Annonce

Annonce

Svar: Fodring om natten


9. oktober 2021

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor

Tak for dit brev - og dejligt at høre, at I kunne bruge mit sidste svar :)

Der kan være flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne fortælle lidt om, hvad det kan handle om :)

For det første, så sker der fysiologisk en ændring i jeres datters søvn nu. Netop i 3-4 måneders alderen begynder søvnen at indeholde flere stadier. Hos det nyfødte barn indeholder søvnen to stadier - barnet skifter mellem at sove aktiv søvn og dyb søvn, men nu begynder søvnen i sammensætning at minde mere og mere om den søvn, som større børn og voksne har. Mange børn har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet, og det betyder, at de ofte begynder at vågne mere op. Deres opvågninger ligger ofte mellem 20-40 minutters mellemrum, og man ser det ofte både om dagen og om natten.

Samtidig vil jeres lillesøster i kraft af sin alder nu begynde at følge mere med i, hvad der sker omkring jer. Hun bruger sig selv mere både fysisk og mentalt, hun drejer hovedet bevidst efter lyd, hun skelner mere og mere tydeligt mellem, om hun er hjemme eller ude, om hun er i jeres favn, eller bliver holdt af en fremmed - og det betyder, at hun ofte også lader sig forstyrre, når hun skal spise. Hun tager fat i flasken, sutter, slipper, smiler til dig, tager fat og sutter lidt igen, slipper igen for at pludre med dig, sutter lidt igen og slipper så og kikker efter far eller storesøster, som kommer ind i stuen - og det er pludselig mere interessant at kikke og opleve, end det er at spise.

Det betyder, at hun både får tendens til at "slatsove" lidt og også "slatspise" lidt, og det gør, at hun godt kan begynde at protestere lidt mod søvnen og mod at blive puttet, og når hun endelig sover, så sover hun uroligt, kortvarigt og afbrudt, og hun har brug for trøst, beroligende hænder, har måske brug for lidt ekstra mælk osv. for så at komme videre i søvnen igen.

Hun er også fysisk større nu, så hendes behov for mere mælk øges. Det kan sagtens være, at hun skal have lidt større mængder i flaskerne - eller måske i stedet har brug for en flaske ekstra i løbet af døgnet. Hendes behov for ekstra mælk kan altså både handle om, at hun måske ikke helt spiser nok om dagen og så naturligt søger behovet dækket om natten. Det kan også være udtryk for, at hun generelt har behov for at få mere mælk og altså en ...


Annonce

... flaske ekstra, hvorefter hun så sover videre.

Derudover så er det faktisk også sådan, at man nogle gange oplever, at visse børn er i stand til at sove igennem, når de er 2-3 måneder gamle (især når de får flaske), men når de bliver 5-6 måneder, så sover de ikke længere helt så langt søvnstræk om natten. Det er helt normalt, at søvnmønsteret ændre sig og at sove igennem, når man er 6 måneder gammel vil være at sove 5-6 timer uden mælk. Det er derfor super flot, at jeres datter sover så lang tid som hun gør, og det hænger sandsynligvis sammen med at hun får erstatning og mættes rigtig godt af denne - men det er vigtigt, at I ved, at I ikke kan forvente, at hun bliver ved med at sove så lange søvnstræk uden mælk.

I takt med at hun begynder med skemad og drikker vand af kop, så skal hendes behov for mælk stadig dækkes - og hun er nødt til at få behovet dækket over hele døgnet. Der er simpelthen ikke plads i maven til både skemad, vand og mælk, hvis det skal dækkes på 12 timer i stedet for 24 :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det betyder, at selvom hun tidligere har kunne sove igennem fra kl 22/23 til 08/09, så vil hun på sigt sandsynligvis have behov for at få en flaske kl 22 og 04 eller f.eks. kl 23.30 og 05/06. Om dagen skal hun stadig tilbyde flaske før hver lur, og skemaden introduceres stille og roligt, så hun gradvist får en rytme, hvor hun tilbydes skemad, når hun vågner sammen med vand af kop - og så får flaske, før hun skal sove. På den måde skabes der plads i maven til begge dele.

Det er netop vigtigt at give hende flaske på ydertidspunkterne, så hendes behov for mælk/væske stadig dækkes, selvom skemaden begynder at fylde ekstra i maven. Det betyder også, at hun måske vil have behov for lidt flere flasker men med lidt mindre mælk i hver flaske, netop for at hun kan rumme både skemad og mælk i maven. Det kan nogle gange godt være sådan, at hun f.eks. drikker 4 flasker af 225 ml, men når hun begynder med skemad, så vil hun faktisk trives bedre med 6 flasker af 150 ml. De kan godt være fordelt sådan, at hun drikker mindre flasker først på dagen og mere om aftenen.. Det er ikke altid sådan, men det kan være sådan, - håber du forstår pointen :)

Jeg håber, at det giver lidt idé om, hvad der måske spiller ind hos jer, og hvad du måske kan forvente lige nu og fremover :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frugtmos og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.

Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...

Læs mere i Babylex

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce