Brev:
5 måneder gammel pige, vågen om natten

Hej Helen,
Vi har en pige på 5 måneder. Hun har fra hun var 2-3 uger gammel sovet i et svøb, som kan lynes op. Indtil da sov hun ekstremt uroligt, og vækkede sig selv hele tiden med viftende arme og ben. Det gav med det samme en masse ro, at vi begyndte at bruge svøbet. Hun har i perioder sovet i slyngvugge med motor, men det er vi gået væk fra, da den ikke lader til at hjælpe hende længere.
Hun er nok i det store hele en ret let baby. Men vi har alligevel et par udfordringer, som vi gerne vil høre din mening om. For det første, så har hun en tendens til gerne at ville være vågen om natten. De fleste nætter vågner hun omkring kl. 4, og er først i seng igen halvanden time senere. Enkelte nætter sover hun igennem, eller sover igen efter hun er blevet ammet ved 4 tiden. Hun har ikke en fast døgnrytme endnu, men ofte vil hendes døgn se således ud:
Vågner omkring kl. 7. Nogle dage sover hun til 8.
Når hun har været vågen i et par timer, så bliver hun træt og bliver lagt igen, og her sover hun for det meste halvanden time.
Nu kan det så variere ret meget hvornår og hvor længe hun sover eftermiddagslur. Nogle dage får hun kun 45 minutter, og andre sover hun to timer. Hvis hun sover to timer, så er det ikke altid, at hun skal have en aftenlur, og når hun skal, så er den som regel på højest 45 minutter. Hvis hun kun sover 45 minutter til eftermiddag, så sover hun som regel noget længere i aftenluren.
Alt efter hvordan dagen er gået, så bliver hun lagt i seng mellem kl. 19 og 21.
Nu kan natten jo så gå meget forskelligt. Enkelte nætter vågner hun bare omkring midnat og skal amme, og så sover hun ellers til morgen. Det er måske i gennemsnit en ...
... gang om ugen det sker. Andre nætter så vågner hun mellem 2 og 4 gange for at amme, og ofte er hun vågen i halvanden time efter en af gangene.
I løbet af dagen vil hun typisk amme kort tid efter hun er vågnet, og igen kort tid før hun skal sove. Hun sover alt imellem 12 og 15 timer i døgnet.
Jeg er som regel oppe med hende, når hun er vågen om natten. Det er egentligt ok, og jeg gør det gerne. Men det ville da være dejligt for os alle tre, hvis hun sov i stedet for. Er det bare en fase hun skal igennem, eller er der noget vi kan gøre for at få hende til oftere at falde i søvn efter hun har ammet om natten? Nogle gange er vi nødt til at skifte hende, hvis hun har skidt. Men ellers holder vi al interaktion til et minimum om natten, og belysningen er kun lige nok til at min kæreste kan se til at amme.
Vores andet spørgsmål går på, hvordan vi kommer fra at vugge hende i søvn til bare at kunne ligge hende i sin seng, og hun kan falde i søvn der. Indtil nu har vi meget kørt efter devisen ”whatever works”. Så vi har meget vugget hende i søvn i vores arme, når hun skulle sove. Nogle gange kan min kæreste få hende til at sove liggende på sit skød, men for det meste er det altså kropskontakt og vuggen der fungerer. Hun er stadig ikke for stor til, at vi ret let kan fortsætte med det. Men der kommer jo en dag, hvor hun bliver for stor.
Vi har fra start brugt at hun sover 20 minutter på os, hvorefter hun bliver lagt i seng. Det virker rigtigt godt, men vi vil med tiden gerne frem til, at hun kan falde i søvn selv. Vores datter har i to måneder nu sover på eget værelse, da min kæreste havde svært ved at sove for den lilles lyde om natten.
Hilsen herfra
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









