Svar: Svært ved at overgive sig til søvnen - 23 mdr.
Kære Maria
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar :)
Du skal gå ud fra, at din dreng har brug for ca. 13 timers søvn i døgnet. Det vil ofte være godt fordelt, hvis han sover feks. 11 timer om natten og 2 timers middagslur, men det kan også være fordelt sådan, at han sover 2.5-3 timer til middag og så vil natten naturligt "kun" skulle være 10-10.5 time lang :)
Jeres dreng står op kl 06. Han sover 2.5-3 timer til middag, og det betyder, at han vil være putteklar omkring kl 19.30-20. Når du putter ham kl 19, så er han altså højst sandsynligt ikke træt nok og ikke parat til at sove. Samtidig kan du også regne med, at han nok vil kunne være vågen i godt 5 timer fra han står op af sin middagslur. Det betyder, at hvis han ikke står op af sin middagslur før kl 15, så vil han højst sandsynligt ikke være putteklar før kl 20. De dage, hvor han står op 14.30, vil han måske kunne puttes lidt før...
Det betyder dog ikke, at hans middagslur er for lang, men snarere at der naturligt skal være balance i tingene. Han må meget gerne sove 2.5-3 timer midt på dagen. Dagssøvnen giver ham en masse godt, som han ikke får på samme måde om natten - men han skal nok puttes senere om aftenen :)
Det ...
... er vigtigt, at han ikke puttes, før han er parat til at sove. Det vil sige 19.30-20, så han kan falde i søvn inden for ca. 15 minutter. Hvis du putter ham allerede kl. 19, og han ikke er parat, så vil han vænne sig til en rutine, hvor han netop begynder at rejse sig, vender den ene vej, så den anden vej, nusser mor, kradser mor, måsen op, måsen ned, piller ved din trøje.. Han lærer, at det er sådan rutinerne og ritualet er, når han skal sove. Ved at putte ham, når han tydeligt er parat, så vil han lære de rutiner, som du ønsker at han skal lære - at du putter ham med godnathistorie, sang, snak om dagen - og fremover med vand i sin drikkedunk. Han bør få mælk sammen med godnatmåltidet, men ikke mælk, når han har fået børstet tænder og ligger i sin seng :)
Så prøv at rykke lidt på jeres tider om aftenen, så I enten spiser lidt senere eller strækker tiden mellem aftensmaden og putningen lidt. Gør aftenen til lidt familie-hygge-tid og bibehold bad og godnatmåltid og prøv så at putte ham kl. 19.30-20 alt efter hvornår han er stået op af sin middagslur :)
Jeg håber, at dette giver lidt forklaring på, hvad der sker hos jer - og at du hermed er hjulpet lidt videre på vej igen :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











