Annonce

Annonce

Svar: Ammestop -2 årig


15. marts 2022

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære mor til 2årig

Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring ammestop i jeres familie :)

Jeg går ikke ind for, at vi "kæmper mod vores børn", det tror jeg ikke, der kommer noget godt ud af. Og det lyder bestemt ikke som om, at det er det rette tidspunkt at stoppe med amning hos jer! Du fortæller, at I har forsøgt af flere omgange, hvor det lyder som om, at I faktisk er gået meget helhjertet ind i projektet - men det er endt med, at jeres datter har skreget vildt, rystet og været kontaktbar efterfølgende - og sådan skal det naturligvis ikke være. Det kan ingen af jer holde til.

Du fortæller også, at I ikke har overskuddet, I føler lige nu, at I står i en krævende periode, I er nødt til at kunne passe jeres arbejde og energien er der bare ikke - og det er jo helt fair - dejligt at du er ærlig, for det er naturligt ikke nu, at I skal kæmpe om ammestop.

Når det så er sagt, så tænker jeg, at du måske godt kunne forsøge at skabe lidt gradvise ændringer, så det ikke er et spørgsmål om, at jeres datter fra den ene dag til den anden skal undvære bryst og mor, men så hun gradvist vænnes til, at hun ikke behøver ligge med brystet i munden hele natten - og at hun måske heller ikke behøver brystet i munden om aftenen for at falde i søvn.

Hun må stadig gerne blive ammet, da hun tydeligt har brug for dette lige nu. Hun ammes ikke i løbet af dagen og det er super fint - det skal I naturligvis holde fast i - men om aftenen, når hun skal sove, så kan hun stadig blive ammet, men måske kan du introducere lidt godnatlæsning samtidig med. Så når du lægger dig eller sætter dig med hende og ammer hende i din seng, så kan I også bruge lidt tid på at læse i en bog, kikke lidt billeder, tale lidt om det I læser osv. Og på den måde gradvist vænne hende til, at historie indgår som en del af hendes putteritual - lige nu sammen med amning, men senere uden amning. Så du på den måde får sat noget andet end brystet i stedet.

Jeg ved jo ikke helt, hvordan det foregår, når du putter hende om aftenen, men du fortæller, at når I har forsøgt, så har det være ambitionen, at hun skulle falde i søvn uden amning, men ikke undvære brystet hele natten. Jeg tænker faktisk omvendt - at du skal lade hende få brystet, når hun skal koble fra, finde roen og falde i søvn, og så skære ned for amningerne om natten. Hvis hun er faldet i søvn på en tryg og dejlig måde, så vil behovet for brystet om natten naturligt være mindre, så det vil være ...


Annonce

... lettere for hende at undvære brystet der - i modsætning til, hvis det at falde i søvn har været en kamp.

For mig kunne små skridt f.eks. være, at hun stadig ammes, men ikke længere falder i søvn med brystet i munden, at du i stedet for at ligge med hende, sidder med hende, at hun ligger ved siden af dig, imens du sidder ved siden af hende... og f.eks. læser godnathistorie højt eller måske synger en godnatsang.

Små skridt er f.eks. også, at hun ikke ligger med adgang til brystet hele natten, men at du forsøger at styre, hvor hyppigt hun kan die hos dig, når I sover. Så det er dig der styrer behovet og ikke hende. Du kan sove med en t-shirt eller lignende, så hun ikke selv kan finde brystet, når hu trækker dig i blusen og søger brystet, så kan du prøve at aflede hende lidt "sshh.. sove nu" og se om du kan få hende til at glemme det. Kan du komme ned på at fjerne hver anden nuværende amning om natten, er det jo et stort skridt på vejen.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Du kan også forsøge at afkorte amningen gradvist, trække brystet til dig, når hun har diet lidt, så hun trøstes og får lov til at finde roen, men ikke længere har mulighed for at fylde sig med mælk. Det er også en måde gradvist at vænne hende til, at hun ikke behøver søge brystet så meget om natten og gradvist få hende til at acceptere, at anden form for trøst og ro også kan være okay. For samtidig med at du lirker brystet ud af munden på hende, så skal du naturligvis stadig være der, berolige med hænder, kærtegn, beroligende ord osv. så du forhåbentlig kan lade dette overtage mere og mere.

Om dagen vil det være rigtig godt, at hun kender til ordet "slut" og at I bruger dette i hverdagen. "Slut, der er ikke mere mælk", "slut, historien er slut", "slut, tallerkenen er tom, det hele er spist" osv. Hun har i dit tidligere brev fortalt, at hun er godt med sprogligt, så det vil være rigtig godt at inddrage hende sprogligt på denne måde, fordi du også kan overføre det til brystet "slut, der er ikke mere bryst nu". Og så naturligt tilbyde hende et alternativ - "er du tørstig, se her er lidt at drikke". Så du stadig anerkender dette behov.

Ud fra det du fortæller i dit brev i dag, så lyder det lige nu som om, at I skal forsøge at få skabt en gradvis ændring og ikke lave en kold tyrker. I skal forsøge at finde en måde at få trappet ud på, som både du og din datter kan være med på og hvor både hjertet og energien er til det :)

Rigtig meget held og lykke og stort kram din vej :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


25. august 2026 | Amning | 10 mdr.

Ammenedtrapning - 10 måneder

Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning - 6 uger gammel

Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex

Præmature allergidisponerede spædbørn

Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.

Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.

Det vides ikke, hvor længe det er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce