Svar: 1,5 årig dreng pylret

---

Kære Pernille

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dejlige dreng - og velkommen til :)

Ja, det er helt normalt, at jeres dreng ofte skal bruge 30 minutter på lige at lande og finde ud af, hvor I er, hvem I er sammen med, og hvad der skal ske - og så derefter er klar til at tage kontakt og leger fint :)

Jeg vil meget gerne fortælle lidt om, hvad det er, der sker :)

Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med, at man lærer hinanden at kende, og barnet knytter sig naturligt til sine forældre, som jo er de personer, der passer og plejer ham hver dag.

De første tegn på, at jeres dreng har været i færd med at knytte sig til jer er, at han har fulgt jer med øjnene i rummet, når du/I har bevæget dig rundt. Han har sandsynligvis også smilet mere til dig og far end til fremmede, og det har være dig og far, som har trøstet ham bedst, når han er blevet forskrækket, træt, eller af anden grund er blevet ked af det.

Et vigtigt tegn på, at jeres dreng er trygt tilknyttet jer forældre er, at han bruger jer som en base, hvorfra han kan udforske verden. Han har brug for at sidde på jeres skød, det giver ham modet til at observere mere, måske tør han charmere andre mennesker lidt mere, når han sidder hos jer, fordi han ved, at I er tæt på, og at I passer på ham. Når han er på jeres skød eller i jeres favn, så vil han altså turde være lidt mere modig.

Det betyder også, at når I er et fremmed sted, så vil han ofte starte med at studere stedet fra jeres skød eller favn. Han vil hele tiden holde øje med, hvordan I reagerer. Tjekke tilbage til dig eller far og afkode, hvordan I reagerer på det hele. Hvis I virker rolige, trygge ved stedet, smiler og virker til at nyde det hele, så spejler hans sig i jeres ro og glæde, og han bliver derfor naturligt også mere rolig og tryg ved det hele. Stille og roligt vil han derfor begynde at kunne lege lidt selv. Han holder naturligt øje med, hvor I er, så han hele tiden kan søge tilflugt hos jer, hvis det hele bliver lidt for meget.

Første gang man oplever dette er ofte omkring 8-10 måneders alderen, der sker ofte sammenhængende med, at barnet begynder at kravle og vise lidt mere selvstændighed. Man kalder denne periode for separationsfasen. Fra at jeres dreng har sidde på skødet, så begynder han i den alder at bevæge sig ud i verden på egen hånd - og han vil naturligt have brug for igen og igen at kunne komme tilbage, lige få et lille kram, blive tanket op med lidt mod for derefter atter turde bevæge sig ud i verden.

Næste gang man oplever det, så er børn ofte 13-15 måneder, og her hænger det ofte sammen med, at de begynder at gå. Han rammer her en separation-gentilnærmelses-fase, hvor han på den ene side viser behov for at være på egen hånd, udforske og undersøge, og på den anden side vil op, være i favn - ofte kortvarigt, så vil han ned igen. Det er ofte svært helt at hjælpe, for så vil han op, så vil han ned, så vil han op igen, så ned igen...

Og tredje gang man oplever, at verden kan være lidt utryg for ham, og han viser behov for ekstra nærhed og kontakt, så er børn ofte i 18-20 måneders alderen. I denne alder, som jeres dreng har ramt nu, så begynder han at få lidt farefornemmelse, altså lidt ...

---

---

... fornemmelse for at verden ikke kun er sjov og ballade, men også kan være farlig. Han oplever verden langt større nu - han klatrer op og finder ud af, at han ikke selv kan komme ned, han løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske, og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv.

Dette store udviklingsspring og den spirende farefornemmelse gør ofte, at han igen kan vise ekstra behov for fysisk kontakt og nærhed. Han vil helst være på jeres arm, når I er nogen steder, vil måske op på din arm, når du står og laver mad. Han vil helst sidde på skødet om aftenen, når I skal spise og vil ikke sidde på sin højstol. Han har ofte også svært ved at falde i søvn og vil ofte også have tendens til at vågne om natten, kan græde og sove meget uroligt. Alt sammen fordi alle dagens oplevelser skal bearbejdes, når han sover.

Det er rigtig dejligt, at I forældre er meget sociale og altid har prioriteret at jeres dreng skal være med, når I er i selskab med andre. Det skal I endelig blive ved med, for han vil naturligt spejle sig i jer og de signaler I sender om, at det her er hyggeligt og dejligt, og det kan han være helt tryg ved. Det bedste I kan gøre er derfor at være der sammen med ham, give ham roen og trygheden ved at være hans sikre base, og så møde de andre, og alt det der sker, sammen med ham.

Du skriver, at du nogle gange synes, det er anstrengende, når han er så pylret, og det tænker jeg, at jeres dreng nok godt kan mærke. Hvis du har tendens til at føle, at han skal holde op, at det er forkert, hvis du forsøger at skubbe lidt til ham, for at få ham til at lege selv, være sammen med de andre børn osv. så vil han føle sig presset til noget, han endnu ikke mestrer, og det vil gøre hans klyngen og pylren værre. Det vil altså forstærke det, som du ikke ønsker.. derfor er det bedste du kan gøre, at være der med ham og vise ham, at det ikke er farligt.

---

---

Dertil kommer at børn naturligt også har forskellige personlighed, og det kan selvfølgelig godt være, at jeres dreng har en mere indadvendt side, hvor I forældre er mere udadvendte. Det skal I naturligvis også anerkende, og det er vigtigt at give ham tid. Selvom I forældre måske er ekstroverte i jeres personlighed, så kan I godt få en dreng, der er mere introvert, og det er naturligvis okay - men det kan være svært at håndtere, når man oplever noget, som er rigtig langt fra ens egen måde at være på og reagere på:)

Måske er gymnastik ikke det bedste valg, hvis det foregår på en måde, hvor alle løber rundt mellem hinanden, der er høj musik og ikke rigtig mulighed for tæt fysisk kontakt mellem forældre og barn. Så ville det måske være bedre at vælge noget, hvor I naturligt er mere sammen om den aktivitet, som foregår. Det kunne f.eks. være svømning, hvor I er sammen i bassinet, og jeres dreng hele tiden kan søge jeres favn, når verden bliver lidt for overvældende. I kan finde hold for børn i 1-2 års alderen og deres forældre og f.eks. gå sammen med ham i weekenden:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen:)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---