentlig vil trives bedre med.

Siger dagplejer noget om, hvordan det ...

---

---

... går med de andre børn? Har han nogen at lege med, bruger børnene hinanden, hvad laver de i hverdagen. Tager de på ture? Er hun i legestue, og hvordan har han det, når han er der? Måske skal den tilsynsførende pædagog kontaktes og være med til at lave en vurdering af, hvad det her handler om...

Du har naturligvis ret i, at selve afleveringen godt kan være svær. Nogle børn har rigtig svært ved det skift, der er mellem hjem og dagpleje/institution. Det er svært at skifte verden, svært at komme fra det ene til det andet og derfor bliver de kede af det. Men så snart de så er inde i dagplejens verden, så er det hyggeligt og sjovt. Ofte vil de så også protestere, når de bliver hentet igen, fordi skiftet igen er svært - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de nu hjem... Denne reaktion er helt normal.

Jeg kender jo ikke dagplejer og ser ikke, hvordan jeres søn og hun reagerer på hinanden, men jeg studser lidt over, at du fortæller, at jeres dreng generelt vil hjem, og det kan ikke gå hurtigt nok. Som jeg læser dit brev, så oplever du heller ikke, at han virker til at søge dagplejers favn eller søger hendes hjælp med at komme ind i hverdagen osv. når du afleverer ham - og det lyder ikke som om, at dagplejer gør noget særligt for, at han skal føle sig velkommen...? Det skal helst være rigtig rart, trygt og hyggeligt at komme ind af døren...

---

---

Jeg kan derfor godt sætte mig ind i din usikkerhed og kan ikke lade være med at tænke på, om han et eller andet sted resignerer.. Han ved jo ikke, at det kan være anderledes og affinder sig måske med en situation, som han ikke rigtig trives med, og ud fra det du skriver, så synes jeg, at det lyder som om, at tvivlen skal komme ham til gode...

Første skridt må derfor være at tale med dagplejer om problemet, og derudover synes jeg som sagt, at du skal prøve at tilbringe nogle timer i dagplejen både for at fornemme, hvad der sker og også for at signalere tryghed for din dreng. Og så må I tage den derfra.

Jeg har lavet bogen "ha en god dag, skat" sammen med Erik Sigsgaard, der er børneforsker, og som har besøgt rigtig mange dagplejehjem og institutioner. I bogen kan du finde flere gode råd til, hvad du kan observere, spørge ind til osv.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

Viden om børn:

---