Svar: Søskende og selvstændighedsalder

---

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar :) Det lyder som om, at I stille og roligt er ved at vænne jer til at være en familie på fire, og også som om, at jeres dreng brager rigtig godt igennem selvstændighedsalderen lige nu...

Netop 2års alderen oplever mange forældre som særligt udfordrende, for det er en alder, hvor der meget let opstår konflikter, og hvor I forældre naturligt ønsker at lære jeres dreng vise ting, gerne vil have at visse regler følges osv. men hvor jeres dreng samtidig har rigtig meget brug for jeres forståelse, omsorg, nærhed, anerkendelse osv.

Konfliker er en del af hverdagen med børn i 2 års alderen. Jeres dreng er rigtig godt gange med at finde ud af, hvem han selv er - og for at finde ud af dette, så er han nødt til at ville noget andet end jer. Han kan ikke være enig med jer, han kan ikke gøre de ting, som I ønsker, han skal gøre - det er en del af hans udvikling netop at være modsat. Det er en del af hans selvstændighedsudvikling. Så når I siger, at han ikke må, så siger han, at han må. Når I beder om om ikke at kaste med tingene, så kaster han med tingene, når I siger, at han skal lægge noget tilbage, så vælter han det i stedet, når I siger at han skal holde i hånden ved vejen, så løber han sin vej osv. osv.

Det er rigtig vigtigt, at I forsøger at anerkende hans lyst til at prøve selv, gøre ting selv, bestemme selv. Naturligvis indenfor de rammer, som er nødt til at gælde. Når I går ved vejen, og I ved at han kan stikke af, hvilket kan være farligt, så er I nødt til at holde fast i, at han enten skal holde i hånden eller skal sidde i sin klapvogn, på barnevogn-søskendesædet, eller hvad muligheder der nu er. Det står ikke til diskussion. Men andre gange kan han måske godt gå selv, måske kan han have en strop i barnevognen, som han kan holde i eller lignende...

Andre gange kan løsningen være at inddrage ham, så han føler sig set, lyttet til og føler at hans mening tæller. Det kan være at inddrage ham i borddækningen, madlavningen, finde varer i butikken, som I skal købe, få sin egen indkøbsvogn at køre med, når I handler osv. Jeg har lavet to børnebøger, som I med fordel kan læse højt "Inger og Carlo bøgerne", det passer godt til hans alder nu :) Det er vigtigt at anerkende hans selvstændighedstrang og den anerkendes netop, når han får lov til at deltage og får en følelse af at han kan styre visse ting selv.

Nogle gange kan det også være en løsning at bruge omvendt psykologi, så I faktisk siger det modsatte af, hvad I ønsker. "jeg tror ikke du kan finde dine sko?", "jeg kan ikke finde din jakke, jeg tror jakken er væk?!" og "jeg tror ikke du kan tage jakke på selv, kan du det?" - i håb om at han så faktisk finder sko, jakke osv. frem. Og I på den måde undgår en konflikt.

Eller I kan "spille dumme" og sige "jeg kan ikke finde ud af det her, kan du hjælpe mig?". Han vil højst sandsynligt gerne hjælpe jer, og er det noget, som han kan finde ud af, så vil han gerne vise jer hvordan. Det kunne f.eks. hvis han ikke vil tage sko på selv, så kan I lade som om, at I putter skoene på hans hænder og sige "ej, jeg kan altså slet ikke få det til at passe", og han vil så måske tage skoene på fødderne og vise jer hvordan. Hvis I bad ham om at tage sko på, ville han måske sige nej og være løbet sin vej, men ved at bruge lidt humor og tænke omvendt, så kan I nogle gange få ham igang :)

Derudover så skal I naturligvis være opmærksomme på, at når han skaber konflikter, kaster med tingene i ...

---

---

... stedet for at lægge dem fra sig eller bevidst kikker på jer og gør det modsatte af, hvad I beder ham om - så er det en måde at få jeres fulde opmærksomhed på. Og man siger jo at negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed. Det er stadig meget svært at dele mor og far med lillesøster, og det er super godt, at han nu er begyndt at sætte ord på og faktisk siger, at far kan holde hende, så han kan sidde hos mor. Det er så fint, og det skal I naturligvis anerkende. Men I skal være meget opmærksomme på at give ham positiv opmærksomhed hele dagen igennem.

Det er vigtigt, at I sætter ord på, hvor sød han er, hvor dejlig han er, hvor skøn han er. At I slet ikke ville vide, hvad I skulle gøre uden ham osv. så han igen og igen hører, at han er noget ganske særligt. Han må ikke tvivle på jeres kærlighed og må ikke være i tvivl om, at der er særlig plads til ham. Selvom lillesøster er kommet til, så er der stadig også plads i jeres hjerter til ham.

I må også meget gerne fortælle ham om den gang, han var lille baby, hvad han kunne, hvad han gjorde og sætte ord på, hvad han har lært. Sætte ord på alt det, han kan i dag. vise ham billeder, små videofilm osv. Så han ser, at mange af de ting, som I gør med lillesøster i dag, det har I også gjort med ham. Og så han samtidig også får en fornemmelse af, at det faktisk er lidt federe at være storebror end baby.

På samme måde må I meget gerne lave noget med ham, som kun er for ham, og hvor lillesøster ikke altid er med. Noget som kun storebror kan lave, fordi man skal være netop 2.5 år for at kunne det - lillesøster er for lille.

---

---

I må også meget gerne sætte ord på, at lillesøster er helt forgabt i ham. Uden at det gøres på en måde, hvor han forventes at skulle genkende disse følelser. Men I må gerne sætte ord på, når hun smiler til ham, at hun er så glad for ham "se, hvor hun smiler, hun er så glad for at se dig, hun har savnet dig". Sætte ord på, hvor dejligt det er at han finder hendes sut, gerne vil hjælpe med at bade hende, vender hendes legefigurer osv. for det synes hun er rigtig sjovt osv. osv. så han hører, at han faktisk har en vigtig rolle også i forhold til hende. En følelse af at han ikke kan undværes, men faktisk stadig er vigtigt - også for hende.

Når man har en 2årig der giver modstand og hele tiden gør det modsatte af, hvad man beder om, så bliver dagen hurtigt fyldt med en masse nej´er og mange konflikter. Og nogle gange så glemmer man at sætte ord på alt det gode, som han også gør og kan. Og det er netop vigtigt, at I også husker at fortælle ham, når han gør noget godt og noget, som I gerne vil se mere af. Han er stadig så lille, at han ikke selv ved, hvad der er godt, og hvad der er mindre godt :)

I de gamle "Lotte og Totte bøger" er også en bog med titlen "Lotte modsat", som I måske kan læse højt for ham. Der findes også en billedbog, som hedder "Mille modsat", I kan også kikke efter bøger for de 2-3 årige, som handler om opførsel - der findes mange billedebøger på biblioteket, en hurtig søgning gav mig f.eks. disse titler: "Lille Mus siger undskyld", "Må vi få lov? Spørger lille flodhest", "Spørg pænt lille pingvin", "Selv tak, lille bjørn", "Selv de værste monstre rydder op!" og mange flere. Alle sammen for de 2-4 årige og til oplæsning :)

Nogle gange hjælper det at læse højt om nogle af de omdrejningspunkter, som I måske får konflikter over. Det kan hjælpe at høre om andre og at tale om andre end en selv :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---