Brev:
Voldsom nedløbsrefleks
Kære Helen,
Jeg har netop sendt dig et brev om min datter Johanne, hvor jeg nævner at hun er blevet storesøster til en lillebror, som nu er 3,5 måned gammel. Det er angående ham, at jeg nu skriver endnu et brev.
Han blev født 1 uge over tid, og vejede 4444 gram, fordelt på 54 centimeter. Han var altså en dejlig stor basse, og det er han stadig - vejede 7440 da han var 12 uger - så det er ikke for nuværende det rent ernæringsmæssige der bekymrer mig.
Sigurd, eller Siggy som vi kalder ham, er en glad og dejlig dreng, der så vidt jeg ved udvikler sig som han skal, og trives med livet generelt. Han sover lidt som vinden blæser, men det gør de jo i den alder, og de fleste dage holder han sig alligevel nogenlunde til en rytme med 3 lure, og en sengetid mellem 21 og 22. Problemet er amningen, og det er faktisk ikke ham, men mig, der er problemet.
Jeg har en meget kraftig nedløbsrefleks, og Siggy har meget svært ved at håndtere den store mænge mælk der bliver spulet ned i svælget på ham, med meget høj hastighed. Jeg ved ikke om der også er tale om decideret overproduktion, men der er ihvertfald slet ikke for lidt mælk. Jeg har forsøgt mig med de forskellige råd - at malke lidt ud før jeg ammer ham, at tage ham fra når jeg kan mærke at nedløbet går i gang (og det kan jeg meget tydeligt. Det gør nærmest ondt), og lade det løbe ud i en stofble, laid back stilling, tvillingestilling, og liggende amning. Alt sammen hjælper det, men ikke nok. Jeg kan høre at han synker enormt ofte, han får tit mælken galt i halsen, også efter det første nedløb, han laver klikke- og smaskelyde, og virker til at have lidt yderligt fat, han får tit 'våd' hikke efter amningen, han gylper enormt meget, og han vil absolut ikke ammes medmindre han er rigtig sulten, og har aldrig villet det. Det vil sige, at jeg ikke kan trøste ham med amning, amme ham til ro eller i søvn, at jeg ikke kan amme ham før lur med mindre han er rigtig sulten, og at jeg risikerer at vække ham mere op, hvis han vågner om natten og jeg forsøger at amme ham.
Da han var et par uger gammel var vi forbi kommunens ammerådgivning, fordi jeg fik sår på brystvorterne, og det hjalp en del på hans teknik. Han har som nævnt lidt yderligt fat og mister vakuum en del gange undervejs, men da han tager fint på, og jeg ikke længere har ondt, er det ikke specifikt dét der generer mig. Det der generer mig, er at vi simpelthen ikke trives med amningen, hverken ham eller mig. Det er ikke ...
... spor hyggeligt, og jeg får faktisk lidt dårlig samvittighed hver gang jeg ammer ham, fordi det tilsyneladende er så ubehageligt for ham.
Jeg er faktisk rigtig ked af, at det ikke er forbundet med hygge og tryghed for ham, og samtidig er jeg ved at være rigtig træt af altid at lugte lidt af varm yoghurt og gylp, altid at være gennemblødt efter en amning, altid at være på den hvis jeg har glemt ammeindlæg, og at mælken står ud til alle sider når han giver slip, hvis jeg ikke er hurtig nok med stofbleen. Jeg har nogle gange lyst til at gå over til at give flaske, og det ville måske også være relevant, hvis han ville have den. Det vil han bare ikke ret gerne, og jeg fornemmer faktisk at han også her har svært ved at få ordentligt fat. Det er som om han helst bare vil tygge på sutten, og når han får lavet vakuum slipper han det ret hurtigt igen. Jeg har da også overvejet om han kan have stramt tungebånd i tillæg til min voldsomme nedløbsrefleks, men han er blevet tjekket i munden en del gange, blandt andet ved ammerådgivningen, og vurderingen er altid at det ser fint ud. Derudover tager han jo også fint på, og det virker bestemt ikke som om han har problemer med at hente nok mælk fra brystet!
Min læge har rådet mig til at prøve med en ammebrik, men min erfaring fra tidligere ammeforløb, er at jeg (selvkonstateret) ligger mellem to størrelser, og derfor ikke kan få brikken til at sidde ordentligt.
Storesøster nægtede at spise grød og mos, og vi endte med mestendels at lade hende spise selv, i en bastardiseret udgave af blw, som navnlig ikke drejede sig om at hun selv skulle styre afvænningen, men at hun skulle have lov at sidde med maden selv, hvorefter vi supplerede med skemad. Jeg har hele tiden tænkt at vi skulle det samme med Siggy, og at jeg derfor ville vente til han var 6 måneder med at begynde. Nu overvejer jeg kraftigt at gå i gang med grød og mos det sekund han bliver 17 uger, i håb om at vi så lidt hurtigere kan skære ned på amninger. Han virker meget interesseret i vores mad, savler en del, og åbner - mere eller mindre bevidst - munden for skeen når han får d-dråber.
Hvad siger du, Helen? Lyder det som om han har stramt tungebånd? Eller har du et andet bud på hvorfor han også har svært ved flasken? Er der andet jeg kan gøre ved nedløbsrefleksen? Skal jeg give ammebrikker et skud?
Jeg håber du kan komme med et godt råd, som du plejer, for jeg (vi) er ved at køre sur i det.
Med venlig hilsen
Siggys mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire