Svar: Pottetræning - 2 år
Kære potteglade forældre
Tak for jeres brev og fine spørgsmål omkring renlighed :)
Renlighed er en fysiologisk proces, som jeres datter gradvist bliver klar til - nogen før andre, de fleste først omkring 2.5-3 årsalderen, så måske er det stadig for tidligt for jeres datter... det må I prøve at vurdere :)
Det er f.eks. et tegn, at hun kan holde sig tør i mindst 3 timer. Derfor skal I prøve at skifte hende med ca. 3 timers mellemrum, for at få en idé om, hvorvidt hun faktisk er i stand til dette.
Derudover så har renlighed ofte 3 faser: I første fase kommer hun og siger, at hun har lavet i bleen og gerne vil have en ny ble på. I anden fase siger hun "nu tisser jeg" og er således opmærksom på, at det sker. Og først i den tredje fase, når hun at sige til lige inden, og så skal man være opmærksom på at nå toilet eller potte hurtigt.
Når det nogle gange kan være en idé at tage bleen af, så er det fordi det kan være med til at gøre hende opmærksom på, at hun faktisk tisser og dermed blive opmærksom på, hvad det er, hun skal reagere på. Men ellers er det en god idé at lade hende bibeholde bleen - og det er her rigtig godt med buksebleer, fordi de kan trækkes op og ned som et par underbukser. Bleen er med til at sikre succesoplevelse, hvor våde bukser altid er et nederlag.
Det er vigtigt, at hun selv har interesse og virker motiveret, og det er vigtigt, at I ikke presser hende unødigt. Så hold øje med hende, og de signaler hun sender. Det er en god idé at lade hende prøve at sidde på potten f.eks. i forbindelse med, at hun skal I bad, og alligevel har alt tøjet af. Eller hun kan prøve at sætte sig på potten, når I står op om morgenen.
I takt med at I har fornemmelsen af, at ...
... hun kan holde sig i mindst 3 timer, og hun virker interesseret, og I kan indgå i et samarbejde med hende, så må I gerne begynde at indføre faste tidspunkter - f.eks. morgen og aften, før I kører op for at handle, før I går ud for at lege osv. På de tidspunkter, hvor I normalt også selv vil gå på toilettet, så det også bliver naturligt for hende.
I skal ikke spørge "skal du tisse?", for så kan I være sikre på, at hun siger nej. I skal i stedet tage hende i hånden og sige "kom skat, vi skal lige tisse, før vi kører", som en helt naturligt regel, der gælder jer alle. Hun skal roses for at forsøge - hvis der ikke kommer noget, så er det super godt, at hun har prøvet. Hvis der kommer noget, så roses hun for det. Og hvis bleen er våd, så var det jo godt, at hun havde den på, og så prøver I at nå det lidt før næste gang. Uanset om det lykkes eller ej, så er det godt og en positiv oplevelse.
Det er lidt svært ud fra jeres brev helt at vurdere, hvorvidt hun er fysiologisk klar, eller om det mere er tilfældigheder, der har gjort, at hun faktisk har lavet og tisset på potten et par gange. Det lyder faktisk lidt som om, at hun trods sine kun 2 år godt kunne være lidt igang. Ud over at være fysiologisk parat, så skal hun naturligt også være mentalt parat og dermed interesseret i et samarbejde, men her fortæller I, at hun på det sidste faktisk virker interesseret i potten igen - og det lyder som om, at I har en ret god fornemmelse for, hvor hun er henne i sin udvikling...
Jeg håber, at mine tanker kan hjælpe lidt videre på vej og give lidt idé om, hvorvidt det er nu, eller om hun måske har brug for mere tid - hvilket også vil være helt fint og ganske normalt :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder





