Brev:
Ny søvnrytme uden lur - 3 år, 4 mdr.
Hej Helen
Tak for dine svar, som vi i den grad forsøger at læne os op ad, i en tid med nye rytmer og søvnunderskud hos alle føles virkelig svær i vores familie.
Vi arbejder fortsat på en ny rytme, som de fleste dage er uden lur. Vi forsøger, at give hende mulighed for at tage et middagshvil, men det er svært. Hun har stor modstand mod barnevognen, som hun ellers indtil for nogle uger siden sov lur i hver dag og har været glad for. Det lykkedes kun af og til, at få hende til at hvile sig på en madras eller et andet sted inden for. Vi arbejder dog med at skabe en stille stund med en bog eller lignende. Nogle dage sover hun en kort lur i barnevognen på 1/2, hvis hun er stået tidligt op.
Dit input omkring en stille gåtur har vi brugt og det giver som regel en fin stund sidst på dagen, hvor hun er meget træt. Badet lå tidligere efter aftensmaden, men fordi hun er så træt, er badet gået fra at være en yndlingsaktivitet for hende, til noget hun slet ikke vil. Af den grund er vi begyndt at bade ved 16 tiden, hvor overskuddet er større.
Hun får en del frustrationsanfald, og de er naturligvis svære for hende, men også for os. De kan vare helt op til en time, hvor hun ligger på gulvet og sparker i gulvet (så meget at hun får blå mærker på benene) og slår ud i luften. Når hun kommer derhen, kan vi ikke få lov til at trøste. Hvis vi siger noget eller rør ved hende, så eskalerer hendes adfærd blot!
Anfaldende stopper som regel først, når hun enten falder i søvn der på gulvet eller er helt udmattet. Disse situationer kan nogle dage opstå 2 gange. Årsagerne kan være, at hun skal have solcreme på om eftermiddagen, eller at hun skal blive i sengen ved sengetid. Vi forsøger, at vælge de diskussioner der er vigtige og ikke diskutere mindre detaljer, som ikke påstyret værd. Dagen efter et sådan anfald, kan hun som regel godt fortælle helt sagligt, hvorfor hun blev så sur/gal/ked af det. Ikke desto mindre opstår de igen.
Når ...
... anfaldende er så lange, bliver vi oprigtigt bekymrede for, om der er et eller andet der er helt galt i den måde vi gør tingene på i vores lille familie. Jeg synes 1 time er ualmindelig lang tid at være i et fortvivlelsesanfald. Denne tvivl nager hos både min mand og jeg og har bevirket at vi er blevet mere konfliktsky som ugerne er gået. Denne slingrekurs har muligvis gjort det hele endnu sværere. Eksempler herpå kan være at A normalt kun har sine nusseklude, når hun sover eller er meget ked, men det udviklede sig til, at hun gik rundt med den hele tiden, hvilket vi ikke synes hører sig til. VI forsøger nu at være mere præcise omkring de ting, som vi synes er vigtige, men det giver flere fortvivlelsesanfald og så spøger tvivlen igen! Vi kan ikke aflede i en situation som eksemplet med solcremen, og vi kan heller ikke lade hende blive skoldet, så skal vi stå fast og så efterfølgende være mere eller mindre passive tilskuere til 1 times raseri/fortvivlelsesanfald?
Et andet svært punkt er putningen! I en periode har hun først sovet kl. 22.00 og under voldsomme protester. Dette betyder, at hun er meget træt om morgenen, hvor vi dog har vækket hende kl. 7.00, da hele dagsrytmen begyndte at skride. I en anden periode har hun sovet mellem 18.10 og 19.00, hvilket fungerer meget bedre. Hun er tydeligt træt på dette tidspunkt, men kæmper imod søvnen på alle måder.
Vi har arbejdet med at putteseancen skal være hyggelig, og det synes hun også! Når putningen med en lille tegnefilm, tandbørstning, hårbørstning og læsning af 2 bøger er slut starter kampscenen dog.
Da tidspunktet for hvornår hun sover skifter så meget, varierer det også om hun skal have en lur, og de to ting gør det svært for os at få en fast struktur på dagen.
Vi er rådvilde, pressede og fortvivlede og hele situationen, hvilket sikkert også kommer til udtryk i det her ret rodede brev.
Vi håber du har nogle tanker, der kan hjælpe os lidt videre.
Venlig hilsen
Astrid
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!