Svar: Night Terror? - 7 år, 3 mdr.
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev :)
Det lyder voldsomt, og jeg kan godt forstå, at du efterhånden synes, det er hårdt. Jeg vil også meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Det er rigtig godt, at I har drøftet situationen med en børnelæge, og at konklusionen har været night-terror. Det lyder faktisk også som om, at det er tilfældet, også selvom din dreng begynder at kunne huske noget af det dagen efter, og selvom du oplever, at du nogle aftener kan kommunikere med ham undervejs, i det anfald han har. Han befinder sig i en gråzone mellem at være vågen og være sovende...
Jeg synes, det er en rigtig god idé at blive henvist til en søvnspecialist. Det er vigtigt at få stillet den korrekte diagnose og finde ud af, om der kan være nogle underliggende årsager til, at jeres dreng får de anfald af night-terrors, som han får.
Underliggende årsager kan f.eks. være søvnapnø. Altså at han har problemer med sin vejrtrækning og holder pauser i vejrtrækningen under søvn. Snorker han? Har han problem med ørerne eller har han haft det? Søvnapnø kan f.eks. skyldes forstørrede mandler eller polypper (det der kaldes børnepolypper). Dette kan en øre-næse-halslæge se, så det kan du også bestille tid til, det kræver ikke henvisning.
Anden underliggende årsag kan f.eks. være stress eller angst. Måske trives han ikke i hverdagen, oplever drilleri, har svært ved at leve op til de krav, der stilles til ham eller lignende...
Det vil også være rigtig godt, at I overvejer, om I selv har haft lignende søvnproblemer, da I var børn. Night-terror kan være arveligt, og derfor vil en søvnspecialist ofte også se på søvnmønstre i familien - og hos jer forældre, da I var børn, fordi der kan være en sammenhæng (eller forklaring) her.
En søvnspecialist vil også kunne lave en undersøgelse af jeres drengs søvn. Han kan få sensorer sat på, som vil måle hans hjernebølger, hans niveau af ilt i blodet, hvordan ...
... hans hjerte slår, hvordan hans øjne bevæger sig, hvordan benene bevæger sig osv. når han sover. Nogle gange videofilmer man på søvnklinikken en overnatning for på den måde at få et billede af søvnen, og hvad der egentlig sker. Det kan igen give et større viden om, hvad der præcist sker for jeres dreng under hans søvn - og dermed også hjælpe til at finde ud af, hvad der vil kunne hjælpe ham.
Det er meget sjældent, at man giver medicin til børn med night-terror, men man kan godt vælge at gøre det i sjældne tilfælde. I givet fald skal dette ordineres af lægerne på søvnklinikken, når man netop ved præcist, hvad hans søvnproblmer skyldes.
Det I kan gøre, er det man kalder for planlagt opvågning. Det kan faktisk være et forsøg værd. Det går ud på, at I hver aften, går ind og vækker jeres dreng før anfaldet opstår. Det vil sige, at når klokken bliver omkring 21.30, så skal du gå ind til ham, få han til at sætte sig op, give ham lidt vand at drikke, snakke lidt med ham og så kan han derefter lægge sig ned og sove videre. Ved at vække ham på denne måde, så får du trukket ham ud af søvnen og ud af det dybe søvnstadie, hvor anfaldet opstår. Derefter er der stor sandsynlighed for, at han ikke sover så dybt og at I derfor kommer videre resten af natten uden anfald. I kan på den måde altså forebygge at anfaldet sker.
Med den alder han har, så kan du godt tale med ham om, at du lige kommer ind og vækker ham og hvorfor du gør det. I kan også vælge at aftale, at du kommer ind ca. 21.30 og følger ham på toilettet og når han så har tisset så går han tilbage i seng, hvorefter han så sover videre. Når han har det så voldsomt som han har det og det kommer så hyppigt, som det kommer, så vil han sandsynligvis ikke have noget imod at blive vækket på denne måde, tværtimod.
Jeg håber, at du kan bruge dette videre og at I få jeres dreng undersøgt og hjulpet :) Det lyder helt utrolig hårdt for jer alle sammen!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











