Brev:
Barnevognsnægteren
Kære Helen
Vi skriver til dig, da vi har hårdt brug for din ekspertise angående vores søn, Isak, der er 6 måneder. Han nægter at sove andre steder end i vikle hos enten mor eller far, og vi skal gerne sidde og hoppe på en bold imens. Isak vejer i skrivende stund over 10 kg, og vores krop og psyke kan ikke være med på det mere. Du får lige lidt baggrundsinfo her, så du kan danne dig et bedre indtryk af vores situation:
Isak blev født ved akut kejsersnit, da han stod skævt i bækkenet (stjernekigger og posterior) – helt ligesom sin storesøster for snart 3 år siden. Da Isak var 1 uge gammel, blev hans tungebånd klippet ved ØNH-læge, da det var meget stramt. Som følge af det stramme tungebånd havde han svært ved at danne vakuum, når han ammede, og han slap brystet meget (vi ammer dog stadig trods dårlig sutteteknik, som kun er blevet lidt bedre med tiden). Vi oplevede desværre ikke nogen effekt af klippet – heller ikke, da han blev klippet 2. gang ved samme ØNH-læge, da han var 1 måned. Om aftenen, samme dag som han blev klippet første gang, startede han med at græde. Og så græd han ellers alle hans vågne minutter frem til han var 3,5-4 måneder. Det så ud og lød som om, at han var i smerter, og han stod i flitsbue. Det var rædselsfuldt.
Isak havde desuden også rigtig mange af symptomerne på silent refluks. Dette blev han tjekket for på hospitalet (han blev lyttet på og kigget i ørerne), men de mente blot, at det nok skyldtes, at han ammede ofte – desuden tog han rigtig godt på, så det mente de også, var et tegn på, at han ikke har silent refluks, trods at han på os forældre virkede til ikke at være i trivsel. De rådede os til at lære ham at bruge sut og så at trække tiden mellem amningerne. Sutten lærte han aldrig at bruge, trods ivrige forsøg fra vores side af, og at afholde ham fra at amme gjorde ham bare mere ulykkelig.
Vi har haft ham ved kiropraktor, fra han var omkring 2 uger gammel, hvor vi var afsted én gang om ugen, frem til han blev 4 måneder. Kiropraktoren fandt frem til, at han var meget låst i nakken, og at hans nervesystem hele tiden er i alarmberedskab. Han er også bagsidedominant, hvilket måske forklarede, at han gik i flitsbue og at han også kunne ligge på maven som en sfinx og holde hovedet, da han var helt lille.
Behandlingerne har heldigvis hjulpet lidt, og nu går vi hos hende med nogle måneders mellemrum (hun vil gerne tjekke ham ved motoriske milepæle). Ved sidste behandling for nogle uger siden nævnte kiropraktoren dog begrebet signalstærk, og at vi måske skulle overveje en ergoterapeut i forhold til at få udarbejdet en sensorisk profil på Isak.
Vi er nu i gang med et forløb hos en ergoterapeut, og hun vurderer, at hans moro-refleks er overaktiv. Hun har desuden også en hypotese om, at mange af hans udfordringer kan skyldes det stramme tungebånd, som hun stadig vurderer er stramt; at det simpelthen ikke er vokset ordentligt sammen, så han ikke har fuld mobilitet i tungen, og at han ikke kan komme op og stimulere vagusnerven i ganen (han har også høj gane). Forløbet med ergoterapeuten er stadig i gang, og vi har ikke fået den sensoriske profil på plads endnu. Vi håber, at det kan være et redskab, som vi kan bruge til at blive klogere på, hvordan vores søn sanser og tager ting ind. Men det er ikke en her-og-nu-løsning, og vi er lidt der, hvor vi i ren desperation bare griber efter de grene, der er.
Vi oplever heldigvis ikke længere, at Isak har de her fuldkommen utrøstelige grædeture. Han kan sagtens være den gladeste baby, der fx klukgriner, når storesøster fjoller med ham, men samtidig er han altså også rigtig svær at holde glad. Han bliver meget let utilfreds, og han bryder sig ikke om at ligge på maven. Han er heller ikke særligt glad for autostolen, og han falder aldrig i søvn i den. Han har også fået konstateret børneastma for et par uger siden, hvor han nu får medicin med en ...
... maskeinhalator ved behov, når han er syg.
Nå… men nu til hovedproblemet:
Han vil IKKE sove i barnevogn, og det kan tælles på én hånd, hvor mange gange, han har sovet i vognen. Han vil ikke engang trille ture i den. Så snart han bliver lagt derned, så begynder han at brokke sig, og den brok ender altid i voldsom gråd, hvis ikke vi opgiver vores foretagende i tide. Og vi har prøvet alverdens for at få ham til at ville være deri. Vi har fået lavet en personlig vuggevise, som vi spiller for ham. Vi har prøvet white noise. Vi har prøvet med kalechen oppe/nede. Vi har hængt barnevognsranke op/fjernet den igen. Vi har hævet hans hovedgærde lidt. Vi har prøvet at svøbe. Vi har prøvet med meget bevægelse/uden bevægelse af barnevogn. Vi har prøvet at tage ham op, trøste og lægge ham ned igen. Og listen kunne fortsætte.
Indendørs dur det heller ikke at prøve at putte på andre måder. Han falder ikke i søvn, han ammes i soveværelset. Her har vi også prøvet alle tænkelige ting igennem. Vi købte en dyr motordrevet slyngevugge, som vi så for nyligt har solgt igen, da den havde samme resultat som barnevognen.
Vi er simpelthen ved at gå ud af vores gode skind. Når han kommer i viklen, så sover han på 5 minutter. Dog vågner han ofte efter 30 minutter, så han sover nok i gennemsnittet 4 lure om dagen, så vi føler, at vores liv står på standby, fordi vi hele tiden skal sidde med en sovende baby. Han kan heller ikke tages ud af viklen, når først han sover, for han vågner ved det mindste. Om aftenen har vi ikke de samme udfordringer – her falder han fint i søvn under amning, hvor vi også synger nogle faste sange for ham, som han kender. Den samme rutine har dog ingen effekt i dagstimerne.
Det skal også nævnes, at vi har fået tjekket, om han har væske på ørerne, men det så fint ud. Vi ved snart ikke vores levende råd, og Isak skal starte vuggestue op til august, om lidt over 3 måneder. Især mor har ondt i maven ved tanken om, at han ikke har ”lært” at sove i barnevogn eller på madras inden da, for så er det jo bare en pædagog, der skal overtage den opgave, og de kan jo ikke putte ham, som vi gør nu… Derfor overvejer mor at udskyde opstart på kandidatuddannelse med ½-1 år for at hjemmepasse Isak. Dette til trods for, at mor er temmelig nedslidt givet den nuværende situation og havde set frem til at starte studie. Dertil er sociallivet som hjemmepasser også bare er blevet en udfordring grundet Corona-restriktioner. Så den ekstra tid hjemme med Isak skulle udelukkende være for at tage hånd om hans søvnproblemer, hvis det giver mening.
Vi har talt med egen læge, vores datters dagplejemor, Isaks sundhedsplejerske, mors psykolog (efterfødselsreaktion) – og de mener alle, at vi bør være vedholdende og lade Isak græde, indtil han har lært at sove i barnevognen. Dette synes vi dog ikke er vejen frem, og det kan vi ikke være med på.
Vi overvejer nu kraftigt en søvncoach, men vi vil bare heller ikke blive ved med at kaste penge efter en masse, der måske/måske ikke kan hjælpe os. Det har efterhånden kostet os dyrt, og vi føler ofte, at vi er lige vidt, hvor vi befinder os nu. Ja, vi har en gladere dreng, men vi er to forældre, der stadig er kørt helt i sænk oven på måneders opslidende gråd. Vi taler pt med en familiebehandler ved Åben Anonym Rådgivning for at få lidt luft os forældre imellem. Men i dagligdagen er vi kraftigt udfordret, og vi har snart brug for noget, der kan give os ro på, så vi ikke hele tiden går og gruer for den næste lur.
Vi håber, at vores skriv ikke er alt for meget i øst og vest, og at du kan finde hoved og hale i historien. Vi føler os meget alene i vores udfordringer, og vi vil meget gerne høre dine tanker. Vi er villige til mange ting, dog vil vi ikke gennemtvinge hardcore barnevognstræning, der indebærer gråd og utryghed for vores søns vedkommende.
På forhånd mange tak!
Kærlig hilsen,
To tyndslidte forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.