Brev:
Hvordan forlænger jeg natten fra 05 til 06?

Kære Helen
Jeg er flittig læser af dine svar til andre og det har hjulpet mig meget, men nu skriver jeg alligevel, da jeg mangler forslag til hvordan jeg får skubbet min piges døgnrytme en lille smule.
Min datter er 9 mdr. og ammes faktisk stadig både nat og dag. Da jeg starter på arbejde om 1,5 mdr er jeg dog meget bevidst om at det skal udfases.
Jeg ammer om natten, fordi hun hverken bruger sut eller bamse og jeg har svært ved at trøste hende uden. Kan jeg vugge hende i søvn uden bryst, så gør jeg det, men ofte lykkedes det ikke og jeg tyer til bryst for hurtigt at få søvn igen fremfor at vi begge bliver alt for vågne.
Mit egentlige problematik er at hun oftest vågner kl 5 og ca halvdelen af morgenerne lykkedes det at få hende til at sove igen, den anden halvdel står vi op efter at have forsøgt med bryst. Jeg kan fint stå op med hende, men for det første virker hun tit ikke frisk og for det andet har vi en dreng på 3,5 år, som har en anden rutine, vi gradvist bliver nødt til at få tilpasset hende til.
Jeg vil meget gerne at hendes dag først starter kl 6-6:30, da det ville passe meget bedre ind i resten af familiens rytme.
Amningen om dagen kan jeg godt nedtrappe, tror mest det handler om hygge end et regulært mælkebehov. Måske mindre mælk om dagen kan give mere sult efter mættede mad og dermed en længere nat. (Hmm, blot en tanke).
Dagsplan er som følger:
Vågner ca 05: jeg forsøger at få hende tilbage i søvn ved liggende amning og hvis ikke det virker, så ved at vugge. Det hjælper tit nok til at jeg fortsat prøver, og sjældent nok til at jeg overvejer om jeg bare burde stå op. Hvis hun falder i søvn igen står vi op mellem 6 og 6:30.
Kl 7: morgenmad, grød med frugtmos. Vand i kop.
8-8:30 bryst og køre i børnehave med storebror, hvor hun desværre ofte falder i søvn.
De dage hvor det lykkes at ...
... aflevere i børnehave uden hun falder i søvn og hvor hun har sovet indtil 6-6:30, kommer hun ind efter køreturen og leger lidt igen, og puttes så til lur kl 9-10 stykker.
Frokost 11: Maden består somregel af en 4-5 forskellige ting og kan være rester fra aftenen før, rugbrødshapsere med smøreost el. spegepølse, ærter/majs/agurk/tomat, en gang imellem lidt fisk, (hun gider ikke rigtig kogte grøntsager eller mos), klatkager af grød, bagt grød. Vand i kop.
Mellem 13-14 ammes og puttes til lur.
15 mellemmåltid som består af grød, klatkager, eller lidt bolle med smøreost, og frugt i hånden. Vand i kop.
16:30 amning el. mellemmåltid bestående af det samme som ovenfor
18 aftensmad hvor hun får det samme som os. Vand i kop.
18:45 ammes og puttes. Hun falder i søvn i løbet at 5-10 min. Fra kl 18 og indtil hun sover er hun ofte ked af det og hænger kostant på mig. Hun har ganske enkelt ikke mere at give af.
Vågner ved 23-tiden og får mælk fra begge bryster.
Vågner mellem 2 og 3, her kan jeg ofte vugge hende i søvn igen uden at amme. Er hun for ked af det får hun bryst.
Jeg vil meget gerne give hende tre lure, men det er efterhånden blevet så svært at putte hende til tredje lur at jeg har accepteret at hun kun vil have to (med enkelte undtagelser). Jeg ved godt, at det er svært at få hende til at sove længere, når hun puttes kl kl 19, men jeg ved ikke hvordan jeg skal forlænge hendes aften. At putte til lur kl 18 er måske en mulighed, men dels passer det meget dårligt ind i familiens rytme og dels tænker jeg at hvis der lykkes med at putte hende, så bliver jeg nok nødt til at vække hende igen, for at hun ikke skal tage et rigtig langt stræk og dermed næsten vende døgnrytmen.
Jeg håber du har et par ideer til mig, jeg kan arbejde med. Jeg ser meget frem til dit svar.
På forhånd tak.
Venlig hilsen
Inge
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder









