Svar: MME til for tidligt fødte
Kære nye tvillingemor
Tusind gange tillykke med de to dejlige drenge - og hvor godt at høre, at det er gået så godt det hele! :)
Det er korrekt, at man på neonatalafdelingen er meget opmærksomme på at sikre børnene tilstrækkelig tilførsel af protein, kalorier, fedt og væske. Det er vigtigt at optimere det for tidligt fødte barns vækst, sådan at de opnår en vækst, der er så tæt på den forventede vækst (hvis de havde ligget i maven) og også hjælpe barnets tarme med at vænne sig til mælk (og ikke blot fostervand). Man taler blandt andet om "catch-up-vækst".
Det betyder blandt andet, at man prioriterer modermælken højt, især kolostrum, som er den første råmælk du producerer. Mor bliver med det samme bedt om at stimulere og malke ud og råmælken gives, så snart det er muligt, og derefter gives modermælken. Ud over mors mælk, så vil man ofte supplere, og hvad man supplerer med afhænger af barnets alder og vægt.
Det er super godt, at du har malket ud, og dine drenge har fået din mælk - og det er super flot, at du faktisk stadig malker ud til dem og giver dem 1/2 mors mælk og 1/2 erstatning - godt kæmpet!
Jeg ved desværre ikke, om retningslinjerne for hvad man vælger at supplere med kan variere fra afdeling til afdeling.. Men ja, umiddelbart tænker jeg, at med en fødsel i uge 35+4 og en fødselsvægt på 2180 gram, så ville jeg også skønne, at dine drenge skulle have været tilbudt en specialerstatning - f.eks. PreNan Discharge. Dette gives normalt til børn, der er født præmature med en gestationsalder ≥ 32+0 ≤ 36+6 og en fødselsvægt mellem 1800-2500 gram. Og det hører dine drenge jo under...
Hvorfor de ikke har fået det, tør jeg ikke svare på og spørgsmålet er, om det har nogen praktisk betydning... Jeg har forsøgt at finde ud af, hvad sundhedsstyrelsen skriver omkring dette, og kan i Sundhedsstyrelsens vejledning "Ernæring til spædbørn og småbørn" blandt andet finde følgende:
Sundhedsstyrelsen anbefaling er, at man altid skal følge neonatalafdelingens eller børneafdelingens anbefalinger, men ellers gælder følgende som generelle anbefalinger for præmature børn:
D-vitamin: Der gives 10 mikrogram d-vitamin dagligt som dråber til barnet er 4 år.
Jerntilskud ved fødselsvægt >1500 gram: Der gives ca. 8 mg jern dagligt til 6 måneder. Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have 1⁄2 dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag. Jerntilskud startes 6 uger efter fødslen, med mindre neonatalafdelingen har sagt noget andet.
Jeg går ud fra at jeres drenge får både D-vitamin og jern... :)
Sundhedsstyrelsen skriver blandt andet også:
"På nogle hospitaler overføres børn med GA > 35 uger til barselsgangen sammen med deres mor frem for at blive indlagt på neonatalafdelingen. Der foretages i den enkelte situation en samlet vurdering af gestationsalder og fødselsvægt, da lav fødselsvægt også medfører en øget risiko for ...
... lavt blodsukker." Hvilket jo er præcis det, I har oplevet:)
De skriver også: "Produkter til præmature er beregnet til børn > 32 uger enten i gestationsalder eller opnået alder, hvor der ikke er modermælk til barnet. Produkterne til præmature bruges i de første levemåneder, hvor barnets vækst er særlig stor. De har et højere protein- og energiindhold, men også højere indhold af de fleste andre næringsstoffer. Produkterne er berigede med langkædede n-3- og n-6-fedtsyrer (LCPUFA) for at fremme den tidlige synsudvikling hos børn født præmaturt".
De beskriver dog også, at der de sidste 20 år er sket meget med ernæringen og væksten under barnets indlægelse, og at børn født præmaturt generelt har opnået "catch-up-vækst", før de udskrives, og "dermed er der sandsynligvis ikke så mange børn født præmaturt, som har som har behov for berigning af modermælken eller en speciel modermælkserstatning i længere tid efter udskrivelsen fra neonatalafdelingen. Såfremt der er behov for fortsat berigning, vil forældrene været orienteret om dette ved udskrivelsen".
Sundhedsstyrelsen beskriver også, at for tidligt fødte børns vækst fortsat skal følges efter udskrivelsen, og at man skal tage hånd om de børn, som ikke trives. Og jeg går ud fra, at I følges i neonatalambulatoriet, selvom I har ligget på barselsgangen?
Jeg tænker derfor, at det bedste I kan gøre, er at kontakte ambulatoriet og drøfte jeres tanker med dem. Spørg ind til modermælkserstatning, typen af erstatning - om jeres drenge får det, de skal have, eller om I bør skifte og give dem noget andet. Det er et helt relevant spørgsmål at stille:)
Jeg har kontaktet Nestle, som producerer blandt andet PreNAN Discharge og har fået oplyst, at dette kan gives til børn vejer 4000 gram eller helt op til 9 måneder, hvis det vurderes nødvendigt at diætist eller læge.
Jeg ved ikke, hvad jeres drenge vejer nu, og hvordan deres trivsel er. Hvis de er glade for den erstatning de får og stortrives på den, så er der sandsynligvis ikke behov for at skifte til noget andet - men det synes jeg, at I skal lade neonatallægerne vurdere.
Jeg går også ud fra, at jeres børn er blevet set af børnelægerne/neonatallægerne selvom de lå på barselsgangen, og at man derfor har vurderet deres behov for ernæring og altså hvilken type mælk, de skulle tilbydes.... Men igen - spørg hellere en gang for meget, så du ikke går og bekymrer dig unødigt.
Jeg tror ikke, at det "har haft betydning for jeres drenges udvikling" (som du spørger), at de ikke har fået specialerstatning - det lyder ikke sådan. Det lyder som om, at I har to dejlige drenge, som stortrives på alle måder, og det er vigtigt, at du holder fast i det. Det lyder umiddelbart som om, at lægerne har skønnet at specialerstatning ikke var nødvendigt - men spørg dem og hør deres forklaring :)
Jeg håber ikke, at jeg har medvirket til yderligere bekymring! Knus herfra og jeg glæder mig til at følge jeres familie videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.