Svar: Samsov eller hjælp til at sove selv - del 2

---

Hej L.

Det er super fint du skriver tilbage og sender denne uddybning :)

Du skriver, at jeres datter har været meget tydeligt omkring, at hun vil ligge i sin egen seng og ikke har lyst til at komme ind til dig/jer - men at lillebror jo har far, og det vil hun naturligt også gerne...

Derfor lyder det for mig som om, at det er løsningen med, at mor og far sover sammen, og børnene sover selv, som I fortsat skal arbejde med. Det vil sige, at far skal ud af lillebrors værelse, og så må I vurdere, om begge børn måske skal sove sammen. Netop fordi det kan gøre, at I voksne så kan skiftes til at putte, og den anden kan få frigivet lidt tid til andre ting - og der er en del retfærdighed i at de voksne sover sammen og børnene sover sammen.

Det er også en god idé med en madras på gulvet i soveværelset og at lære jeres børn, at de skal søge jer om natten, hvis de har brug for jer. I kan sætte en lille lampe/pære (måske flere alt efter hvor langt de skal gå) i stikkontakten, så det er let at finde vej ind til jer, hvis de har brug for det. Men så det bliver dem, der søger jer og ikke jer, der igen og igen skal gå ind til dem. Jeg vil derfor anbefale madrassen i soveværelset fremfor madrassen i børneværelset.

Det kan også være en god idé at tale med hende om den uretfærdighed, som hun føler. Det er super godt, at I har sat ord på, at han er 3 år yngre og har et andet behov, men det er vigtigt, at I sætter ord på, hvad det er hun kan, og som gør hende til noget særligt. Ikke sådan, at når man går i skole eller når man snart er 8 år, så er man for stor til at have behov for mor og far - for sådan er det ikke. Det handler ikke om alder, og hun må på ingen måde føle sig forkert. Men mere forsøge at have fokus på alt det gode, som man kan, når man er 7-8 år gammel, alt det hun har lært, og alt det lillebror stadig skal ...

---

---

... lære, og hvor I må hjælpe ham med at lære det.

Det vil være rigtig godt, hvis hun (så snart Danmark åbner) igen kan gå til noget, som hun netop kan gå til, fordi hun har den alder hun har, men som lillebror stadig er for lille til. Så hun går til noget, der er for hende, og som netop vil være med til at understøtte følelsen af, at hun kan noget og er noget særligt, netop fordi hun er hende. Noget som kan give en vis selvtillid og en følelse af, at når hun kan klare det, så kan hun også klare at sove alene på værelset. Alt hvad er sker i løbet af dagen, måden hun (og I) håndterer forskellige dagligdagssituationer vil naturligt også påvirke hendes evne til at overgive sig til søvnen om aftenen :)

---

---

Der er jo ingen tvivl om, at kærligheden til jeres børn er meget stor, og I giver dem virkelig al den tryghed, nærhed, opmærksomhed osv. som de lyder til at have behov for, og I har gjort det så længe... Så når hun selv siger, at det faktisk er følelsen af uretfærdighed, som fylder, så tænker jeg, at I skal prøve at arbejde lidt med dette. Så hun lærer, at der naturligt er forskel mellem hende og hendes bror, men at det ikke betyder, at I ikke stadig er der for hende, at I ikke elsker hende mindre eller ikke stadig vil prioriterer hende - for det ved jeg jo, at I gør :)

Det kan også nogle gange hjælpe at lave nogle rutiner - godnat-te, massage, lytte til afslappende musik, ligge og læse lidt i en bog netop for bedre at kunne finde roen og dermed ind i søvnen. Så det også bliver noget, som hun naturligt godt kan klare selv. Så mor og far ikke behøver sidde hos hende hele tiden, men så I kan skiftes til at gå lidt til og fra. Måske vil hun have glæde af at sove med mors dyne i stedet for sin egen.... og måske vil det bare være en rigtig god idé, at I lader børnene sove sammen nu :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---