Svar: Vil næsten aldrig spise aftensmad

---

Kære N

Tak for dit brev og fine spørgsmål om at sidde med ved bordet, når man spiser - og velkommen tilbage, dejligt at høre fra dig igen :)

Hvor man spiser, hvordan man spiser osv. er noget meget kulturelt, og der kan være mange forskellige regler i familier. De fleste af os har dog en opfattelse af, at det hører med til god bordskik, at man sidder ved bordet, når det er spisetid - og at man sidder pænt på sin stol, spiser med bestik osv. Og det kan jeg naturligvis godt forstå, at du gerne vil lære din datter :)

Med den alder hun har, så er det dog meget naturligt, at hun forsøger at finde ud af, om der ikke kan gælde andre regler - og lysten til at afprøve dette kan naturligt godt øges af, at hun faktisk nogle gange sidder og spiser andre steder. Du fortæller, at hun altid får sit godnatmåltid i sofaen, og du fortæller også, at I i et desperat forsøg på at få mad i hende har ladet hende spise i stuen. Og jeg tænker, at jeres datter naturligt ikke kan finde ud af, hvorfor hun nogle gange må spise i stuen og andre gange ikke må.

Derfor er I nok nødt til at holde jer til, at måltiderne som udgangspunkt skal indtages ved middagsbordet. Man kan godt diskutere, om det er nødvendigt med godnatmåltidet - for det lyder som om, at I har haft en rutine med en klapsammenrugbrød i sofaen længe, så måske kan hun godt lære, at for dette måltid gælder andre regler. Men alle andre tidspunktet af døgnet - morgenmad, frokost, mellemmåltider, aftensmad, når hun beder om lidt frugt eller andre former for snacks eller drikke i løbet af dagen - så vil det være rigtig godt, at dette serveres ved middagsbordet.

Hvis hun kommer og giver udtryk for, at hun er sulten eller tørstig, så vil det være rigtig fint, at I siger "du må gerne få lidt at drikke, sæt du dig hen på din stol, så kommer jeg med det til dig" eller lignende. Som en helt naturligt regel - det er på stolen ved middagsbordet, at man indtager sin mad og drikke - det er ikke, når man ser fjernsyn, når man løber rundt og leger eller laver andre ting.

Hvis hun har fået lov til at spise en del væk fra middagsbordet, så kan det godt være, at hun bliver rigtigt ked af det, hvis I pludselig holder fast i, at nu er dette slut fra den ene dag til den anden. Og jeg tænker faktisk, at lige nu er det vigtigste, at hun lærer at spise ved middagsbordet, og derfra kan hun så lære at sidde på sin stol. Et delmål hos jer kan derfor godt være, at hun starter med at være med ved bordet og derfra så sidder på sin stol.

Du fortæller, at hun godt vil sidde med ved bordet, hvis hun må sidde på skødet af en af jer - og det synes jeg faktisk, at I skal lade hende gøre. Det er helt okay, at hun starter med at sidde på skødet, når hun så har fundet roen, er begyndt at ...

---

---

... spise, I sidder og hygger og måltidet går godt - og hun f.eks. beder om at få lidt mere mad - så kan I sige "du må gerne få mere pasta, men du skal lige sætte dig over på din stol", og så kravler hun over på sin stol og får serveret lidt mere. Så det på den måde bliver noget helt naturligt, at hun også kan sidde på sin stol ved middagsbordet.

Derudover er det godt, hvis I har en højstol, som hun selv kan kravle over på og også selv kan sætte sig op på. Der findes jo mange forskellige typer af højskole, men med den alder hun har, så vil det være vigtigt for hende, at hun er selvstyrende, og her er det vigtigt, at stolen passer til hende og gør det muligt for hende selv at sætte sig til rette, når det er spisetid. Hvis I har en type højstol, hvor I skal løfte hende op og sætte hende ned i stolen, så vil hun protestere langt mere, fordi hun vil føle sig mere "babyagtig", og hun er en stor pige nu, med mere og mere egen vilje :) Derfor skal I også se på typen af højstol, overveje en højstol med sæde uden "babystøtte", og evt. justere fodstøtter eller lignende, så hun selv kan klatre op og sætte sig parat.

Det vil også være rigtig godt, at I inddrager hende i f.eks. borddækningen og madlavningen, så det bliver noget hyggeligt og rart, det der foregår omkring maden. Det er vigtigt, at I anerkender hendes selvstændighedstrang og egen vilje og når hun er med til at lave mad og dække bord, så får hun en naturligt fornemmelse af, at det at sidde ved middagsbordet og spise sammen er noget, som I nyder, prioriterer og sætter stor pris på. Jeg har blandt andet lavet bogen "Inger og Carlo hjælper med at lave mad", som passer perfekt til hendes alder, og som I kan læse højt.

---

---

Det vil også være rigtig godt, at I er opmærksomme på, at hun skal synes, det er hyggeligt at sidde med ved bordet. Hvis I taler meget voksensnak og taler meget hen over hovedet på hende, så er det naturligt mere interessant at sidde foran fjernsynet. Det skal derfor også være hyggeligt at sidde med ved bordet. Det betyder ikke, at I skal lege ved bordet, men I skal medtænke, at hun også synes, det er rart at være der, og I skal sikre en god stemning :)

Det betyder faktisk også, at det måske er en god idé at flytte hendes stol. Hvis hun sidder for bordenden med mor og far på hver sin side af sig, så kan hun godt føle sig overvåget, og det kan gøre det ekstra svært for hende at sidde der. Måske taler I også hen over hovedet på hende, når hun gør modstand over at sidde der, og det er også ubehageligt for hende. Derfor kan det være en god idé at flytte hende ned på siden af bordet i stedet, så hun sidder ved siden af en af jer...

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre, og at det hjælper jer videre på vej:)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---