Svar: Samsov eller hjælp til selv at sove

---

Kære L.

Tak for dit brev og fine beskrivelse - og velkommen tilbage - dejligt at høre fra dig igen:) Og rigtig dejligt at høre, at det faktisk går godt hos jer - I lyder til at trives alle fire, og det er super dejligt!

Når jeg ser tilbage på dine tidligere breve, så har jeres datter mere eller mindre altid haft svært ved at skulle sove alene, og hun er en pige, som generelt har rigtig meget brug for fysisk kontakt og nærhed, brug for at føle sig tryg. Du har tidligere fortalt at både far, farbror, farfar og også jeres datter er HSP - highly sensitive person - og jeg tænker, at det naturligt godt kan spille ind på hendes store behov for jeres nærhed, når hun skal koble fra, slippe dagen og overgive sig til søvnen.

I har gennem flere år forsøgt at lære hende at falde i søvn på egen hånd. I perioder er det lykkes nogenlunde, og i perioder er det bare rigtig svært. Nu er hun 7.5 år gammel, og I har stadig problemer med hendes putninger og nattesøvn. Og du spørger - "ødelægger vil alt det gode arbejde, eller skal vi lytte til hendes signaler, og det hun beder om?", og det er et rigtig godt spørgsmål.... :)

Det er meget svært helt at gennemskue, hvorfor det aldrig rigtig er lykkedes at få jeres børn vænnet til at falde i søvn på egen hånd og jeg forstår virkelig godt, hvis det efterhånden trækker tænder ud - og I meget gerne snart vil have ændret vaner. Hvad der er det rigtige at gøre, er det naturligvis kun jer forældre, som kan vurdere. Jeg tænker dog, at det ikke behøver være enten "mor sove på værelset" eller "datter sove i dobbeltseng med mor". Jeg er med på, at far lige nu sover sammen med lillebror - men fornemmer også, at I faktisk har lyst til også at ændre vaner her.

Kan mor og far ikke sove sammen? Det vil være godt for jer forældre, I har naturligt brug for hinanden, brug for hinandens nærhed, og det er simpelthen for hårdt for jer, hvis I de næste mange måneder til år skal sove sammen med hvert sit barn. Det har I jo allerede gjort igennem rigtig lang tid (læs år).

En løsning kunne være, at I lod børnene sove sammen. Så vil de have hinanden, de vil ikke længere være alene, men vil sove sammen med en anden og vil kunne give hinanden en vis tryghed. Og så kan mor og far sove sammen.

Samtidig vil I forældre stadig kunne skiftes til at putte, men det vil kun være den ene af jer som putter børnene - og den anden får frigivet tid til at lave andre ting. Det kan være rydde op, løbe en tur, arbejde lidt eller, hvad der nu er behov for. På den måde signalerer I også, at når børnene sover, så har I andre ting at gøre.

I kan også vælge at have en madras på gulvet i soveværelset, så hvis en af jeres børn vågner og har brug for jer om natten, så kan de komme ind og sove hos jer. Men de skal selv tage deres puttebamse under armen og gå ind til jer. Det kan de begge to godt med den alder de har. Jeres datter skal således ikke sove i dobbeltsengen, men er velkommen i soveværelset, hvis hun har brug for det - på madrassen på gulvet.

Der er nogle af de vaner, som du fortæller, at I har, som jeg tænker, du skal forsøge at lave om på. Feks. når jeres datter vågner 1-3 gange hver nat og kalder, så går du ind til hende, putter dynen om hende, giver hende evt. lidt vand og går igen. Kan du her ikke blot berolige ved at svare igen på afstand? Hun kan godt selv finde sit vand, hvis hun er tørstig, så I øver at hun bliver lidt mere selvhjulpen om natten.

Har hun mareridt sætter du en lydbog på, som hun kan lytte til. Og det er super godt, hvis hun vågner med mareridt og er ked af det, utryg, så skal du naturligvis være der, berolige og betrygge. Du skal altså forsøge at skelne lidt hvad hendes opvågninger skyldes og hvornår hun godt kan klare at komme videre på egen hånd eller selv kan gå ind i soveværelset og hente dig eller måske lægge sig på en madras ...

---

---

... på gulvet - så det ikke er dig, der skal rende så mange gange hver nat.

Hvis I ønsker at ændre vaner, så vil det være en god idé at I sætter jer ned og taler med børnene om, hvad det er for søvnvaner og rutiner, som I ønsker for jer nu. Uanset, hvad I vælger løsningen skal være. I kan f.eks. sætte ord på, at det er vigtigt at få sovet, at mor og far skal passe deres arbejde, at storesøster skal passe sin skole og lillebror sin børnehave, og det kræver, at I alle fire sover godt. Derfor skal I finde ud af, hvordan I alle fire kan få den bedste søvn - og så skal I forældre melde ud, hvad I har tænkt, der skal ske. Du skal naturligvis lytte til din datters behov for at sige godnat til dig, som du gør så fint allerede, så du stadig forsøger at berolige og betrygge så godt du/I kan.

Alternativt kan de puttes sammen, eller I kan vælge at stoppe jeres forsøg på at lære dem at sove på eget værelse og simpelthen vælge samsovning som en løsning, så I alle sover i samme rum. Bygger en 4 meter bred seng, og så er det sådan det er... Du skriver, at I helt klart har på fornemmelsen, at hun ikke kan sove selv lige nu, og at det også er derfor hun ikke kan falde i søvn om aftenen. Jeres liv og hverdag skal jo også hænge sammen, og derfor er I forældre nødt til at finde ud af sammen, hvad I gerne vil og hvad der er vigtigst for jer.. I har godt nok kæmpet meget og i meget lang tid på at vænne børnene til at sove og være trygge ved at falde i søvn selv...

Tryghed af alfa omega, når man taler søvn. Det er meget vigtigt, at det at komme i seng, er forbundet med noget trygt, dejligt og rart. Det skal være en hyggestund, noget som man kan se frem til, og derfor skal I naturligvis prioritere det, der giver tryghed og glæde ved at sove. Og som sagt er det svært at gennemskue, hvorfor jeres datter igen og igen virker utryg ved at sove, måske har du/I selv nogle idéer til, hvad det kan handle om...

---

---

Du beskriver en pige, som generelt trives rigtig godt. Og lige nu har I stort overskud i familien, I har det godt alle fire. Det giver naturligt også større overskud til at være med hinanden, se og anerkende hinanden og måske også overskud til enten at holde fast i de nuværende rutiner eller overskud til at ændre rutiner... Du nævner dog, at jeres datter ofte spørger efter dig, at hun direkte giver udtryk for, at hun savner dig i skolen, og at hun har brug fo,r at du er der, og du skriver også, at hun gerne bare vil sidde og se en film eller tegne sammen med dig - hvilket I så gør imellem madlavning og andet.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om hun måske har brug for lidt huslige opgaver hjemme. At hun f.eks. er med til at lave mad om aftenen 1-2 gange om ugen. Så I er sammen på en ny måde, gør noget sammen, som samtidig styrker hendes selvtillid og hendes oplevelse af, at du gerne vil hende - og direkte viser, hvad det er hun kan hjælpe til med, hvilken vigtig rolle hun har derhjemme. Jeg får lidt på fornemmelsen, at I hos jer måske er meget opdelt - altså at I laver ting med børnene (leger, spiller spil, tegner, læser..) og så laver I voksne ting (mad, rengøring, tøjvask, madpakker..) og det samme sker, når de skal sove - så er det også "et barn sammen med en forældre".. måske tager jeg fejl, men jeg læser lidt mellem linjerne i dit brev i dag, at I måske skal prøve at ændre lidt fokus.

Med den alder jeres børn har, så kan de begge godt være med til at lave "voksenting", ligesom de også kan have lidt forståelse for, at der er visse ting, som mor og far gør, netop fordi I netop er de voksne - som f.eks. at sove sammen... så måske er der noget i måden I møder hinanden på generelt i hverdagen, som I måske kan ændre lidt på for på den måde også at få skabt nye søvnvaner og rutiner.. bare en tanke :)

Jeg håber, at du/I kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---