Svar: Overgangskost og øjenkontakt mm.

---

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine fine spørgsmål omkring overgangskosten :) Jeg vil naturligvis gerne forsøge at besvare det hele, og gør det i den rækkefølge dine spørgsmål stilles.

Med hensyn til øjenkontakt under måltidet, så lyder det helt normalt, at din dreng nu bliver fanget af andre ting. Han kan se længere og har en naturlig nysgerrighed på verden, og når han spiser, så vil han ikke sidde og kikke dig i øjnene, men vil naturligt blive optaget af andet - som I så kan tale om og pludre omkring. Præcis som det lyder som om, at du gør. "Der er en fugl i haven, pip-pip siger fuglen", "det er mælk, mmm mælk smager dejligt", "ja, det er mors tallerken, din tallerken er der" osv. osv.

Når børn lige starter op med skemad, så er det ofte en god idé med øjenkontakt, fordi det lille barn vil spejle sig i forældrenes ansigtsmimik og derfor åbne munden, når man f.eks. siger "mam mam mam". Det kan derfor hjælpe barnet med at finde ud af, hvad det er der skal ske nu.

Nu er din dreng lidt ældre, han er optaget af andre ting, men lyder ikke til at have svært ved at spise eller holde interessen omkring maden, der er blot andre ting, som også er spændende. Og det vigtigste - det er jo ikke sådan, at I ikke har kontakt. I har masser af kontakt, pludrer sammen, nyder maden og måltiderne sammen - og det lyder umiddelbart ligesom det skal være. Jeg læser også mellem linjerne i dit brev, at der ikke er problemer med hans øjenkontakt på andre tidspunkter.

Når det så er sagt, - hvis du generelt synes, at det er svært at have øjenkontakt med ham, så vil det være rigtig godt, at du beder din sundhedsplejerske om et ekstra besøg netop for at vurdere hans kontakt og vurdere, om det er noget, man skal reagere på eller gøre noget ved. Manglende kontakt kan f.eks. hænge sammen med synet, og der findes babyer, som har brug for briller...

Med hensyn til brækrefleks, så kræver det øvelse at bearbejde føde i munden - det kræver rigtig meget tilvænning, og øvelse gør mester. Derfor er det ofte også godt, at man gradvist vænner barnet til at maden kræver lidt mere. I første omgang er det en god idé at udskifte den cremede grød med grød lavet af flager, så grøden bliver lidt mere fnugget og gradvist derfra gå over til at lave grød af gryn f.eks. havregrød og flerkornsgrød. Det kan også være en god idé at bruge f.eks. fint revet æble på en øllebrød, fordi det også er med til at give øllebrøden lidt mere tyggemodstand.

I den cremede grøntsagsmos tilsættes kød og fisk, som giver lidt struktur og fornemmelsen af, at mosen ikke længere kun er cremet og blot skal synkes, men bearbejdes lidt mere i munden, og gradvist tilsættes mere og mere kød og fisk, ligesom nogle af grøntsagerne moses med en gaffel, så mosen går fra at være cremet til gradvist at få mere og mere bid.

Der gives også mad i hånden, som gradvist vænner barnet til at få en fornemmelse for, hvor langt ind i munden man kan stikke maden før brækrefleksen udløses, ligesom barnet styrkes mundmotorisk når det sidder og gumler, sutter, tygger på f.eks. ristede rugbrødsbjælker, et kogt stykke broccoli og lignende.

Og stille og roligt går man så til f.eks. at servere små bitte rugbrødshapsere med smørbart pålæg, som så også gradvist kan blive lidt større. Ligesom man kan begynde at servere godt kogte pastaskruer - i starten i mindre stykker, så i halve og derefter kan barnet tygge sig igennem hele pastaskruer. Det er altså en gradvis proces, som tager flere måneder - når barnet skal lære at bearbejde mad i munden og gradvist overgår fra grød og mos til familiemaden. Og ja - både konsistensen, størrelsen af maden, temperaturen, smagen osv. spiller ind - det er altsammen noget, som kræver tilvænning.

Det lyder som om, at din dreng er godt igang. Dog - hvis han får bidt et større stykke kartoffel eller frugt af, så vil anbefale at du forsøger at fiske det ud af munden på ham, hvis du skønner, at ...

---

---

... det er for stort til, at han kan tygge det rigtigt og derfor risikerer at få det galt i halsen. Det tager naturligt lidt tid, før han vil kunne kapere det. Mindre stykker skal han dog have lov til at forsøge sig med, netop fordi øvelse også gør mester - så er det er en individuel vurdering, som du er nødt til at lave hver gang. Altså om han vil kunne klare det eller ikke vil kunne - og lige nu skal du nok hjælpe ham mere, end du skal om f.eks. 2 måneder:)

Med hensyn til at undvære amning om natten, så er det en forudsætning, at han tilbydes både mad og væske nok hele dagen. Det betyder i praksis, at han skal tilbydes 3 hovedmåltider og 2 mellemmåltider dagligt, drikke vand af kop til alle måltider og også gerne imellem måltiderne - og så vil det ofte være passende med 4 amninger nu.

Det vil ofte også være sådan, at den tidlige morgenamning måske rykkes lidt frem, så den f.eks. ligger omkring kl. 05 i stedet for kl 06, og det vil være rigtig fint, og som det lyder til at være tilfældet hos jer. Det giver netop plads til og mere appetit til morgenmaden. I 8-9 måneders alderen vil denne amning ofte skulle trappes ud, så han i den alder får 3 amninger dagligt (før middagslur, aften og sen aften).

Lige nu ser mit forslag til en dagsplan således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og forsøger at få ham til at sove lidt videre

Morgen 6.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 8.30: Frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur - og skal her ikke ammes først. Mellemmåltidet erstatter amning.

Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, ristede rugbrødsbjælker og lignende, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

---

---

Eftermiddag 15: Flerkornsgrød med lidt frugtmos som topping og frisk blød frugt i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Puttes til dagens 3. lur - som han naturligt stadig har behov for, da han står tidligt op. Mellemmåltidet erstatter amning her, men når det er sagt - det er bedre, at du ammer ham her, end at han søger brystet ekstra om natten. Stille og roligt vil det dog være rigtig fint, at du medtænker, at han puttes efter sin grød om eftermiddagen:)

Kan evt. tilbydes lidt føraftensmad - se nedenfor.

Aften 17.30: Grøntsagsmos, udgangspunktet mere og mere jeres mad - kød, fisk, kartofler, grøntsager.. Maden gøres gradvist grovere, så han får lidt mere struktur og bid, og han tilbydes også mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle på. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca. kl 19

Sen aften 22: Drømmeamning og sover videre...

Det lyder som om, at jeres dreng måske skulle have et ekstra måltid om eftermiddagen f.eks. flerkornsgrød, som mætter lidt ekstra sammen med lidt frugt i hånden. Hvis dette ikke er nok til at give mæthed før aftensmaden, så vil det være helt fint, at du tilbyder ham et "før aftenmåltid" som f.eks. kunne være en grøntsagsmuffin eller lignende, som indeholder noget af det, som aftensmaden normalt ville give ham - så ville aftensmaden måske kunne ligge omkring kl 18 i stedet, og han vil have bedre plads i maven til begge dele. Du kan have grøntsagsmuffins eller lignende liggende i fryseren, som du kan give ham som føraftensmad, så det er let og praktisk hverdagen.

Børn skal have mange små måltider i løbet af dagen, og det vil netop ofte være sådan, at han nogle gange blot spiser 5 mundfulde og drikke lidt vand, og det er helt fint, at han på den måde får lidt. Det er med til at sikre ham lidt energi og holde blodsukkeret og humøret stabilt - og andre gange vil han fint kunne spise 1.5 dl. uden problemer, det er også godt - det er vigtigt, at han får lov til at styre det selv, og at du tror på, at han har en naturlig evne til at regulere sit behov, hvilket det lyder som om:)

Jeg håber, at jeg er kommet godt omkring det hele, og at du hermed er hjulpet videre på vej:)

Fortsat rigtig god appetit! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---