Svar: Vil ikke have børstet tænder - 10 mdr.
Kære Caroline
Tak for dit brev :)
Med den alder din dreng har nu, så er det for mange børn en refleks at lukke munden og bide sammen, når man kommer med tandbørsten. Han kan simpelthen ikke finde ud af at holde munden, åben imens du børster - og derfor bliver han voldsomt frustreret og ked af det, stritter imod.
Det gør det naturligt ikke lettere, at tandbørstningen ofte foregår på tidspunkter, hvor din dreng er træt, og hans overskud derfor ikke særlig stort. Og så er det naturligt frustrerende for dig, fordi du jo ved, hvor vigtigt det er at børste tænderne, så derfor er det bare rigtig hårdt, når han er så meget imod det, og I ender sikkert med begge at køre op og stresse over det...
Det kan være en idé at lade ham sidde på dit skød med ryggen mod dig, så du kan holde om ham, evt. støtte hans hoved med den ene hånd, imens du børster hans tænder.
Det kan også være en idé at sætte ham foran et stort spejl, så han kan se, hvad der foregår og følge med i det hele.
Tandbørsten bør være lille og blød og brug en lille mængde tandpasta, lad ham gerne selv sidde med tandpastatuben i hånden imens.
Nogle børn vil hellere acceptere tandbørstningen, hvis de kan ligge ned på puslebordet imens, så det kan naturligvis også forsøges ...
... :)
Derudover er det ofte en god idé at synge en tandbørste sang, eller du kan downloade en tandbørste app til telefonen, som han kan sidde og kikke på, imens I børster.
Jeg synes også, det er helt okay, at I sætter jer foran fjernsynet og ser en "tandbørste-film" eller lignende, imens tænderne bliver børstet. Det kan være hyggeligt, og han kan hurtigt lærer musikken og lydene at kende, og ved at nu er det tandbørste tid. Det kan være en form for genkendelig afledning, som får det til at lykkes, og det er som sagt også helt okay :)
Det er super godt, at du børster både morgen og aften. Prøv at komme forbi alle 3 områder: indersiden af tænderne, ydersiden af tænderne og tyggefladen. Men prøv også at fokusere på lidt forskellige områder, alt efter om det er morgen eller aften, så hvis det ikke bliver helt så grundigt på det ene tidspunkt, så kommer du stadig omkring alle tænderne. Det er naturligvis vigtigt at få børstet tænderne, men det er også vigtigt at det ikke trækker unødigt langt ud og bliver til en rutine, som ender med en magtkamp. Det er vigtigt at få børstet tænderne i mange år frem og derfor er det godt, hvis du nu kan få gjort ham så tryg ved det som muligt.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.









