Annonce

Annonce

Svar: Powernaps, vokser de mon fra det?


20. maj 2021

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Nora og Ellas trætte forældre.

Tak for jeres spørgsmål om powernaps, og hvorvidt de varer ved... :)

Det er helt rigtigt, at mange børn powernapper - og det behøver ikke være et problem, hvis barnet samlet set, får sit søvnbehov rigtig fint dækket og generelt virker til at trives med sine korte lure. Hvis jeres piger samlet sover det, de har behov for, og de ofte vågner op glade, tilfredse og med masser af overskud til at møde dagen, bruge sig selv motorisk og mentalt osv. på trods af, at de har sovet kortvarigt, så er det helt fint.

Vågner de derimod op, pylrede, grædende og tydeligt virker til at kunne have glæde af at sove længere lure, så vil det være en god idé at hjælpe dem til at sove længerevarigt.
Og det kan man så gøre på forskellig vis f.eks. ved som jer at stå i nærheden, parat til at trille barnevognen, når de vågner op og på den måde lulle dem videre ind i søvnen. Eller ved at trille dem så lang en tur, at de passerer de famøse 30 minutter og derfor sover videre efterfølgende.

De fleste børn vokser fra det i takt med at de bliver ældre, bruger sig selv mere og mere motorisk, har længere vågne og aktive perioder - før de så puttes og sover et lidt længere søvnstræk. MEN, om de vokser fra det afhænger faktisk lidt af, hvad opvågningerne skyldes, og hvis de skyldes det, man kalder søvnassociationsproblemer, så kan det være nødvendigt at ændre på nogle ting.

Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove, det er de rutiner, vi har, før vi falder i søvn. For voksne er en søvnassociation måske at læse i en bog, og for små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting, de forbinder med at skulle sove, det er det, der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de lærer jeres døtre at falde i søvn selv. De lærer at sove i deres seng og forbinder deres seng med det sted, hvor de skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør jeres døtre afhængige af jer.

Når barnet er helt lille, så er det helt naturligt, at barnet falder bedst i søvn med bryst, flaske, favn, bevægelse. Men i takt med at barnet bliver ældre, så skal der nye rutiner til, - og mælk, favn og søvn skal gradvist adskilles. Hvis pigerne f.eks. er afhængige af at være i jeres favn eller er afhængige af bevægelse for at kunne sove, så er det en uhensigtsmæssig søvnassociation. Det kan nemlig give det problem, som I spørger ind til - at de vågner hyppigt, måske en gang i ...


Annonce

... timen eller mere og ikke er i stand til at komme videre i søvnen, uden at I giver mælk, tager dem op i favn, vugger eller triller dem.

Det er derfor vigtigt, at pigerne lærer at sove uden favn og mælk og bevægelse.. og det er lettest at øve det om dagen. Med den alder de har nu, så vil det være fint med 2 flasker i døgnet, og disse kan gives før middagslur og aften, eller aften og sen aften. Og det betyder, at når de f.eks. puttes til formiddagslur eller har brug for en powernap om eftermiddagen, så skal de ikke længere tilbydes mælk inden. Det er på samme måde vigtigt, at de ikke falder i søvn i jeres favn og derefter flyttes til seng eller barnevogn, men at de puttes der, hvor I ønsker, at de skal sove. Ligesom det er vigtigt, at de vænnes til ikke at skulle være i kontant bevægelse for at sove.

Hvis jeres piger falder i søvn i jeres favn, så vil de naturligt savne favnen om natten. Det svarer til, at I falder i søvn ved siden af hinanden og den ene af jer så forsvinder i løbet af natten. Hvis I vågner op, oplever, at den anden er væk, så vil I ikke kunne sove videre, men vil i stedet vågne yderligere op, I vil mærke en uro, og I vil begynde at søge efter den anden, fordi at finde ud af, hvor han eller hun er forsvundet hen. I var to, da I faldt i søvn, og derfor skal I stadig være to, når I om natten har jeres små opvågninger, hvor I registrerer, at alt er, som da I faldt i søvn. På samme måde er det for jeres piger.

Det samme gælder, når de trilles eller vugges i søvn. Det er vigtigt, at I forsøger at holde dem stille, så de lærer at de godt kan ligge stille og finde ind i søvnen uden at være i konstant bevægelse. Det gælder både, når de puttes i barnevogn og i sengen om aftenen. Generelt kan I minimere behovet for bevægelse ved at trille dem lidt, og så holde barnevognen stille, når de ligger stille. Når de siger noget, så triller I lidt igen, men så snart de er stille, så holder I vognen stille.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det kan også være en god idé at indføre en putteklud, bamse eller lignende, måske en aflagt t-shirt af mors eller fars, som de genkender og forbinder med noget trygt, dejligt og rart. De kan stille og roligt putte sig med dette og på den måde have en fornemmelse af, at I stadig er der, selvom de ikke ligger i jeres favn. Dt er på den måde nogle nye søvnassociationer som hjælper dem videre i søvnen på afstand af mor og far - og uden at I hver halve time skal trøste, berolige og betrygge.

Så - til en vis grad så vokser de fra deres powernap, men ikke hvis de har dem, fordi de har lært at falde i søvn med et ritual, som de så vågner og søger igen og igen. Er det tilfældet, så kan det være en god idé at ændre på deres putteritual, så I alle kan få mere sammenhængende søvn :)

Håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

God pinse! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce