Annonce

Annonce

Svar: Højstol - 7 mdr.


12. juni 2021

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Maria

Tak for dit brev :)

Jeg kan jo desværre ikke vurdere jeres drengs motoriske udvikling og styrke gennem brevkassen, men du har helt ret i, at hvis han har ligget meget på maven, så burde han i en alder af 7 måneder være så stærk i ryggen, at han kan sidde med rank ryg, imens han f.eks. får sin skemad...

Der er naturligt forskel på højstole og dermed forskel på, hvordan barnet sidder. I nogle stole kurrer barnet mere rundt, og det kan være sværere for barnet at sidde rank. Her kan det være en fordel med en hynde på sædet, som gør sædet mindre glat, og dermed hjælpes barnet til at sidde bedre. Det er ikke nogen god idé at stoppe ekstra puder, et håndklæde eller lignende rundt om barnet, for at barnet kan sidde - hvis det er nødvendigt med ekstra puder, så sidder barnet sandsynligvis ikke stabilt nok til at kunne sidde op :)

Nogle højstole har i dag også seler, så barnet på den måde sidder mere sikkert i stolen. Disse seler kan faktisk også nogle gange være med til at gøre, at barnet sidder mere op og ikke så let falder forover eller til siden - igen gælder dog, at hvis barnet ofte falder rundt og skal holdes af selen for at sidde, så er barnet for lille til at sidde...

Du nævner, at jeres dreng har siddet i skråstol, når du har givet ham skemad indtil nu. Nogle gange, så bevirker skråstolen, at barnet får styrket sine mavemuskler og halsmuskler på forsiden - og at ryg og nakkemuskler bliver svagere.. Når barnet sidder i skråstolen, så vil det ofte forsøge at løfte sig op, det får ofte stolen til at "hoppe lidt", hvilket barnet ...


Annonce

... synes er sjovt, for ellers er det en meget passiv stilling at sidde i skråstol, og netop måden barnet presser mavemusklerne sammen på er med til at styrke "forsiden" af barnets krop. Derfor er det godt, hvis I kan undgå skråstolen i en periode og forsøge kun at lægge jeres dreng på maven på gulvet, så det er ryg og nakke han træner, og så kan han sidde i højstol (eller på skødet), når han skal spise, men uden puder til støtte.

Du nævner, at han altid har ligget meget på maven og er god til det, og det er super godt. Det skal I endelig blive ved med :) Når han ligger på maven, hvordan ligger han så? Ligger han og drejer rundt, triller han fra mave til ryg og tilbage igen, drejer han om sin egen akse, kommer han højt op og i strakt arm eller ligger han og flyver med armene ud til siden.. måden han ligger på maven og bruger sig selv motorisk i maveliggende stilling, vil også give lidt idé om, hvor stærk i ryggen han er :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Jeg tænker også, at det vil være en god idé at du kontakter jeres sundhedsplejerske eller måske en fysioterapeut til lige at vurdere jeres drengs styrke, og se hvordan han egentlig sidder, når han sidder. Måske er det blot et spørgsmål om, at han lige skal øve sig og finde ud af det, da det naturligt er nyt for ham at komme op og sidde med ved bordet. Der er i kommunen, hvor I bor, så vidt jeg ved, mulighed for at blive henvist til en børnefysioterapeut, det kan I tale med sundhedsplejersken om.

Umiddelbart lyder det som om, at det nok skal komme, men jeg håber, at I kan bruge mine tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Som saedvanligt: Tusind tak for dine dejlige raad og brugbare viden! Det er fantastisk at have dig

Mange hilsner
Camilla


Annonce