Brev:
Dårlige madvaner

Hej Helen,
Vi er lettere bekymret for vores søn fra november 2018, som spiser minimalt.
Han er født 6 uger før termin og har altid været mindre en gennemsnittet og vi har derfor også altid haft fokus på hans kost. Vi har selvfølgelig rådført os med læge og vores egen SP, men så længe han følger sin højde-kurve (og det gør han), så ser de intet problem.
Vi er dog stadig bekymrede, og det har ikke hjulpet at vi har fået lillesøster fra februar 2021, som har en meget større appetit og ligger over gennemsnittet på vægt/højde kurver. Det er frustrerende, at de er så forskellige på det punkt.
Det påvirker meget hans humør, som kan svinge (det ved jeg godt at det stadig kan for en 3-årig, men både mor og far bliver "hangry", når vi er sultne). Jeg mistænker at han konstant går og er lidt sulten (lavt blodsukker) og derfor har tendens til mange udbrud og nedsmeltninger. Det hjælper nemlig, hvis han får noget at spise, fx kiks eller frugt. Han har et meget voldsomt temperament, men vi prøver at takle det med omsorg, forståelse og kærlighed - selvom det til tider er ret hårdt. Lige så hidsig han kan blive, lige så kærlig er han. Han siger til mig mindst 5 gange om dagen, at han elsker mig, lillesøster og far, og elsker at kramme og give kys.
En typisk hverdag for os ser sådan her ud:
Kl. 5.30-6: vågner og siger han er sulten. Han kan vælge mellem yoghurt med havregryn og musli på, cheerios (med højt fiberindhold og minimalt sukker) eller Minifras. Hvis jeg har boller liggende, kan han også få sådan en med ost og syltetøj. Han kan også finde på at spørge om en "salatmad" (rugbrød med skaldyrssalat) eller en leverpostej mad. Han spiser dog aldrig op, men får dog spist noget. Jeg vil gerne have, at han får noget, som er mættende i længere tid. Lillesøster får havregrød og det gjorde han også da han var mindre, men det vil han slet ikke have nu.
Kl. 11: frokost i børnehaven. Han får 2 1/2 rundom med i madpakken, og der er alt mellem 1/2-1 rundom tilbage når han kommer hjem. Derudover er der lidt gnavegrønt.
Kl. 14: eftermiddagsmadpakke i børnehaven. Her får han primært frugt, kiks og måske en bolle, men oftest spiser han kun frugten.
Kl. 16: hjemme fra børnehaven og han siger han er sulten. Jeg tilbyder ham resten af madpakken (rugbrød), bolle og frugt. Han spiser 1/2 rundom og så lidt frugt.
Kl. 17.30: aftensmadstid. Når vi siger "værsgo" bliver han sur og jeg tror det skyldes, at hans blodsukker er lavt og derfor har brug for mad. Her forsøger vi at lave meget børnevenligt mad. Der er altid pasta, ris eller kartofler samt gnavegrønt i form af agurk, majs, ærter, gulerod eller hvad jeg lige har. Han vil ingenting have, måske lidt gnavegrønt hvis vi er heldige! Han efterspørger rugbrød i stedet og i en lang periode lavede vi faktisk bare rugbrødsmadder uden at spørge ham, da vi så vidste, at han ville spise. Det er vi så gået væk fra for et par måneder siden, da vi jo ønsker at han skal spise det, der bliver serveret og for at undgå vi skal lave ...
... dobbelt mad. Hvis vi sætter en ipad eller telefon foran ham, så kan han sagtens spise almindelig aftensmad uden at brokke sig (vi siger dog, at han får lov at se noget, hvis han spiser sin mad), så jeg ved, at han godt kan lide de forskellige elementer på tallerkenen.
Kl. 19-19.30: sengetid. Ofte siger han, at han er sulten, og jeg viser ham tallerken med aftensmad, som jeg har gemt, men han vil ikke have noget og går derfor egentlig sulten i seng, hvilket jeg har det rigtig dårligt med. Vores familie siger, at det bare er en fase og at vi skal fortsætte, da han ikke skal løbe om hjørner med os og bestemme alting. Jeg kan godt se, at de til dels har ret - men jeg er ikke fan af at sende ham sulten i seng :(
Han elsker søde sager, dog mest frugt, da jeg har været meget konsekvent omkring ikke at give ham slik, is, osv. for ofte. Jeg kan tilbyde ham vingummi, men det er ikke altid han vil have det. Dog er han ret glad for chokolade (især kinderæg, men nok mest pga. det indeni). Han elsker jordbær, banan og æble og vil oftere have det end slik og kager, hvilket jeg kun synes er dejligt og opfordrer ham til at blive ved med.
Vi har endda prøvet at indføre lidt bordskik, fx når den store viser er på X, så må du rejse dig, og der har vi gået fra 3 min.-10 min. i håb om, at han så ville bruge ventetiden på at spise. Det hjalp en kort periode og vi hyggede os også så meget, at han glemte at holde øje med tiden (han sidder også med ryggen til uret) og faktisk sad op til et kvarter:)
Når vi er ude hos venner, familie, osv., spiser han også minimalt, og jeg kan godt finde på at give ham en rugbrødsmad inden vi skal afsted, så han ikke render rundt og er "hangry". Det hjælper ikke at se andre børn spise det samme mad.
Jeg håber virkelig du kan give os noget ro i maven, for vi diskuterer emnet meget og har prøvet maaaange forskellige ting.
- Vi har prøvet Madro-konceptet (han må selv vælge hvad og hvor meget på tallerkenen, søde sager bliver ligestillet med andre fødevarer, osv.)
- Han har endda været med til madlavning, både pizzabagning, skære grøntsager, men det påvirker ikke, at han vil spise det.
- Han har prøvet selv at øse op på tallerkenen, så han selv kunne bestemme mængde og hvad han ville have.
Så hvad gør vi herfra?
Som jeg ser det, har vi disse muligheder:
1) Fortsætter med at sætte rammerne for hans aftensmåltid - der er det, som bliver serveret. Han må selv bestemme hvad og hvor meget af det, som han vil spise, men der bliver ikke lavet noget andet.
2) Tilbyder ham rugbrød til aftensmad, når han siger, at han ikke vil have det, som ligger på tallerkenen. På den måde ved vi, at han får noget at spise.
3) ??? Jeg håber du har nogle idéer til os :)
Som sagt er vi mega frustrerede, også fordi lillesøster er ALT spisende og kan spise store mængder. Det er svært ikke at sammenligne dem på det punkt, selvom jeg ved, at ingen børn er ens.
Intet har givet succes, men vi bruger stadig nogle af tiltagene, når det giver mening.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...
5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!





