Svar: Søvnmønster - 8 mdr.
Kære Mor
Tak for dit brev og dejligt at høre, at det går lidt bedre med mosen - det lyder super med mere bid og supplement med øllebrød, som jeres datter lige nu er glad for :)
Og tusind tak for de søde ord omkring min bog om børn og mad - hvor dejligt, at I er så glade for den, tak :) Dagsplanerne skal naturligt ses som rettesnore, og jeres datter har jo ikke læst bogen, så hun følger naturligt sin egen rytme - og det er helt okay ;) Det giver dog lidt overblik over, hvordan døgnet kan skrues sammen og hvornår amninger, mad og aktiviteter kan ligge placeret i forhold til hinanden.
Mange børn trives faktisk med at sove en længere formiddagslur, og det skal de naturligvis have lov til. Det betyder naturligt, at deres frokost så kommer til at ligge senere, ligesom resten af dagens rytme vil rykke sig - og derfor går de ofte også senere i seng - men igen - det er helt okay. Jeres datter trives med sin rytme, og det lyder som om, at hun får sine behov super fint dækket, og som udgangspunkt skal I ikke ændre på noget, som fungerer.
Jeg er helt enig med dig i, at I kan blive nødt til at vække hende af middagsluren, da hun ellers står meget sent op, og hendes puttetidspunkt om aftenen dermed bliver alt for sent. I princippet er der ikke noget i vejen for, at hun har en sen rytme, hun kan sagtens trives med først at sove kl 22, men det vil I som familie ikke trives med, og det er heller ikke en rytme, der vil fungere på sigt, når hun skal i dagpleje/vuggestue. Derfor er der noget fornuftigt i at hjælpe hende til en forholdsvis tidlig rytme, præcist som I gør, så hendes rytme også kan fungerer fremadrettet. Jeg synes sagtens, det kan forsvares, at I vækker hende fra middagsluren, så hun ikke sover senere end til f.eks. kl 17. Det er vigtigt, at hun ikke pludselig vender helt rundt på nat og dag :)
Hendes rytme vil sandsynligvis ændre sig i takt med, at hun bliver ældre, og jeres hverdag skal begynde tidligere. Hvis I planlægger, at du skal tilbage på arbejde, og hun skal starte i vuggestue eller dagpleje, så vil hun sandsynligvis skulle tidligere op om morgenen og netop hendes stå op tidspunkt vil påvirke resten af dagen. Så hvis hun pludselig står op kl 06-06.30, så vil hendes formiddagslur naturligt ligge tidligere, og det samme vil ...
... middagsluren. Ligesom hun også vil blive træt på en anden måde, når hverdagen ændrer sig, og behovet for søvn og hele rytmen vil derfor også blive påvirket af dette. På den måde vil der ske ændringer i tiden frem, så lige nu skal I gøre det, som fungerer for jer - samtidig med at I som sagt gerne må forsøge at holde en rytme, som stadig også kan fungere, når barselsperioden stopper :)
Det er helt okay at springe mellemmåltidet om eftermiddagen over. Du kan dog også gøre det, at du tilbyder hende lidt at spise før hun puttes til sin middagslur, og før du ammer hende til putning.
Mit forslag til dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:
Morgen 8: Øllebrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær, lidt frugtmos og lignende. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 12.30-13: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød/fisk, grøntsagsbuketter, ½ hårdkogt æg, små bidder frikadelle, godt kogte pastaskruer eller lignende rester fra aftensmaden. Må også gerne få grøntsagsmuffins eller lignende at sidde og gumle på selv. Vand af kop.
Eftermiddag 14.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop. Må også gerne få en smoothies eller lignende her, hvis I er på tur :)
Ammes og puttes til middagslur som nu ca. kl 15-15.30 - og vækkes, hvis hun ikke vågner af sig selv omkring kl 17 som nu.
Aften 18-18.30: Mere og mere familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker, små hapsere og også større stykker til hånden, og der supplere også stadig med lidt mos. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage osv. og gøres klar til natten.
Tilbydes evt. en godnatgrød, måske ca. kl 20. Den kan være med til at gøre det lettere at trappe ud af den ene amning, så I måske begynder at kunne undvære mælken kl 05... :) Får børstet tænder, hvis hun har tænder...
Ammes og puttes til natten ca. kl 20.30 som nu
Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes og sover videre indtil næste morgen, hvor dagen så starter med øllebrød...
Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt videre på vej, og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











