Svar: Overgang til egen seng

---

Kære Far og Mor

Tak for jeres brev :)

Når man skal vurdere, hvorvidt puttetidspunktet er rigtigt, så skal man naturligvis se på jeres dreng, og hvilke signaler han sender. Derudover skal man altid se på hele dagens rytme - altså hvornår dagen begynder, hvornår jeres dreng sover til middag, hvor lang middagsluren er - og ud fra "en samlet beregning" vurdere, hvornår puttetidspunktet så er.

I forhold til hans alder, så vil det generelt være passende med godt ca. 13 timers søvn i døgnet, ofte fordelt sådan, at han sover ca. 2 timer til middag og 11 timer om natten. Det vil sige, at han kan blive puttet kl 19.30-20 og stå op omkring kl 07 og så sove middagslur mellem 12-14... Det kan give jer lidt en rettesnor. Lige nu er middagsluren ikke så lang, men det afhænger naturligt også af, hvornår han starter dagen, og hvor lang nattesøvnen viser sig at være :)

Det lyder rigtig fint med både godnathistorie eller snak om dagen, putteklud og godnatsang. I kunne overveje, om I skulle indføre et bad om aftenen, som afsluttes godt med frottering med håndklædet, blive smurt med creme osv. få lidt babymassage og så derefter give ham et godnatmåltid. Badet kan sammen med godnatmåltidet måske hjælpe ham til bedre at finde ro i kroppen, så han ikke behøver løbe så meget rundt, men får lettere ved at lade roen indfinde sig... Samtidig fortæller I, at han er en dreng, som viser stort behov for fysisk kontakt og nærhed, når han skal sove - og netop her kan badet og især afslutningen på badet være med til at give ham den fysiske kontakt, så han viser behov for :)

I spørger, om I skal sætte tremmer på sengen igen, og det kan man naturligvis godt overveje - MEN - umiddelbart så risikerer I jo, at han vil forsøge at kravle over tremmerne, og det vil være farligt. Hvis han har brug for at kunne komme ud af sin seng, så er det vigtigt, at I ikke forhindrer ham i dette. Han er jo vant til at kunne stå ud af sin seng og vil naturligt kunne blive rigtig frustreret og ked af det, når han pludselig ikke kan dette mere. Modsat, hvis I fornemmer, at han måske bedre kan finde ro, hvis der er tremmer på sengen, og at det måske gør sengen mere tryg, så er der intet i vejen for at bibeholde tremmerne lidt endnu og først fjerne dem senere... nogle børn begynder først at kravle ud af tremmesengen i 2.5 års alderen, men børn er naturligt forskellige.

Med hensyn til puttekluden, så lyder det som om, at han måske godt kan have glæde af to, men det er ikke sikkert, at det vil gøre nogen større forskel for ham, når han ikke rigtig har taget den til sig. Oplever vuggestuen også, at han ikke putter sig med kluden der? For måske vil han gerne bruge den i vuggestuen, men ikke hjemme, sådan kan det også være nogle gange - der kan sagtens være forskel...

Og så til den egentlige problemstilling med at putningen varer en time, og at han igen og igen rejser sig, går rundt, bliver ...

---

---

... frustreret, virker bange for at falde i søvn. Det lyder lidt for mig som om, at han faktisk har lidt svært ved helt at forstå, hvad der skal ske, når han skal sove. Han ser tiden - og jeres tilstedeværelse - som en mulighed for leg og underholdning, og han har på en eller anden måde lært, at putningen består af et ritual, hvor han rejser sig, og I putter ham i seng, eller hvor I ender med at holde ham, for at få ham til at blive liggende stille...

Jeg vil faktisk anbefale jer at forsøge det, som jeg kalder for strygetøj-metoden. Det handler om, at I stiller jer i nærheden og laver noget praktisk som f.eks. at stryge tøj eller lægge tøj sammen. I skal stå på hans værelse eller lige uden for døren - det er meget vigtigt, at han kan se jer fra sin seng. Det er vigtigt, at han ikke behøver rejse sig for at sikre sig, at I er der. I skal kunne se hinanden.

Start med det ritual, som I allerede har, - godnathistorie, putte i seng, læse og afspille godnatsang - og stil jer så på værelset med lidt vasketøj. Han må gerne kalde på jer eller snakke til jer, og I må gerne svare. "Mor?!", "Ja, mor er lige her skat, nat-nat". Hvis han sætter sig op eller vil stige ud af sengen, så kan du sige "læg dig ned skat, jeg er lige her" . På den måde holder du/I fast i, at det er sovetid nu, og at han fint kan lægge sig til at sove. Og han behøver ikke stige ud af sengen for at sikre sig, om I er der - han kan se jer fra sin seng. Det er også vigtigt for at blive liggende, at han selv lægger sig, og at det ikke er jer, som igen og igen lægger ham ned...

Det er vigtigt, at I ikke længere bare sidder på værelset og venter på at han skal sove. Når I bare sidder der, så bliver han forvirret og kan ikke finde ud af, hvad han skal. Det er derfor vigtigt, at I laver noget praktisk. Og når I står og stryger tøj eller lægger tøj sammen, så viser I ham, at I har noget kedeligt at lave, - og at der ikke er noget spændende, som han går glip af.

---

---

Stille og roligt kan I så begynde at gå til og fra - fordi I har et praktisk formål med at gå. I kan f.eks. sige "Jeg henter lige en skjorte mere, så kommer jeg igen", og så går I og kommer tilbage med en ny skjorte, som så skal stryges. På den måde kan han vænnes til at ligge i sin seng, og at det er helt okay at være netop i sengen. I går kun kortvarigt, I forsvinder ikke, men vender tilbage, som I har sagt og han kan være helt tryg. Og gradvist kan I så være væk i længere tid - og til sidst også gå, når han er puttet, hvor han så lægger sig trygt til at sove.

Så - i stedet for at sidde hos ham, som I gør nu, så være der, men lave noget praktisk og signalere, at det er sovetid og ikke tid til underholdning og leg. I laver noget kedeligt, når han skal sove, men han kan stadig være helt tryg ved at være i sin seng :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Rigtig god Stor Bededagsferie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---