Svar: Forstår hun et nej

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder lækkert med makrelmadder, og det giver din datter nogle sunde og vigtige næringstoffer, så det er super godt, at hun er glad for at spise det! Men, det er naturligvis ikke så rart, når det havner alle mulige andre steder end i munden :)

I en alder af knap 1 år, så er hun rigtig godt igang med at udforske verden, og hun forsøger at finde ud af, hvordan verden fungerer, ligesom hun forsøger at finde ud af, hvordan I reagerer på de ting hun gør.

Det kan være svært helt at forstå, hvordan børn lærer. Det er svært at forstå, hvorfor hun bliver ved med at komme makrelhapserne om bag ryggen, når du nu har sagt nej flere gange, og det er svært at forstå, hvorfor hun bliver ved og kikker på dig, før hun gør det, for du kan jo se på hende, at hun faktisk godt ved, at du vil sige nej...

Hun er dog nødt til at prøve ting af igen og igen og igen og igen og ... 117 gange og så lige en gang mere. Det kræver rigtig meget tid at lære, at få erfaringer, og den proces er beskrevet af den kinesiske filosof Confucius (Konfutse) som sagde:

Jeg hører – og jeg glemmer
Jeg ser – og jeg husker
Jeg prøver – og jeg forstår

Når din datter lærer, så gør hun det i disse etaper, og hvis man skal sætte det over på jer makrelmad-situation, så kan det gøres sådan:

Hun ser makrelmadderne, hun har spist, de smager godt og de føles godt i hånden og hun har fundet ud af, at de også kan føres bag om ryggen, smøres ud i håret osv. Derfor prøver hun at gøre det. Du siger nej - hun hører det - men glemmer det og derfor gør hun det igen, også næste gang I sætter jer til bordet (= jeg hører og jeg glemmer).

I løbet af nogle måneder, så vil hun begynde at få en en erindring, om at her plejer du at komme med en reaktion. Hun vil se på dig, og du vil kunne se, at hun begynder at kunne huske det lille 'nej' - huske reaktionen – og alligevel er lysten til at forsøge så stor, at det overmander det lille 'nej', som hun godt kan huske (= jeg ser og jeg husker).

Til sidst når hun så til, at hun hører det lille nej ...

---

---

... inde i sig selv - også uden, at du behøver sige det - og hun forstår, at hun skal stoppe. Det er først der, når hun har forsøgt sig mange gange igen og igen, at hun når til 'jeg prøver og jeg forstår'. Først der formår hun at spise sine makrelmadder og komme dem i munden - og ikke længere komme dem bag ryggen (= jeg prøver - og jeg forstår).

Dette betyder naturligvis ikke, at hun så bare skal have lov til at komme sine makrelhapsere alle steder - for de skal naturligt spises. Og med den alder hun har, vil det ofte være bedre, at du fortæller hende, hvad hun skal og ikke siger nej. For jo mere nej du siger, jo mere spændende er det også at udforske dit nej.

I stedet for nej, kan du derfor sætte ord på det du gerne vil have hende til "ind i munden skat, ind i munden" eller "må mor smage din mad?", "vil du smage mors mad?" osv. Så fokus bliver på det at spise og ikke på at "lege med maden" :)

---

---

Og nogle gange er hendes leg naturligt også udtryk for, at hun er ved at være mæt, så måske skal måltidet afbrydes og hun skal tørres om munden og have vasket sine hænder - og så ned på gulvet, hvor hun kan lege videre med sit legetøj :)

Med hensyn til at kradse og nive, så sker dette ofte, fordi hun stadig er så lille, at hun ikke har nogen fornemmelse for, hvad der gør ondt, og hvad der er behageligt. Det er stadig svært for hende at kærtegne, og hun har naturligt også svært ved at styre sine arme og hænders bevægelser. Også her, er det vigtigt, at I ikke skælder ud, men anerkender, at det er hendes kærtegn, som måske kammer lidt over. Og i stedet sætte ord på og vise hende, hvordan hun så kan "ae" jer i stedet :)

Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt videre :) Jeg vil også anbefale jer meget min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den kan I finde mange flere gode råd til, hvordan man generelt lærer børn alle de ting, som vi naturligt gerne vil lære dem f.eks. gode manerer, at kunne selv, at have et godt selvværd, at kunne sige fra, at høre efter, at have et godt forhold til sine søskende osv. osv.

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---