Svar: Begyndt at nægte skeen - 7 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datter og alle dine tanker :)
Du skriver blandt andet: "Problemet er, at når hun jo nægter maden mere eller mindre, så drikker hun tilsvarende mere mælk. Hun får flaske. For hun bliver jo sulten, også inden det er puttetid igen. Om natten drikker hun meget mælk for tiden". Og selvfølgelig skal din datter have sin mælk, men det er faktisk vigtigt, at du nu skruer antallet af flasker ned. Det er vigtigt, at mængden af mælk nedsættes, så hun får plads til anden mad i maven og så hendes lyst til at spise andet end mælk øges.
Nu hvor hun er 7 måneder gammel, så vil det være passende med 4 flasker i døgnet og jeg vil anbefale at disse ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at hun ikke længere skal have flaske midt nat, ligesom flaskerne formiddag og eftermiddag nu skal fjernes og i stedet skal der her erstattes af mellemmåltider.
Mit forslag til en dagsplan, ser derfor således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, lidt frugtmos, evt. små bidder af en bolle med lidt smør, hvis hun virker til at have lyst til dette. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur - og skal ikke have flaske først.
Frokost 11.30: Tilbydes kogte grøntsagsbuketter eller lignende i hånden og du følger efter med lidt grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være rester fra aftensmaden eller en middagsret fra glas. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.
Powernapper evt. eller den springes over.
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, der suppleres også her med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen og lignende. ...
... Udgangspunktet mere og mere den mad, som du selv spiser. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20 - tidspunktet varierer dog efter, hvorvidt hun har sovet 2 eller 3 lure i løbet af dagen
Sen aften 23-24: Drømmeflaske
Når din datter drikker meget mælk om natten, så er det fordi hun ikke spiser særlig meget om dagen - og når hun drikker meget mælk om natten, så tager det naturligt appetitten væk fra maden om dagen. Det er en rigtig dum cirkel. Derfor er du nødt til at holde igen med mælken, og dermed forsøge at holde dig til de 4 flasker, så der skabes plads til anden mad i maven. Og i takt med at hun spiser mere rigtig mad, så vil hun naturligt trives bedre med de 4 flasker... Har hun en overgang brug for en ekstra flaske, så er det helt okay, men prøv om du kan holde igen og prøv at komme væk fra tanken om, at hvis hun ikke spiser så meget, så skal hun have mælk i stedet.
Det gør ikke noget, om du giver hende hjemmelavet mad, færdiglavet mad, klemposer eller grød af ske osv. lige nu. Det vigtigste er, at du får mere rigtig mad i hende, så hun ikke behøver søge mælken så hyppigt og så hun gradvist vænnes til at spise mere rigtig mad og naturligt har lyst til dette :)
Sig også til dig selv, at det er bedre med lidt end ingenting. Det gør ikke noget, om hun kun spiser 4-5 skefulde, det er okay. Suppler med lidt i hånden, varier tilbuddet du giver hende, så hun får lidt forskelligt. Udnyt de tidspunkter, hvor hun tydeligt virker sulten til at give hende lidt mad. Giv hende også gerne klatkager, grødmuffins eller lignende og bare lidt glider ned, så er det godt. Det vil stille og roligt hjælpe og give mæthed og være med til at gøre, at hendes indtag af rigtig mad øges og indtaget af mælk naturligt nedsættes :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











