Annonce

Annonce

Svar: Gråd om natten - 3 år


4. juli 2021

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Astrid

Tak for dit brev :)

Det lyder faktisk som om, at jeres datter har et mildt anfald af natteskræk også kaldet nightterror.

Natteskræk er en søvnforstyrrelse, som kommer først på natten - i modsætning til mareridt, der kommer hen mod morgenstunden. Og natteskræk ses derfor ofte mellem kl 22 og 02. Når barnet har et anfald af natteskræk, så er barnet ikke vågen. Barnet befinder sig i en delvis opvågning af den dybeste non-REM-søvn.

Det betyder, at jeres datter ofte ikke vil have fornemmelse for, at I faktisk er der og forsøger at hjælpe - hvis I forsøger at holde om hende eller fysisk berolige hende, så vil hun afvise jer, skubbe til jer, slå jeres hænder væk. Hvis I taler til hende, så risikerer I, at blive en del af hendes drøm, og det kan også gøre hendes anfald værre og gøre, at hun bliver mere frustreret på jer.. alt sammen fordi det foregår, imens hun sover.

Derfor er det bedste I kan gøre faktisk at gøre så lidt som muligt. I skal som udgangspunkt ikke tage hende op, ikke tale for meget til hende og ikke kræve hendes kontakt, men derimod forsøge at få hende videre i søvnen med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt.

Det kan være meget frustrerende, fordi det kan se meget voldsomt ud. Ofte vil barnet være ukontaktbar samtidig med, at barnet virker i oprør. Hjertet slår hurtigt, hun skriger og græder, slår ud efter jer, kampsveder osv. Det kan være meget voldsomt - men det er ofte langt mere voldsomt for jer, som ser på det, end det er for hende, som er midt i det - og det er som udgangspunkt ikke farligt.

Nogle børn har anfald, der er så voldsomme, at det kan være nødvendigt at vække barnet - simpelthen fordi barnet kan finde på at yde skade på sig selv. Hvis man er ...


Annonce

... nødt til at vække barnet, så skal man være opmærksom på, at det vil tage tid før barnet atter kan falde i søvn. Her vil det ofte være nødvendigt at man går i stuen, sætter sig stille og roligt sammen, måske ser lidt film, får lidt at spise og drikke eller lignende, før barnet så er parat til at sove igen - og som udgangspunkt skal barnet ikke vækkes.

Det er vigtigt, at I hjælper jeres datter med så fast en søvnrytme som muligt, så hun får sit søvnbehov tilstrækkeligt dækket. Børn der gennem længere tid sover for lidt og for dårligt kan have større tendens til anfald af natteskræk.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er også en god idé at tale dagen igennem med hende, så hun får sat ord på nogle af alle sine tanker og oplevelser. Det kan være en god idé at bruge tid ved sengekanten om aftenen, læse en hyggelig og sjov godnathistorie, synge en sang og lignende - så det der foregår før hun skal sove er noget rart og dejligt.

Hos nogle børn vil anfaldende være så præcise, at man næsten kan sætte uret efter det. Hver aften kl 23.25, så starter det.. Og hvis det sker, og det er så langvarige anfald, som I oplever, så kan I forsøge med en planlagt opvågning. Det betyder at I, før anfaldet opstår, skal gå ind til jeres datter, få hende til at sætte sig op, give hende en tår vand at drikke og så hjælpe hende ned at ligge og hjælpe hende videre i søvnen igen. Ved på denne måde at vække hende lidt, så kan I forhindre hende i at komme ned i den dybe søvn, hvor anfaldet opstår og derfor være heldig, at hendes anfald helt kan springes over. Hvis hun kun har få og periodevise anfald af natteskræk, så skal I dog lade hende sove og ikke begynde at vække hende planmæssigt :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce