Brev:
Anerkendelse og pjevserier
Hej Helen
Tak for dit seneste svar. Det gav lidt indblik i bamsernes gode funktion :)
Jeg tror min mail bliver en rodet omgang, men jeg skal prøve at formulere mig så præcist og klart som jeg kan.
Jeg går og gør mig tanker omkring følelseslivet…de følelser der kommer til udtryk hos Maja, og vores reaktioner på dem. Maja er vores første og eneste barn. Vi havde en hård opstart på livet sammen, men min partner og jeg kæmpede det bedste vi kunne sammen - vi var nu nok en anelse overbeskyttende, som så mange andre førstegangsforældre.
Det er vigtigt for os, at gøre vores for, at hun bliver en pige der for det første ved, at hun er god nok som hun er og en pige som af den grund forhåbentlig heller ikke la’ sig kue. Jeg er med på, at hun ikke bare lige kan programeres til det(hehe), og vi kan kun påvirke vore egne reaktioner og ikke verden udenfor.
Hun har spurtet afsted sprogligt og haltet bagefter med fysikken…hvilket i en lang periode gjorde, at hun holdt andre børn lidt på afstand og skubbede, forbi hun var bange for at de skulle vælte hende. Hun stolede ikke rigtig på sin krop. Hun har udviklet sig meget og virker til at stole mere på sin krop nu - og det er mere blevet til sjældenhederne, at hun holder andre børn på afstand. Hun er meget vellidt af de andre børn i vuggestuen. Hun har nogle gange udfordringer med at være tydelig overfor andre børn og sige fra. Når vi taler med hende om det, så ved hun godt hvad hun skal gøre…hånden frem og sige stop, og så evt. gå væk - men ofte får hun ikke gjort det i situationen. Har du nogen input til, hvordan vi kan hjælpe hende på vej? Hun står lige foran at ...
... skulle i børnehave, hvor det jo er godt at være tydelig.
Hun har altid haft tendens til at “pjevse”, hvis hun støder sig på noget, hvis hun ikke vil spise når aftensmaden er klar, hvis hun ikke må få sut - der er mange anledninger til pjevserier, og vi kan nogle gange blive irriterede.
Jeg synes det kan være svært at vide med sig selv, hvornår en pjevset Maja skal anerkendes (og hvordan) og hvornår man ikke skal. For når hun bliver vred eller ked af det, så synes jeg det er nemmere at huske, at anerkende og sige det er okay og jeg er der hvis hun har brug for et kram. Men den der pjevset-hed synes jeg er en mærkelig størrelse, som jeg ikke helt ved hvad jeg skal stille op med. Har du nogen tanker om dette?
Lige en afstikker - håber det er okay.
Når hun f.eks. skal have solcreme på, så plejer jeg at forberede hende på, at om 2 min. så kommer jeg og smører solcreme på. Hun siger “okay”, og når jeg kommer med det forklarer jeg, nu smører jeg lidt på kinderne…og bliver hun helt hysterisk.
Det er jo som sådan ikke noget hun selv kan vælge, hun skal have solcreme på i denne tid. Hun er ikke til at komme “i kontakt med” i denne sindstilstand. Når det er gjort og hun er kommet til sig selv igen, så har jeg prøvet at sige, at det er forståeligt hun ikke bryder sig om creme i ansigtet - det er noget jeg gør for at passe på hende. Fortæller hende, at man skal have solcreme på, for at kunne komme med på legepladsen og lege. “Okay, det forstår jeg godt mor” siger hun, men næste morgen er det samme situation…det føles som et dagligt overgreb. Kan jeg sige eller gøre noget, på en bedre måde?
Med venlig hilsen
Majas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
21. august 2025 | Udvikling | 3 år
Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...
5. august 2025 | Renlighed | 3 år
Toilettræning - men ingen afføring
Kære Helen. Vi søger lidt hjælp ang. vores tvillinger på 3 år som vi lige...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
Viden om børn:
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire