Annonce

Annonce

Brev:

Dårlige madvaner


7. marts 2022

Alder:
3 år, 4 mdr.

Dårlige madvaner

Hej Helen,

Vi er lettere bekymret for vores søn fra november 2018, som spiser minimalt.
Han er født 6 uger før termin og har altid været mindre en gennemsnittet og vi har derfor også altid haft fokus på hans kost. Vi har selvfølgelig rådført os med læge og vores egen SP, men så længe han følger sin højde-kurve (og det gør han), så ser de intet problem.

Vi er dog stadig bekymrede, og det har ikke hjulpet at vi har fået lillesøster fra februar 2021, som har en meget større appetit og ligger over gennemsnittet på vægt/højde kurver. Det er frustrerende, at de er så forskellige på det punkt.

Det påvirker meget hans humør, som kan svinge (det ved jeg godt at det stadig kan for en 3-årig, men både mor og far bliver "hangry", når vi er sultne). Jeg mistænker at han konstant går og er lidt sulten (lavt blodsukker) og derfor har tendens til mange udbrud og nedsmeltninger. Det hjælper nemlig, hvis han får noget at spise, fx kiks eller frugt. Han har et meget voldsomt temperament, men vi prøver at takle det med omsorg, forståelse og kærlighed - selvom det til tider er ret hårdt. Lige så hidsig han kan blive, lige så kærlig er han. Han siger til mig mindst 5 gange om dagen, at han elsker mig, lillesøster og far, og elsker at kramme og give kys.

En typisk hverdag for os ser sådan her ud:

Kl. 5.30-6: vågner og siger han er sulten. Han kan vælge mellem yoghurt med havregryn og musli på, cheerios (med højt fiberindhold og minimalt sukker) eller Minifras. Hvis jeg har boller liggende, kan han også få sådan en med ost og syltetøj. Han kan også finde på at spørge om en "salatmad" (rugbrød med skaldyrssalat) eller en leverpostej mad. Han spiser dog aldrig op, men får dog spist noget. Jeg vil gerne have, at han får noget, som er mættende i længere tid. Lillesøster får havregrød og det gjorde han også da han var mindre, men det vil han slet ikke have nu.

Kl. 11: frokost i børnehaven. Han får 2 1/2 rundom med i madpakken, og der er alt mellem 1/2-1 rundom tilbage når han kommer hjem. Derudover er der lidt gnavegrønt.

Kl. 14: eftermiddagsmadpakke i børnehaven. Her får han primært frugt, kiks og måske en bolle, men oftest spiser han kun frugten.

Kl. 16: hjemme fra børnehaven og han siger han er sulten. Jeg tilbyder ham resten af madpakken (rugbrød), bolle og frugt. Han spiser 1/2 rundom og så lidt frugt.

Kl. 17.30: aftensmadstid. Når vi siger "værsgo" bliver han sur og jeg tror det skyldes, at hans blodsukker er lavt og derfor har brug for mad. Her forsøger vi at lave meget børnevenligt mad. Der er altid pasta, ris eller kartofler samt gnavegrønt i form af agurk, majs, ærter, gulerod eller hvad jeg lige har. Han vil ingenting have, måske lidt gnavegrønt hvis vi er heldige! Han efterspørger rugbrød i stedet og i en lang periode lavede vi faktisk bare rugbrødsmadder uden at spørge ham, da vi så vidste, at han ville spise. Det er vi så gået væk fra for et par måneder siden, da vi jo ønsker at han skal spise det, der bliver serveret og for at undgå vi skal lave ...


Annonce

... dobbelt mad. Hvis vi sætter en ipad eller telefon foran ham, så kan han sagtens spise almindelig aftensmad uden at brokke sig (vi siger dog, at han får lov at se noget, hvis han spiser sin mad), så jeg ved, at han godt kan lide de forskellige elementer på tallerkenen.

Kl. 19-19.30: sengetid. Ofte siger han, at han er sulten, og jeg viser ham tallerken med aftensmad, som jeg har gemt, men han vil ikke have noget og går derfor egentlig sulten i seng, hvilket jeg har det rigtig dårligt med. Vores familie siger, at det bare er en fase og at vi skal fortsætte, da han ikke skal løbe om hjørner med os og bestemme alting. Jeg kan godt se, at de til dels har ret - men jeg er ikke fan af at sende ham sulten i seng :(

Han elsker søde sager, dog mest frugt, da jeg har været meget konsekvent omkring ikke at give ham slik, is, osv. for ofte. Jeg kan tilbyde ham vingummi, men det er ikke altid han vil have det. Dog er han ret glad for chokolade (især kinderæg, men nok mest pga. det indeni). Han elsker jordbær, banan og æble og vil oftere have det end slik og kager, hvilket jeg kun synes er dejligt og opfordrer ham til at blive ved med.

Vi har endda prøvet at indføre lidt bordskik, fx når den store viser er på X, så må du rejse dig, og der har vi gået fra 3 min.-10 min. i håb om, at han så ville bruge ventetiden på at spise. Det hjalp en kort periode og vi hyggede os også så meget, at han glemte at holde øje med tiden (han sidder også med ryggen til uret) og faktisk sad op til et kvarter:)

Når vi er ude hos venner, familie, osv., spiser han også minimalt, og jeg kan godt finde på at give ham en rugbrødsmad inden vi skal afsted, så han ikke render rundt og er "hangry". Det hjælper ikke at se andre børn spise det samme mad.

Jeg håber virkelig du kan give os noget ro i maven, for vi diskuterer emnet meget og har prøvet maaaange forskellige ting.

- Vi har prøvet Madro-konceptet (han må selv vælge hvad og hvor meget på tallerkenen, søde sager bliver ligestillet med andre fødevarer, osv.)
- Han har endda været med til madlavning, både pizzabagning, skære grøntsager, men det påvirker ikke, at han vil spise det.
- Han har prøvet selv at øse op på tallerkenen, så han selv kunne bestemme mængde og hvad han ville have.

Så hvad gør vi herfra?

Som jeg ser det, har vi disse muligheder:

1) Fortsætter med at sætte rammerne for hans aftensmåltid - der er det, som bliver serveret. Han må selv bestemme hvad og hvor meget af det, som han vil spise, men der bliver ikke lavet noget andet.

2) Tilbyder ham rugbrød til aftensmad, når han siger, at han ikke vil have det, som ligger på tallerkenen. På den måde ved vi, at han får noget at spise.

3) ??? Jeg håber du har nogle idéer til os :)

Som sagt er vi mega frustrerede, også fordi lillesøster er ALT spisende og kan spise store mængder. Det er svært ikke at sammenligne dem på det punkt, selvom jeg ved, at ingen børn er ens.

Intet har givet succes, men vi bruger stadig nogle af tiltagene, når det giver mening.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.

Middagslur - 3 år, 2 mdr.

Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.

Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.

Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.

Nedsmeltninger og temperament

Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Hører ikke efter og sut

Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Hjælp til barn der er bange

Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce