Brev:
Urolig dreng på 3. måned - hjælp til bedre rytmer - del II
Hej Helen
Mange tak for dit grundige svar vedr. optimering af døgnrytme for vores 3-måneder gamle dreng. Jeg har ikke kunne finde en "svar" funktion, så derfor kommer svaret her som et nyt brev.
Det er rart at læse, at det ikke bare er os, der synes det er krævende at være nybagte forældre, men at han reelt også er mere svær end hvad der er normalt :)
Vi skylder at fortælle, at vi faktisk både har været hos vores læge 2 gange samt på børneafdelingen på Rigshospitalet efter henvisning. Begge steder har de kun lavet en overfladisk undersøgelse med vejning, visuel undersøgelse og en enkelt blodprøve. Desværre er vi i stedet blevet mødt af lidt manglende forståelse for vores situation og de samme udtalelser om at “han er da en frisk og sød dreng”, “han er bare lidt ekstra krævende” og “det er jo også hårdt at blive forældre.” Ikke ligefrem noget der styrker selvtilliden.
Vores sundhedsplejerske er enormt sød, og har været meget involveret i hele forløbet og har aflagt os ekstra besøg. “En god familiestart” har hun vurderet er helt viden siden af vores behov og rettet til en anden målgruppe, og sådan lyder det også, når hun fortæller om det. Marte-Meo tilbydes desværre ikke i Kbh-kommune. Når vi derfor skriver til dig, er det lige så meget for at få et par andre øjne på :)
I forhold til hans rytme, så er vi enormt glad for de råd du kommer med. Ideen om at give mælk under potningen tiltaler os meget, og det giver rigtig god mening ift. hans søvnkvalitet. Vi har simpelthen bare ikke haft succes med at gøre det. Det er vores opfattelse, at han kun spiser når han er paniksulten (markeres med høj gråd) og hvis vi tilbyder flasken på andre tidspunkter end det, er han ikke interesseret. Dette kan være enormt frustrerende, da vi ofte tilbyder ham flasken efter de 3-4 timer (som du også skriver) hvor han begynder at blive sur. Her vil han drikke en mundfuld, spytte flasken ud, blive hidsig, drikke en mundfuld, spytte ud osv. osv. Det resulterer ofte i, at vi er nødt til at putte ham eller distrahere ham for at få ham til at koble ned, indtil han kort tid efter er så sulten at han drikker igennem (dog stadig meget varierende mængder). Det virker som om, at han generelt er meget svær at få tid til at spise ordentligt i forlængelse af en vågenperiode, og at vi som udgangspunkt kun kan få ham til at spise “pænt” ved drømmeflaske eller i forlængelse af en lang lur (fx om natten).
Har du nogle forslag til, hvordan vi kan forskubbe hans madbehov, så det ikke er så tæt forbundet med hans opvågning? Fx tilbyde ham vand i stedet for mælk, når han vågner, så han måske er ekstra sulten igen 1-2 timer efter? Eller prøve at give ham flere “drømmeflasker”, så han ikke er sulten efter de gode lure? Hvis vi kan se at han sover rigtig godt, er det så i orden at afvige fra dit princip om mad hver 3-4 time, eller skal vi forsøge at vække ham eller give drømmeflaske?
Vi har over de sidste 3 døgn forsøgt at registere hans spisning, søvn og aktivitet. Her står det klart, at han ofte får langt under de 950ml som passer til hans vægt på 5,7 kg. Men det er på trods af, at vi tilbyder ham mad flere gange i løbet af dagen.
Vi bemærker at han gylper lidt henover i hele dagen, og ikke nødvendigvis i forbindelse med spisning. Dette undrede kiropraktor sig også over. Ved ikke om den information fortæller dig noget?
Vi er meget enige med dig i, vores dreng ...
... sender lidt utydelige signaler og er svær for os at aflæse. Vi bruger derfor uret meget til at vurdere hvad hans behov “burde være”. Det er bare sjældent at det hjælper os nærmere. Ofte bliver han så “hysterisk” og ked af det, at den eneste løsning for at geare ham ned (og passe på os selv) er at putte ham.
Vi har fra starten kunne mærke, at han ikke var som andre mindre børn syntes at være. Udover at være meget ked af det, så har han heletiden været enormt aktiv. Vil gerne stå op hele tiden, er ikke interesseret i at “putte” og reagerede som nyfødt ikke godt på hud mod hud. Det er først for nyligt at han har ville acceptere at blive båret rundt bryst mod bryst uden at forsøge at skubbe sig væk. Det gør ærligt talt lidt ondt at se, hvordan andre børn på hans alder kan blive kørt rundt i barnevogn, blive båret i slynge eller bæresele, lege uden at blive sur og ked af det og generelt efterlader plads til en mere stabil hverdag, som vi virkelig har manglet. Det føles som om, at hvert døgn er et nyt kapitel og vi kan aldrig forudsige hvordan hans humør vil være og hvordan hans rytme vil være i løbet af dagen. Det gør det bare ekstra hårdt.
Vi håber meget at du vil kigge på disse registreringer for de sidste 3 døgn og fortælle os hvordan du tolker det. Gør vi et eller andet helt galt, når vi putter ham for at berolige ham, når han er meget ked af det? Kan vi på nogen måde “snyde” ham til at spise mere end hvad han gør? Og bør vi være bekymret for at han ikke spiser mere, når han følger sin vægtkurve?
Vi ser frem til at læse dit svar :)
Mange hilsner.
Lørdag aften start:
20:00: Lægges til søvn
21:15: Vågner og får mad 180ml
01:30: Vågner og beroliges med sut.
03:00: Vågner og får mad 140ml
05:30: Vågner og græder. Tilbydes mad - spiser 20ml. Sover videre.
06:30: Vågner - Hygge i sengen.
08:30: Blev hysterisk, ville stadig ikke spise. Puttet.
09:00: Vågner. Får mad 160ml
10:30: Lur i autostol
12:00: Leg og hygge
13:00: Tilbudt flaske. Vil ikke spise men er hysterisk.
14:00: Forsøgt puttet - uden held. Tilbydes mad. Spiser ca. 80ml af enkelte mundfulde
14:45: Lur
15:30: Vågner - tilbudt flaske.
16:00: Meget ked af det - puttes igen.
16:20: Vågner
16:30: Tilbydes mad - meget ked af det. Aktiveres og distraceheres.
17:15: Tilbydes mad.
17:30: Puttes
18:00: Vågner. Spiser 100 ml
18:30. Aktiveres og sidder ved bordet til aftensmad.
20:00: Puttes
22:00: Drømmeflaske spiser 80ml
03:00: Vågner og får mad 180ml
06:00: Vågen og aktivering
09:00: Mad - spiser 100ml
09:30: Puttes - dog svær at få til ro.
10:00: Falder i søvn
12:15: Vågner - sulten umiddelbart efter. Mad 160ml. Hygge og leg.
14:15: Tilbydes mad. Spiser 70 ml. Puttes i barnevogn.
15:00: Vågner - aktiveres.
16:00: Tilbydes mad og spiser 100ml
16:15: Tur i barnevogn.
17:30: Tilbydes mad og puttes.
18:15: Vågner.
18:30: Tilbydes mad - meget ked af det. Spiser 20ml. Aktiveres.
19:40: Mad - spiser 90ml
20:00: Falder i søvn
21:30: Vågner - tilbydes mad - puttes igen - kæmper meget imod.
22:30: Drømmeflaske - spiser 160ml
02:30 Vågner og tilbydes mad. Tydeligt meget ondt i maven og vil ikke spise. Falder i søvn igen.
05:00: Vågner og er sulten. Spiser 60ml og falder i søvn igen. Gives Movicol (1/2 brev), da afføring ier udeblevet i næsten 3 døgn.
06:30: Vågner og aktiveres.
08:00: Tilbydes mad 40 ml og puttes.
Tirsdag morgen slut.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"