Svar: Min datter taler sommetider babysprog

---

Kære lille mor

Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring babysprog :)

I 3-6 års alderen sker der udviklingsmæssigt rigtig meget med børn - og også med deres sprog. I den alder begynder mange børn at afprøve sproget, de øver ord, de leger med ord og de forsøger også at finde ud af, hvordan ord kan påvirke andre... Det betyder, at de i den alder kan begynde at sige fjolle ord, det vil sige fantasiord, som er skøre ord, som ikke lige findes i ordbogen. Det kan også begynde at sige det modsatte af, hvad de mener, eller kan lege "omvendeslev" og snakke bagvendt/bakke snavvendt. De kan også sige frække ord og kommer ofte hjem fra børnehaven med et ordforråd, som du ikke anede at din datter havde, nogle børn afprøver mange bandeord i denne alder. Og så er der også mange børn, som kan finde på at snakke babysprog - frustrerende for dig som mor, men helt naturligt for den sproglige udvikling, som din datter går igennem.

Nogle gange skal du lege med og opfordre til, at I fjoller sprogligt - sige alle de fjolleord, som I kan finde på. Du kan også møde hende ved at synge fjollede sange eller lære hende fjollede rim og remser. Du kan fjolle med hende motorisk, og I kan danse fjollet rundt derhjemme til musik, I kan lave fjollede ansigter osv. På den måde anerkender du hendes lyst til at lege med ord og prøve sproget af, hvilket er rigtig vigtigt. Du fortæller, at hun er sprogligt langt fremme, så tal endelig så meget med hende som muligt, så hendes sprog hele tiden udvides.

Du nævner, at hun mest taler babysprog derhjemme, og der er ingen tvivl om, at hun er udmærket klar over, når hun taler babysprog i forhold til, når hun taler rigtigt. Og hun er sandsynligvis også bevidst om, at det gør noget ved dig, når hun gør det.

Du skal naturligvis være opmærksom på, om hun gør det, fordi hun nogle gange har brug for at føle sig lidt lille. Når ...

---

---

... hun både mentalt og sprogligt er langt fremme, så kan man godt komme til at forvente lidt for meget af hende, som hun måske ikke helt kan leve op til, og hvis hun føler, at der nogle gange stilles lidt for store krav, så kan det godt udløse behovet for at være lidt lille - og det kan hun så blive ved at lege baby og dermed tale babysnak.

Du nævner, at hun ofte gør det, hvis I beder hende om noget, eller når hun skal I seng, og jeg tænker, at det måske godt kan være et udtryk for, at hun har behov for, at I sidder lidt ved sengekanten eller nogle gange hjælper hende lidt på vej, i stedet for at kræve, at hun skal være helt selvhjulpen - også selvom hun sagtens kan, så kan hun godt have behov for at blive "nurset" lidt :) Du skriver blandt andet, at hun f.eks. gør det i situationer, hvor hun skal tage sko på - og jeg tænker, at det nogle gange vil være rigtig godt, at I leger med. I stedet for at sige til hende, at "I ikke gider det babysprog", så kan I lege med ved at sige "nååår, er du en lille baby, kan babyen slet ikke finde ud af at tage sko på, skal mor hjælpe dig" eller lignende :)

---

---

Jeg tænker, at I ikke skal skælde ud over det eller gøre det til et problem, men prøv i stedet at gøre det lidt sjovt. Tal med hende om dengang hun var en baby, og alle de sjove og skøre lyde hun kunne sige. Børn elsker at høre historier om dengang, de var små, og hun vil højst sandsynligt synes, det er rigtig sjovt, hvis I drejer hendes babysprog over på små historier om dengang, hun var baby :)

Det lyder for mig som en helt naturlig fase i jeres datters sproglige udvikling og ikke umiddelbart som noget, som I skal være bekymrede omkring. Hun er rigtig godt med sprogligt og taler kun babysprog i udvalgte situationer.

Jeg håber, at mine tanker kan give lidt ro, og at det også giver lidt idé med på vejen i forhold til, hvordan I også kan møde hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---