Svar: Søvn og familieforøgelse

---

Kære M og S

Tak for jeres brev og stort tillykke med, at I venter en lillebror - hvor er det dejligt, og hvor er det også godt, at I gennem graviditeten har talt med storebror om det og at han, trods sin alder, lyder til at være lidt med på, hvad det drejer sig om :)

Når det så er sagt, så er forandringen naturligt også svær for ham, og han mærker forandringen allerede nu. Han har lagt mærke til, at mor måske har været lidt mere træt, har ligget lidt mere på sofaen, ikke har båret ham helt, som hun plejede at gøre, pladsen på mors skød er også gradvist blevet mindre. Han mærker også, at I måske kræver lidt mere selvhjulpenhed af ham - ikke nødvendigvs bevidst, men snarere fordi det er rigtig godt, hvis han kan lidt flere ting nu, hvor der kommer en lille ny til. Så han skal pludselig gå selv, selv finde sine sko, selv tage tøj på osv. Alt sammen super godt og helt naturligt også med den alder han har, men stadig en forandring, som han godt kan reagere på.

Og reaktionen vil ofte være, at han netop søger jer ekstra meget. At han har brug for at mærke jer tæt på, at han har brug for at holde mor ekstra i hånden, brug for mors fysiske kontakt og nærhed - netop fordi mor er gravid. Det er vigtigt for ham at føle sig prioriteret. Bedsidecribben er måske sat op i soveværelset, der er gjort klar til at lillebror skal komme - og behovet for at mærke, at I stadig er der hundrede procent for ham stadig væk er naturligt derfor større. Det forklarer derfor, hvorfor han f.eks. siger, at han gerne vil blive lidt længere i soveværelset, eller gerne vil have at det er mor, som putter ham om aftenen.

I skal naturligvis lytte til ham og hans behov og netop lade ham mærke, at I stadig er der, og at der altid er plads til ham. Derfor er det også super godt, at I har ladet ham stige ud af sin seng og søge jer om aftenen og også om natten, når han har haft brug for det. Når det så er sagt, så er det dog også helt okay, at I holder fast i, at han stadig puttes i egen seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han sover. Det har han altid gjort, han elsker sit putteritual, og det er naturligt trygt og dejligt for ham at sove i egen seng. Derfor er han også helt okay med, at I følger ham tilbage i værelset om aftenen - han bliver ikke ked af det, når I følger ham tilbage og jeg tænker ikke, at han gør det fordi "han anser det, som det 'rigtige' og derfor kontrollerer sine egne behov", som du skriver - og hvis han gør, så er det vel egentlig også okay. Altså at han er okay med at blive fulgt tilbage og fornemmer, at det er godt for ham at holde fast i den gode ...

---

---

... rutine, som han altid har haft.

Ud fra det du fortæller, så tænker jeg ikke, at du skal være urolig for, at han lukker sine følelser inde og ikke vil lade jer forstå, hvis det er for stort et krav for ham pludselig at skulle sove alene. Og når lillebror kommer, så vil han højst sandsynligt være rigtig god til at vise jer - enten verbalt eller fysisk - hvis det er for svært for ham, og så kan I tage hånd om det til den tid :) Han er jo en dreng, der på trods af at han kun er 2.9 måneder gammel, faktisk er rigtig god til at sætte ord på sine tanker, følelser og behov. Det er ret fantastisk, at han kan sige at han "gerne vil blive lidt længere" og derfor er det rigtig vigtigt, at I lytter til ham og de behov, som han giver udtryk for - samtidig med at I også forsøger at finde en balance og holder fast i det som han faktisk normalt også trives med - netop at blive puttet og sove i sin egen seng :)

I forhold til børnehavestart, så tænker jeg, at det er guld værd, at du har barsel, når han skal vænnes til dette. Det vil være rigtig godt for ham, at han har mulighed for at få en længere indkøring - hvis det viser sig nødvendigt. Ligesom han kan få lidt kortere dage - møde lidt senere, blive hentet lidt tidligere, nogle gange måske få en hjemmedag osv. At du har barsel giver netop lidt mere fleksiblitet og derfor igen mulighed for at møde ham og hans behov bedst muligt.

---

---

Det kan naturligt være lidt svært at finde sin rolle - især når man hjemme skal vænne sig til at være "den store" og i børnehaven vil være "den lille", men igen vil hans evne til at sætte ord på tanker og følelser være super vigtigt fordi det igen vil gøre, at I kan støtte ham og hjælpe ham bedst muligt. Og jeg tænker, at han vil elske at opleve den nye store verden, som børnehaven er og elske netop at følge de noget større børn, som fysisk og mentalt kan rigtig mange ting - og det vil jo i princippet også kunne styrke hans følelse af, at han jo nu er stor, hvor lillebror er en baby.

Og forskellen på dette kan være vigtig. Lillebror er ikke i konkurrence med storebror og der er masser af kærlighed til dem begge. Der er stadig plads til ham og alt det han har behov for, og I er der begge stadig for ham. Den usikkerhed, som dukker op i ham nu, hvor han mærker forandringen og som naturligt også kan dukke op i perioder, når lillebror er kommet til verden - den kan I fint håndtere med jeres opmærksomhed og store kærlighed til ham og hinanden :)

Håber I kan bruge dette lidt videre og rigtig meget held og lykke med den forestående fødsel :) Glæder mig til at følge jeres lille familie endnu engang :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---