Svar: Vores følsomme fighter

---

Kære mor og far

Tak for jeres brev og velkommen til - dejligt at høre, at I har fulgt med på sidelinjen gennem de sidste mere end 5 år og har haft glæde af de svar, som jeg har givet andre:)

Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer, og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge :)

Der er hos jer nok ingen tvivl om, at alle de ændringer, der er sket i jeres liv de sidste måneder spiller ind på jeres Ms reaktioner - flytning, børnehavestart, renlighed, blive storebror osv. Det vil naturligt alt sammen kunne forklare, hvorfor han kan have ekstra behov for at blive set, lyttet til, måske nogle gange "føle sig lidt lille" osv.

Derudover, så er han også stadig en lille dreng. Han spejler sig i sin bror, forsøger at følge med ham, og han nyder, når han i børnehaven, kan være en del af den større gruppe af drenge... Jeg får lidt på fornemmelsen, at han mange gange klarer det at følge med ret godt, og på mange måder er han måske meget kvik af sin alder og kan rigtig mange ting, men han er stadig også lille. Derfor er det rigtig fint, at I f.eks. har prioriteret at hjælpe ham lidt med f.eks. af- og påklædning, håndvask osv. fordi der naturligt også ligger lidt omsorg her, og I naturligt skal overveje, hvad I stiller af krav til ham, hvornår og hvorfor.

Han er kun godt 3 år gammel og er derfor på mange måder stadig en dreng med en meget umoden hjerne - og dermed også stadig der, hvor han skal udvikle empati og finde ud af, hvordan hvad det han gør, gør ved andre. Herunder også, hvordan man f.eks. skal behandle dyr, være god ved dyr. Jeres dreng er født med en empatisk evne, men denne skal udvikles i samspillet med jer og andre. Han kan sagtens lære at sige tak for mad, tak for en gave eller undskyld - men det at spørge ind til den anden, det at kunne fornemme, hvordan en anden har det, om man skal trøste den anden, eller hoppe rundt og lave sjov - det kan I ikke fortælle ham, det er han nødt til at lære ved måden I er omkring ham på. Og dermed også måden I feks. er sammen med katten på.

Aldersmæssigt er han der, hvor jeg tænker, at han skal begynde at kunne vise empati overfor dyr, ligesom han skal vise empati overfor sin storebror, jer og lillesøster. At han skal begynde at have lidt forståelse for, at han ikke skal trække katten i halen, pille den i øjnene, klemme den rigtig hårdt, sætte sig på den... det er naturligt okay, at han kan komme til det eller at han undersøger, hvordan reagerer katten på det jeg gør - MEN - når I forklarer, hvordan og hvorfor, så vil det være godt, hvis han nu begynder at kunne sætte sig lidt ind i, hvorfor det ikke er rart for katten, når han er lidt for voldsom.

I fortæller, at både han og katten er glade for hinanden, og at I har forsøgt at sætte grænser for ham mange gange, ligesom I fortæller ham, at han skal ae, nusse, give mad og derfor holder fokus på det, som han gerne må. I fortæller også, at I efterhånden er frustrerede og føler jer magtesløse, fordi han bliver ved med at "gå efter katten" og I ender med at råbe af ham, han siger undskyld, men en halv time efter er det galt igen.

Det lyder for mig som om, at I skal forsøge at tænke lidt bredere og hjælpe jeres dreng med at aflæse flere dyr, og også andre mennesker. Altså generelt forsøge at styrke hans empatiske evne, mere end at det "kun" er i forhold til katten. Det vil være en rigtig god idé at tale me ham, hvordan man er en god ven, hvad der gør andre glade, hvad der gør ham glad, ligesom I kan tale med ham om, hvad der kan gøre en ked af det, vred osv. Så I går ind og taler mere om følelser i et lidt bredere perspektiv.

Det kan være en god idé at klippe forskellige situationer ud af magasiner og blade (det kan han være med til), finde billeder på nettet, og lave små kort, som viser forskellige følelser og tale om disse. Hvordan ser man, at andre (både dyr og mennesker) er vrede, kede af det, glade, overraskede, har brug for at være for sig selv, har brug for at få et kram, skal have lov til at sove, gerne vil lege... og hvordan ser man ...

---

---

... forskel på dyr og mennesker - hvad er egentlig forskellen. At mennesker f.eks. godt kan lide at få et kram, men det kan katte ikke... At dyr og mennesker er levende væsener, og hvorfor vi skal passe på dem og hinanden.

Der findes en gammel bogserie, udgivet på Maaholms Forlag om sociale spilleregler. I den serie er f.eks. bøger med titlen "jeg er høflig", "jeg er ærlig", "jeg viser respekt", "jeg tager ansvar" - og det kan også være en idé at læse bøger som disse højt og tale ud fra dette. De skal nok lånes på biblioteket... Der findes også andre børnebøger om følelser, som I kan læse og tale ud fra.

Derudover så tænker jeg, at I også skal være opmærksomme på, hvordan I møder ham, og hvordan han føler sig set. I nævner selv, at han måske er voldsom overfor katten for at få opmærksomhed, og det går naturligt ikke. Han er sandsynligvis godt klar over, at når han er efter katten, så skaber det en særlig opmærksomhed og reaktion fra jer. Og det er derfor vigtigt, at I arbejder med at give ham følelsen af, at han er præcis som han skal være, han behøver ikke lave sig om, han behøver ikke være efter katten, for at I ser ham og for at der stadig er plads til ham... Han er jo, som I skriver, i en rolle, hvor han både skal være den lille og den store, og han kan sagtens være usikker på, hvad det er han byder ind med i familien, og hvorfor han er noget særligt. Storebror er jo den store, som kan det hele og som tilmed skal starte i skole lige nu. Lillesøster er en baby og en pige, hun er sød, smilende og alle synes hun er bedårende...

Hvem er M? Han er en følsom fighter skriver I - og jeg er sikker på, at han er verdens dejligste 3 årige, men ved han godt det? Er han selv klar over, hvad han betyder for jer?

---

---

Negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed siger man, og hans måde at gå efter katten på, kan godt være en måde at sige "se mig, hør mig" - og han bliver set, han bliver hørt, men det bliver ofte med råb og skæld ud og på en måde, som I alle sammen ender med at være rigtigt kede af. Det bliver, som I skriver, en nedadgående spiral, som I er nødt til at komme ud af - og dette gør I blandt andet ved at holde fokus på alt det, som han gør rigtig godt, og som I gerne vil se mere af. Ligesom det er vigtigt, at I ikke giver hans adfærd overfor katten ekstra opmærksomhed, nogle gange kan I måske afbryde situationen, før han forløber sig.. for jo færre gange det sker for ham, jo bedre vil det være. Jo mere I skælder ud, jo mere kan det forstærke problemet...

De kan også være en idé at overveje, hvordan jeres dreng er til det man kalder selvregulering eller selvdisciplin. Det lille barn kan naturligt ikke sætte sine egne behov til side for andre og barnets evne til selvregulering er meget lille. Men i 3-5 års alderen skal børn begynde at kunne acceptere, at de ikke altid får deres vilje, at de skal vente på, at det bliver deres tur, at der nogle gange bliver sagt nej, eller at der bliver stillet forskellige krav til en - og de skal kunne klare det, uden at verden bryder sammen for dem. Det er naturligt stadig lettere for en 5 årig end for en på 3 år.

I nævner, at I har mange konflikter, som I ser som naturlige i forhold til hans alder. Og ja, der vil naturligt være konflikter i hverdagen, men det er vigtigt, at jeres dreng føler, at selvom der er faste rammer, og ting der skal gøres (som tandbørstning, tøj på, at man skal i seng osv.) når mor og far siger det, så er der stadig plads til ham, og hans ønsker, hans følelser. Det er vigtigt, at han oplever, at I tror på, at han kan - at selvom meget er svært, og man skal lære mange ting, så har I tillid til, at han godt kan finde ud af det. Han skal grundlæggende have en følelse af, at når I siger noget til ham, når I beder ham om noget, når I f.eks. siger til ham, at han ikke må slå katten, så siger I det, fordi I vil ham det godt, og han har tillid til jer om, at I forstår ham og siger ting og guider ham for at hjælpe ham.

Jeg håber, at mine tanker kan hjælpe jer lidt videre på vej :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---