Annonce

Annonce

Brev:

Svært ved at overgive sig til søvnen - 23 mdr.


16. juni 2021

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Svært ved at overgive sig til søvnen - 23 mdr.

Hej Helen,

Først vil jeg lige sige 1000 tak for dit svar på mit forrige brev. Det har hjulpet os meget. Tak!

Vi har desværre stadig en del udfordringer med at få vores søn til at overgive sig til søvnen. Vi har været i dialog med SP og dagpleje, som begge var enige i, at det nok ville “komme af sig selv”, så snart vi fik lidt mere struktur på vores hverdag. Det har vi så igangsat, men vi synes dog ikke helt det har den ønskede effekt.

Jeg vil forsøge at beskrive min søns dag med klokkeslæt, så godt som muligt:
06.00: vågner/vækkes. Får tøj på og får børster tænder.
06.30: afleveres i DP.
Han får morgenmad (hvis han vil have det), formiddagsmad og frokost før sin middagslur. Derudover er der leg/aktiviteter/gøremål.
12-14.30 eller 12.30-15.00: middagslur (ca. tidspunkter, da det varierer en del)
15.00: hentes i DP.
15.15: eftermiddagsmad hjemme.
Fri leg og forberedelse til aftensmad. Hvis han ikke er med til at lave mad, leger han med far/mor/morfar eller hvem der ikke laver mad.
17.00: aftensmad
17.30: bad
17.45: tør ble og nattøj
18.30: godnatmåltid
18.45: børste tænder
19.00: godnat i mors og fars seng med historie, sang, snak om dagen og mælk i drikkedunk

Denne rutine er blevet vores altafgørende rettesnor. Vi forsøger alt hvad vi kan, at holde os til det, men der er nogle udfald.

Eksempelvis oplevede jeg den ene dag, at han var hammer træt kl. 18.00, så forsøgte at putte ham - ...


Annonce

... han overgav sig så først kl. 19.15. Langt de fleste dage holder han fint ud til kl. 19 og virker faktisk ikke rigtig træt der, men vi putter som planlagt. Når han har fået sin historie, sine sange, sin mælk og vi har talt om hans dag, så lægger han sig lige så stille ned. Men så snart han er ved at døse hen, begynder alt at køre på ham; arme ben, vende den ene vej, så den anden vej, vende op, vende ned, måsen op, måsen ned, kradse mor, nusse mor, pille ved mors trøje. Han bliver ved og ved.

Jeg forsøger, på en kærlig men også bestemt måde, at fortælle ham, at det er sovetid og at jeg er her for at hjælpe ham. Det ignorerer han fuldstændig - smiler og fortsætter. Hvis jeg bliver lidt for bestemt i mit toneleje, så bliver han nærmest panisk og forsøger at flygte ud af sengen og væk fra situationen. Her ender det med jeg må holde ham, mens han vrider sig og græder.

Jeg har forsøgt mig med at gå ud, trække vejret og “samle kræfter”, men han er lige i hælene på mig og bliver endnu mere hysterisk, når jeg så tager ham tilbage i sengen.
Vi har oplevet at putning har taget alt mellem 15 min og 2 timer, med denne nye rutine. Hvad skal vi gøre? Er der noget vi kan ændre eller er der noget vi bør gøre anderledes?
Jeg skrupler lidt over, hvorfor han ikke er træt kl. 19. Sover han evt. for meget søvn midt på dagen, som så “æder” af hans nattesøvn?

Jeg håber du kan hjælpe os endnu en gang.

Med venlig hilsen
Maria

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år

Overnatte hos bedsteforældre

Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce