Svar: Appetit efter 1 år

---

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Når man måler 76 cm og vejer 11 kg, så ligger man på 90 percentilen, når man ser på vægt/højde kurven. Det vil sige den andenøverste kurve - og dermed indenfor normalområdet, og hun må som udgangspunkt gerne ligge på 90 percentilen med den alder hun har. Ser man på hendes højde alene, så ligger hun på 75 percentilen, og ser man på vægten alene, så ligger hun på 90 percentilen, hun er derfor sandsynligvis godt i stand med lidt elastikker på armene og gode tykke lår - men det er helt fint, når man er 12 måneder gammel :) Hun vil sandsynligvis ikke vokse med samme hastighed nu, hvor hun er blevet et år, spiser mere selektivt og begynder at bruge sig selv mere motorisk, rejser sig, og nu også er begyndt at gå rundt.

Det er helt naturligt, at lysten til mad bliver mindre nu - både på grund af hendes alder, men også fordi tandfrembrud osv. naturligt spiller ind. Du har naturligt helt ret i, at når hun har ondt eller er ekstra træt, fordi der udviklingsmæssigt sker rigtig meget, så kan hun godt have behov for ekstra tryghed og nærhed - og det kan være dejligt at være på arm, ligesom det stadig kan være dejligt en gang imellem at få hjælp til at spise. Derfor spiller undviklingen også ind på appetitten og overskuddet. Det kan være rigtig svært at overskue et måltid, og de skal I naturligvis anerkende og vise forståelse overfor, præcis som du forsøger :)

Jeg vil dog anbefale, at I ikke går rundt med hende på armen, når hun skal spise, men at I sætter jer ved bordet, hvor maden som udgangspunkt skal indtages. Hun er og ...

---

---

... bliver naturligt mere og mere bevidst og hvis hun lærer, at man nu kan gå rundt imens man spiser, så vil det blive sværere for jer på sigt at holde fast i de bordmanerer, som I gerne vil lære hende. Det er dog naturligvis helt okay, hvis hun ikke altid har overskud til at sidde i egen stol, men gerne vil sidde på skødet - det må hun gerne, ligesom hun også meget gerne må smage fra jeres tallerken, hvis hun synes, det er mere spændende end det hun har på egen tallerken (selvom det er det samme). Det vigtigste er, at hun sidder ved bordet og at I på den måde stadig holder fast i de rutiner.

Når det så er sagt, så er det naturligvis også okay, at du nogle gange sætter hende på køkkenbordet, når du er igang med at lave mad og I på den måde hygger sammen. Eller I kan måske et par gange sætte jer sammen på en madras, gå haven eller lignende og sætte jer der - men - det stadig sætter I jer ned, når det er spisetid, så I holder fokus på, at man sidder, når man spiser - fordi jeg går ud fra, at det er det, I gerne vil lære hende.

---

---

Jeg synes også, det lyder helt okay med lidt mad i klapvognen på vej hjem fra dagpleje. Det lyder som om, at det er blevet en tradition og en vane, som I begge synes er hyggelig og rar. Det sikrer, at hun får lidt eftermiddagsmad, og du finder ro ved, at hun har fået noget at spise - og turen hjem går rigtig fint på den måde. Det lyder således helt okay. Men det er f.eks. ikke nogen god idé, at du sætter hende i klapvognen hjemme for at spise ;)

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---