Svar: Aftengråd - 3,5 måned
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Hvis jeres dreng altid har været glad, smilende, rolig, og han så pludselig græder, nærmest skriger - så er det vigtigt at være opmærksomme på, om han kan have ondt. Det kunne være smerter fra ørerne, og nogle gange ser man, at barnet har ekstra ondt om aftenen og natten, men ikke nødvendigvis reagerer på samme måde ved søvnen om dagen...
Det lyder dog umiddelbart som om, at jeres dreng måske er lidt overtræt om aftenen og græder fordi han der har rigtig svært ved at koble fra. Som jeg læser jeres brev, så græder han, når han skal puttes til natten, han græder ofte i 10-15 minutter og derefter så falder han i søvn og sover faktisk okay. Der er altså ikke tale om at han igen og igen vågner og græder, men mere tale om, at det er svært for ham at finde roen, når han skal sove.
Det lyder ikke forkert at putte ham mellem 19-20, og det lyder også rigtig fint, at han er vågen i 2-3 timer. I kan naturligvis godt forsøge at putte ham lidt tidligere for at se om det gør en forskel, måske har han brug for kortere vågentid om aftenen, netop hvis der er sket en del i løbet af dagen...
Derudover er det super godt, at du er opmærskom på at slukke for tv og skrue mængden af leg ned, når det er tid til at sove. Du skal dog også være opmærksom på, hvor meget I har tv og radio tændt i løbet af dagen og hvor meget aktivitet, der generelt er. Jeres dreng har en alder nu, hvor han er langt mere bevidst, han kan se længere og følger mere og mere med i, hvad der sker omkring jer - og det gør også, at han får rigtig mange stimuli hele dagen igennem. Derfor kan det være en god idé en gang imellem at lade ham sove afsides f.eks. i soveværelset eller i haven, imens du er indendøre, for på den måde at skærme ham lidt mere, end hvis han f.eks. sover i stuen.
Nogle børn har glæde af at få et bad om aftenen, og hvis han er glad for vand og for et bad, så kan det ...
... med fordel forsøges. Især hvis badet afsluttes med god frottering med håndklædet og lidt babymassage, kan det være med til at give ham ro. Derefter kan han så få mælk og blive puttet. Da du både ammer og giver flaske, kan du med fordel amme ham før han kommer i bad, og så tilbyde ham flasken, før han skal sove.
Du nævner, at han lige nu får en aftenflaske, og du derudover ammer - men at han lige nu ikke vil amme, som han plejer til natten. Her skal du være opmærksom på, om han måske protesterer mod brystet, fordi han føler sig presset til brystet - det kan gøre ham helt flitsbueagtig i kroppen. Det kan også være, at du har ændret nogle vaner, som gør at din mælk smager anderledes, hvilket han også kan reagere på, måske er du ved at få menstruation igen... Det kan også være, at han bliver frustreret over, at mælken ikke flyder helt så let til ham, som når han får flaske. Prøv derfor at amme ham først og så tilbyde flasken efterfølgende - gerne med et bad imellem - for at se om det kan gøre en forskel hos jer og give mere ro :)
Du nævner også, at selvom han lige nu ikke rigtig vil amme, som han plejer, så virker han ekstra tryghedssøgende - og jeg tænker, at du/I meget gerne må sætte jer med ham om aftenen. Han må meget gerne ligge på mors eller fars brystkasse, finde tryghed og ro - og også gerne falde i søvn der, hvis han lige nu har behov for det. Han kan sagtens have behov for at mærke jer tæt på uden nødvendigvis at skulle have mælk, og det er helt okay, hvis I derfor prioriterer at sidde med ham om aftenen.
Bruger han sut kan det være en fordel at give ham sutten til ro. Han kan godt have behov for at ligge og sutte, slappe af og koble fra netop med sutten - og uden at skulle have mælk i maven eller skulle koncentrere sig om at spise. Han skal bare sutte og slappe af og finde ro...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











