Svar: 2,8 år og fuld af modstridende følelser

---

Kære Pernille

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille store dreng :) For det er netop, hvad han er - på en gang stadig lille samtidig med, at han også kan visse ting og på mange måder er ved at blive stor :)

Det er et sundhedstegn, at han reagerer med at ville det modsatte af jer og sige det modsatte af, hvad I siger. Han er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed, og han kan ikke finde ud af, hvem han er, hvad han selv står for, og hvordan han påvirker andre mennesker osv. hvis han altid gør det samme som jer. Han er nødt til at ville noget andet end jer, for at kunne udvikle sit "selv" - og selvom det er hårdt, så er det også en positiv ting :)

Netop i 2.5 års alderen er børn igang med at udvikle deres selvbillede, og man ser det ofte ved at han begynder at sige f.eks. "jeg", "det er min" eller sige "nej, vil selv" og lignende. Alt sammen noget der viser, at han netop er igang med at finde ud af, hvem han selv er.

Hans selvbillede udvikler sig stille og roligt i samspil med andre, og det er vigtigt, at I roser ham, når han gør noget godt. Det gør ham stolt og glad, når han oplever, at der er ting han mestrer, og når han oplever, at I er glade for ham, og det han kan. Han har brug for at mærke, når han gør noget rigtigt. Du skriver, at han "hjemme ofte kaster med ALT" og du må naturligvis gerne forklare ham, at han ikke skal kaste med sit legetøj, ikke skal smide med maden eller lignende - han skal naturligt lære sådanne ting ved, at I taler med ham, viser ham hvordan, guider og forklarer (selvom det trods alt stadig er begrænset hvor mange forklaringer han forstår). Men I skal også forsøge at have fokus på alt det dejlige, alt det gode, som I gerne vil se mere af, så han også lærer, hvad det er han skal i stedet :)

Når han kaster med tingene, kan det også være godt ikke altid at kræve, at han skal samle tingene op, men i stedet dreje hans opmærksomhed hen p noget andet. Hvis det er ting, som du er særligt ked af går i stykker, så sæt dem væk, så han ikke kan nå dem. Er det hans egne ting, så lad dem ligge og inviter ham til mere hensigtmæssig leg eller aktivitet. Det kan være "kan du finde et puslespil, som vi kan lave?", eller "kom med ud i køkkenet, sæt dig på din stol, så får du lidt at spise" eller lignende. Og når der så atter er ro på, så kan I hjælpe hinanden med at rydde op, og han kan putte sit legetøj i større kasser, efterligne det du gør.

En stor del af hans selvværd grundlægges i denne alder, og det er meget vigtigt, at I forsøger at møde ham og anerkender ham, som den lille dreng, han stadig er. Jeg ved fra dine tidligere breve, at han har fået en lillesøster og i forhold til hende, så virker han naturilgvis meget stor - men han er i en alder af 2.5-3 år meget følsom og sårbar overfor, hvordan han bliver modtaget, ...

---

---

... hvordan I og andre reagerer på det han siger, og det han gør. Derfor er det vigtigt, at I prøver at sætte jer ind i situationen, når noget pludselig virker svært for ham. og det vil være rigtig godt, hvis I kan sætte lidt ord på nogle af de følelser, som I fornemmer, at han måske har. Det kan være, at skoene driller, eller at det er dumt, at han ikke kan lege mere, fordi I skal køre. Det er svært for ham at opleve, at der stadig er mange ting, som han ikke mestrer, selvom han gerne vil, ligesom det ikke føles rart, hvis I siger at en leg skal stoppe. Og han har brug for, at I viser ham, at I forstår det.

Når han om aftenen har en masse overspringshandlinger - som det er, når han vil have vand, have en anden bog, have dig til at gå, vil have at du kommer tilbage osv. - så handler det højst sandsynligt om, at han der har brug for din opmærksomhed. Han har brug for at du ser ham, er der for ham, prioriterer ham. Netop sengetiden om aftenen er det tidspunkt, hvor han ofte kan have dig for sig selv - og hvor han ikke skal dele dig med lillesøster - og den tid er vigtig for ham. Samtidig har han også en alder, hvor han godt ved, at I måske sidder og hygger i sofaen, når han er lagt i seng - og det bryder han sig ikke om. Han vil være en del af det hyggelige, som foregår, og han synes ikke om, at han skal være alene i sin seng, imens I (og måske også lillesøster) hygger sammen i stuen uden ham. Så det protesterer han imod ved at gøre alle mulige krumspring for at holde på dig...

Når han om dagen nogle gange opfører sig grænseoverskridende, så kan det også sagtens handle om, at han har brug for jeres opmærksomhed, og brug for at I ser ham, hjælper ham, guider ham. Det er vigtigt, at I her bevarer overblikket og roen og forsøger ikke at gøre det til en konflikt, men nogle gange f.eks. møder ham med forståelse og humor. Så måske kan I gøre hans protester, drillerrier eller grænsesøgning til en leg og sige f.eks. "nå, din lille bølle, skal du være fræk - her i huset kilder vi de frække børn" og så fange ham og kilde ham. På den måde vil han føle sig set, og han vil få maser af nærhed og tæt kontakt - og bagefter vil han have meget lettere ved at følge jer og følge det I siger nu skal ske...

---

---

Jeg vil anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn".

Derudover kan I måske også have glæde af børnebogen "Freddy & Fantasine på nullermandssafari". Den er lavet af Malene Borum Pedersen, som savnede løsninger på nogle af de hverdagssituationer, som naturligt ofte giver konflikter i familien: Tandbørstning, oprydning, håndvask, grøntsagsspisning mm. Og den er bygget op af et lille vers og en simpel leg, som gør alle hverdagtingene lettere at komme igennem:)

Håber dette hjælper lidt videre på vej - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---