Svar: Mælkebehov - får han for lidt?
Kære Signe
Kæmpe stort tillykke med den lille "store" dreng :) Og velkommen til.
Det lyder som om, at det for jer har været en god beslutning at gå over til flaske. Din dreng lyder til at være rigtig glad for både erstatningen og flasken, og han tager rigtig godt på! Det lyder bestemt ikke som om, at han mangler noget :)
Det lyder som om, at sundhedsplejersken har givet dig tommelfingerreglen om, at din dreng skal have ca. 1/6 af sin vægt i døgnet. Det er super fint at gå ud fra dette, men det er en vejledende mængde. Det betyder, at det er vigtigt, at din dreng selv får lov til at regulere sit behov. Det er vigtigt, at du ikke presser ham til at spise, men det er samtidig også vigtigt at han får sit behov tilstrækkeligt dækket. Så hvis han f.eks. altid tømmer hele flasken, så vil det være rigtig godt, at du giver ham lidt mere mælk end de nuværende 120 ml. Det er helt normalt, at hans appetit kan variere, så han nogle gange vil spise mere og andre gange mindre, og det er vigtigt, at du giver ham mulighed for denne fleksibilitet.
Du skriver, at han ofte bruger 1 time på at spise. Det er ret lang tid, selvom han er så lille og ny, som han er og selvom du skifter ble undervejs. Hvilken flaske bruger du, hvilke flaskesutter? Du skal være opmærksom på, at naturgummisutter nogle gange "klistrer sammen" i hullerne, så mælken faktisk har svært ved at løbe ud. Det skal helst være sådan, at hvis du vender flasken på hovedet, så drypper det ud af flaskesutten, og du kan prøve at teste flaskesutterne, og se om der er forskel på de sutter I har. Nogle gange kan det også være en god idé at forsøge med en anden type flaskesut eller måske en sut med større huller, for at mælken løber lettere til ham, og I ikke skal bruge helt så lang tid på hvert måltid.
Du skal altså ikke presse ham til at ...
... drikke mere, end han giver udryk for at have behov for, men du skal modsat også sikre dig, at måltiderne ikke tager unødigt lang tid, så han bliver for træt, før han egenligt har fået mælk nok eller ikke når at spise nok, før han faktisk skal spise igen...:)
I takt med, at din dreng vokser, så vil hans mælkebehov naturligt stige, så ja - når han vejer 5500 gram, 6000 gram osv. vil han normalt skulle drikke mere af hver flaske. Stille og roligt vil antallet af flasker sandsynligvis også skulle sættes ned, så han måske drikker hver 3-4 time i stedet for som nu hver 2-3 time i løbet af dagen. På den måde arbejder tiden lidt for jer, og der sker hele tiden ændringer, men mængden i hver flaske vil naturligt blive højere i takt med, at han vokser og vejer mere, og måske begynder at spise lidt færre gange i døgnet.
Det vigtigste er dog, at du er opmærksom på hans signaler og siger til dig selv, at det er helt okay, at hans appetit kan svinge. Han lyder til at trives rigtig godt og får som sagt det, han har behov for. Han har 7-8 bleer (tis/afføring) i døgnet, og det lyder super godt, og ligesom det skal være! At der kommer noget ud, er jo også tegn på, at der kommer noget ind. Du beskriver også en dreng, der melder sig selv til måltiderne - han melder sig hyppigere om dagen end om natten, hvilket er super dejligt for jer alle, og han lyder til at være glad og tilfreds. Så tilbyd ham som du allerede gør og tro på, at han tager, hvad han har behov for, og at det er helt okay, hvis appetitten svinger lidt en gang imellem. Han trives med sin mælk - målingen 1/6 af hans vægt er en rettesnor, det er stadig vigtigt, at han får lov til at selvregulere :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :) Jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











