Annonce

Annonce

Svar: Døgnrytme efterlyses


27. juli 2021

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Molly

Tak for dit brev, og stort tillykke med den lille pige :) Dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og har haft glæde af de svar, jeg har givet andre - velkommen til :)

Når jeg ser jeres nuværende dagsrytme, så slår det mig, at du ofte ammer, når jeres datter vågner - og ikke før hun skal sove. Og det første jeg vil foreslå dig, er faktisk at lave om på dette, så du forsøger at skabe en rytme, hvor mælk (bryst eller flaske) indgår som en fast del af hendes putteritual og ikke som nu, gives når hun har sovet...

Du fortæller, at hun ofte vågner og bliver ammet kl 08, hvor hun ikke er super interesseret, og derfor vil jeg anbefale, at du simpelthen springer amningen over her. I stedet står I op, starter dagen, skifter ble, snakker, pludrer osv., og før hun så puttes til sin første lur - så ammes hun. På den måde kan du fra morgenstunden få vendt den nuværende rytme.

Det vil sige, at mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine nuværende tider, ser således ud:

Tidlig morgen 06-06.30: Ammes og sover lidt videre, indtil dagen så begynder omkring kl. 08, hvor I står op, skifter ble, pludrer, hygger, leger...

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til første lur, må gerne som nu puttes i egen seng.

Vågner og I leger, hygger, tumler, pludrer...

Frokost 11.30-12: Ammes og puttes derefter til middagslur - puttes som nu i barnevognen :) Det er rigtig dejligt også for dig at komme ud, så udnyt endelig det - og vågner hun og ligger og kikker, så fred være med det - hun får koblet af, og du må tro på, at hvis hun er træt, så giver du hende muligheden for at sove :)

Hjemme kan I lege, tumle, hygge osv.

Eftermiddag 15: Ammes og puttes til dagens 3. lur - som nu i barnevogn eller seng, hvad I fornemmer virker bedst.

Vågner, og I leger, synger, tumler, hygger

Aften 17.30-18: Ammes og har sandsynligvis behov for en ekstra kort lur her. Jeg vil anbefale, at du forsøger at lægge dig med hende i dobbeltsengen her og på den måde ammer hende i søvn. Det vil ...


Annonce

... være en god måde at hjælpe hende med at koble fra og finde roen. Du skal naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt og hun ikke kan trille ned af din seng - er det sikkert for hende, så kan du trække dig væk og lade hende ligge, og du kan så spise aftensmad sammen med far og storesøster. I kan også vælge at lade far give flaske her, hvor han på samme måde kan gå afsides med hende og hjælpe hende til at koble fra og få en ekstra kort lur.

Vågner, er aktiv, I bruger tid sammen som familie....

Ammes og/eller flaske og puttes til natten, måske omkring kl 21. Det afhænger af, hvornår hun er stået op af dagens korte aftenlur...

Sen aften/først på natten: Ammes eller flaske og sover videre


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Nat: Ammes og sover videre...

Jeg tænker umiddelbart, at det hos jer vil gøre en stor forskel, hvis du kan begynde at ændre rytmen, sådan at lillesøster får mælk som en fast del af sit putteritual. Derudover tænker jeg, at du skal forsøge at sige til dig selv, at hun har en okay måde at dække sit behov for søvn på - det gennemsnitlige søvnbehov er 15 timer i døgnet, og som jeg læser din beskrivelse, så sover lillepigen ofte en god lang nattesøvn, når hun først er faldet i søvn. Hvis hun nogle gange sover op til 12 timer om natten, så er der naturligt kun 3 timer at gøre godt med i løbet af dagen, og hvis dette skal fordeles ud på 3-4 lure, så kan dagslurene naturligt ikke være særligt lange :)

Du beskriver også en pige, som lyder til at trives rigtig godt, og som er igang med en sund og fin udvikling. Hun lyder ikke til at mangle noget. Det er også super godt, at I har besluttet, at far skal give flaske - det er prisværdigt, at du nogle gange malker ud, det er også helt okay, at far giver MME. Den frihed som flasken giver dig, og det bånd far og datter får mulighed for også at danne er guld værd, så ha det godt med det :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Regntøj

Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.

Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.

Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...

Læs mere i Babylex

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce