Svar: Barnevognspude
Hej med jer
Tak for jeres brev :)
Barnevognspude kan anvendes fra 6 måneder, hvor barnet begynder at kunne sidde kortvarigt op. En barnevognspude er dog ofte ikke nødvendig i de barnevogne, som har ryglæn, der kan rejses op, og som ligger under madrassen. Men hvis barnevognen ikke er udstyret med ryglæn, så kan barnevognspuden være en idé.
Når det er sagt, så skal børn naturligt ikke sidde op for længe af gangen, så længe de kun er 6-7 måneder gamle, og det er generelt en god idé kun at bruge både ryglæn og barnevognspude som en måde at aflaste barnet lidt på. Det vil sige, at barnet kan sidde op og kikke lidt på verden, som I triller forbi, men når den lille bliver træt i ryggen og har brug for at ligge og hvile, så kan han eller hun læne sig tilbage og finde ro - og er det tid til at sove, så lægges ryglænet ned eller puden fjernes, og barnet ligger så fladt og sover.
Med hensyn til at falde i søvn uden mor og far, så er det noget, som jeres datter stille og roligt skal lære, og nu hvor hun er 3 måneder gammel, så må I gerne begynde at adskille mælk og søvn lidt. Det er godt, at hun stadig får en flaske, før hun skal sove, men det er vigtigt, at hun slipper flasken, før hun sover helt. Det er vigtigt, at hun ikke falder i søvn med flasken i munden. Det er på samme måde vigtigt, at hun flyttes fra jeres favn og ned i sin seng eller barnevogn, før hun sover helt. Hun skal ikke puttes vågen, men døsig. Det vil sige, at hun skal flyttes fra jeres favn lige der, ...
... hvor hun næsten sover, men dog stadig registrerer, hvor hun bliver lagt.
Så start med at skifte hende, svøb hende evt. i dynen eller put hende i en sovepose eller sovedragt. Og giv hende så flasken med mælk. Se på hende, lyt til hendes vejrtrækning, se på hendes øjne. Prøv at lægge hende fra jer, når I fornemmer, at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere, og når I kan se, at hun er lige ved at falde i søvn, men endnu ikke sover helt. Stille og roligt putter I hende fra favnen og ned i sengen eller barnevognen. Giv hende evt. en sut. Stå så lidt ved hende, hold hænderne beroligende på hende, så hun fornemmer, at I stadig er der. Lad jeres hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt, imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Puttes hun i barnevognen, så tril den lidt frem og tilbage og lul hende på den måde ind i søvnen.
Det er vigtigt, at hun falder i søvn, der hvor I ønsker, at hun skal sove, og at hun falder i søvnuden flaske i munden. Hvis hun falder i søvn med flasken eller falder i søvn i jeres favn, så vil hun vågne op igen og igen og kan ikke komme videre i søvnen uden at I atter giver hende flaske eller atter tager hende op i jeres arme :)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre og jeg vil også anbefale jer min bog "Helens bog om Børn & Søvn", hvor I kan læse meget mere om søvnen og de ændringer, som sker netop nu i 3-4 måneders alderen :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






